Dansk lov diskriminerer børn i Grønland

Flere hundrede børn født i Grønland før 1963, er blevet diskrimineret. Mange er børn af tilrejsende danske mænd, men har aldrig haft ret til at få deres fars identitet fastslået.

Børnene er født uden for ægteskab, ofte med en ukendt dansker som far. (Foto: Johan Rasmussen © Scanpix)

Hundredvis af danske mænd, der i 1950'erne og 1960'erne havde forhold til kvinder i Grønland, risikerer nu at blive indhentet af fortiden og blive udpeget som fædre til børn, de aldrig har kendt eller anerkendt. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Hidtil har børneloven stillet de grønlandske børn ringere end danske børn født uden for ægteskabet.

Grønlandske børn født før 1963 har indtil nu ikke haft krav på at få fastslået en biologisk far, og derfor har de heller ikke arveret efter deres far - ofte en dansker.

På kant med Menneskerettighedsdomstolen

- De danske fædres almindelige forpligtelser er sat ud af kraft over for de grønlandske børn, siger landsstyreformand Kuupik Kleist (IA) til Kristeligt Dagblad.

Sagen kan bringe Danmark på kant med menneskerettighederne, viser en dom fra Menneskerettighedsdomstolen.

De ramte grønlændere er flere hundrede børn af danske mænd, som i 1950'erne og 1960'erne i stort tal var i Grønland for at arbejde.

Mænd, som under opholdet fik et barn uden for ægteskab med en grønlandsk kvinde.

Ingen arveret

Disse børn er vokset op uden krav på at få deres fars identitet fastslået ved blodprøve og dom. Og de har ikke arveret efter deres far.

I Danmark holdt man i 1938 op med at skelne mellem "uægte" og "ægte" børn, og det betød, at børn født uden for ægteskab har haft retskrav på at få fastslået den biologiske far.

Først i 1963 kom det samme til at gælde i Grønland, og dermed har grønlandske børn i årtier haft en ringere retsstilling end danske børn.

- Nogle af de her mennesker vil gerne i tide finde ud af, hvem deres far er. De vil gerne have en chance for at møde deres ophav i kød og blod. Og så er det ærgerligt at finde ud af, at han allerede er død, siger Kuupik Kleist.

Vil have en lovændring

I Grønland kæmper foreningen De Juridisk Faderløse for en lovændring. Den kræver, at nu voksne børn får ret til at kende deres fars identitet.

Mange har et ønske om at finde deres far og familien i Danmark. Og de kræver ret til at arve.

- Vi vil have ret til at få vores faderskabssager afklaret, og vi vil have samme rettigheder til vores far som alle andre, siger Tida Ravn, stifter af De Juridisk Faderløse, som har 60 medlemmer.

Justitsministre har lovet at se på sagen

Landsstyret har længe påtalt, at grønlændere født uden for ægteskab mangler arveret efter deres far.

Flere danske justitsministre har gennem årene lovet at se på sagen, men ministeriet har stadig ikke fremlagt et lovforslag.

Efter en dom fra 2009 ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol haster det med en løsning.

Tysk dom kan få konsekvenser

I en tysk sag fastslog domstolen, at det er i modstrid med menneskerettighederne at nægte uægte børn arveret efter deres far.

Statsministeriet og Landsstyret søsatte i november sidste år en historisk kulegravning af den gamle børnelov for at afdække, hvorfor grønlandske børn er havnet i det juridiske tomrum.

Men folketingsmedlem Juliane Henningsen (IA), valgt i Grønland, vil ikke nøjes med en historisk analyse.

- Vi vil have lovgivning og handling, siger hun.

Landsstyreformand Kuupik Kleist sagde i sidste uge på et møde i Statsministeriet, at det er en sag, der haster.

Forskerne afleverer deres rapport til sommer.

Facebook
Twitter