Danske skibe og danske søfolk deltog på de allieredes side i transporten af soldater og materiel til strandene på Frankrigs kyst på D-dag.

I dag får de endelig anerkendelse for indsatsen under 2. verdenskrig. Det sker ved en ceremoni i Normandiet.

70 år efter. Men langt de fleste er gået bort.

Ville slås for Danmark

90-årige Erik Kragelund befandt sig i april 1940 på et skib i Santos, Brasilien, hvor han arbejdede som sømand.

Da han 9. april hører han en avisdreng råbe på portugisisk, at Tyskland har besat Danmark, beslutter han og de andre danske søfolk på skibet sig for at ville nedkæmpe tyskerne.

- Vi følte, vi gerne ville til England og slås. Vi ville gerne gøre noget for Danmark. Det følte vi alle sammen. Selvom vi ikke rigtig vidste, hvad det nøjagtig drejede sig om. Men vi har enige om, at vi gerne ville sejle på den rigtige side, fortæller han.

Historien om Erik Kragelund og andre danske krigsejlere kan opleves i dokumentaren 'Dansker på D-dag', som bliver vist på DR K i aften klokken 21.00.

Hyldes af 17 statsledere

Denne fredag deltager Erik Kragelund og seks andre danske krigssejlerveteraner i ceremonien i Frankrig, hvor i alt 17 statsoverhoveder har meldt deres ankomst.

Det gælder blandt andre USA's præsident Obama, Ruslands præsident Putin og Frankrigs præsident Hollande.

Og lederne har valgt at mødes på trods af store spændinger mellem Rusland og Vesten efter Ukraine-konflikten.

Fra det officielle Danmark kommer dronningen, forsvarsminister Nicolai Wammen (S) og forsvarschef Peter Bartram.

Var bange for at dø

Da de danske søfolk ved krigens begyndelse i 1940 kom til engelske havne, fik de fire valgmuligheder af de engelske myndigheder.

De kunne blive sendt hjem til Danmark, de kunne bliver interneret som fjender, de kunne blive militærnægtere.

Eller de kunne sejle for de allierede.

Sidstnævnte mulighed valgte langt de fleste. Og de så dermed ikke deres familier i flere år. Krigen blev deres hverdag.

- I begyndelsen var vi bange, men det blev en hverdag. Man håbede, at man bare var der næste dag, fortæller Erik Kragelund blandt andet i dokumentaren.

Blev enden på nazismen

Danmark var på det tidspunkt en stor søfartsnation og havde tusindvis af søfolk ude på verdenshavene.

I alt 6.000 danske søfolk valgte at sejle for de allierede. 800 af dem fik en helt særlig rolle.

De transporterede militært udstyr og soldater fra England til Normandiet, hvor de allierede 6. juni 1944 gik i land i militæroperationen 'Overlord', som ramte den tyske besættelsesmagt hårdt.

Operationen blev indledt på D-dag og blev begyndelsen til enden for Hitlers besættelsesmagt.

Det blev demokratiets sejr over nazismen.

Fik aldrig samme anerkendelse som modstandsfolkene

Ifølge historiker og forfatter Jakob Sørensen levede mange af krigssejlerne ikke nogen værdig tilværelse, da de vendte hjem til Danmark efter krigen.

Da mange sejlede langt væk fra danske farvande, kom de først tilbage flere år efter krigen.

Og under krigen havde de levet fem-seks år under hårdt psykisk og fysisk pres.

- Mange af dem fik traumer af arbejdet som sømand midt i en krigstid. Og de kom hjem til økonomiske problemer, da ikke kunne sende penge hjem til familien i Danmark, fortæller Jakob Sørensen.

- Krigssejlerne blev glemt. Det er ikke sjovt at blive glemt. Krigssejlerne kom hjem lidt ad gangen. Så der var ikke nogen særlig hjemkomst, siger Erik Kragelund i dokumentaren.

Se klip fra dokumentaren om de danske krigssejlere øverst i artiklen. Klik på play.