Tema Women Deliver

Dansk smoothiefirma: Handel - ikke bistand - er vejen frem

Froosh køber frugt hos et firma i Malawi, der giver de ansatte mad og lærer dem om ernæring. Den slags handel gør en forskel, siger firmaets CSR-chef.

Anna Hagemann Rise på besøg på en af de plantager, Froosh samarbejder med. (© Froosh)

Private investeringer er vejen frem, hvis ulighed i verden for alvor skal bekæmpes.

Men indsatsen fra private virksomheder skal i højere grad end nu anerkendes af både ngo'er og regeringer, for ellers vil silotænkning i udviklingslandene sætte stop for bæredygtig vækst.

Vi kalder det for ansvarlig kapitalisme: Trade not Aid.

Anna hagemann rise, csr-direktør froosh

Det mener Anna Hagemann Rise, kommunikations- og CSR-chef hos smoothiefirmaet Froosh, der arbejder for at gøre en forskel gennem deres samarbejdspartnere i udviklingslandene.

- Vi kalder det for ansvarlig kapitalisme: Trade not Aid. Hver gang jeg besøger for eksempel Malawi bliver jeg bekræftet i, at det er vejen frem, siger Anna Hagemann Rise.

Fra have til mund

Anna Hagemann Rise har netop fortalt Kronprinsesse Mary om sine tanker på Women Deliver konferencen i København.

Et af de gode eksempler er fra Malawi, hvor Froosh samarbejder med virksomheden Malawi Mangoes, der har startet projektet Garden to Mouth.

(Foto: Stine Heilmann © DI fotoudstilling: Women Empower Business)

Her lærer lokale kvinder om ernæring, så de ikke længere giver deres børn nsima - majsgrød - morgen, middag og aften. For det giver underernærede børn med udspilede maver.

Det ville være dybt, dybt uansvarligt, hvis vi var ligeglade med forholdene på de virksomheder, vi køber frugt fra.

Anna Hagemann Rise, CSR-direktør Froosh

Kvinderne lærer også hvilke afgrøder de i stedet kan dyrke og om økonomi - og frugtplantagen giver hver dag gratis frokost til 200 ansatte.

- Vi køber mindst 50 procent af vores afgrøder i udviklingslande, og det ville være dybt, dybt uansvarligt, hvis vi var ligeglade med forholdene på de virksomheder, vi køber frugt fra, siger Anna Hagemann Rise.

God forretning at være ansvarlig

Malawi Mangoes blev etableret i 2011 af to englændere og er siden vokset eksplosivt, så der nu er flere end 6000 ansat, heriblandt ingeniører og biokemikere.

Men vigtigst af alt så har plantagen givet en masse småbønder en rimelig sikker indtægt, når de leverer mangoer og bananer til fabrikken.

Hvad er CSR?

CSR står for Corporate Social Responsibility og er betegnelsen for virksomheders arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres aktiviteter.

På dansk kan man kalde det virksomheden samfundsansvar.

Anna Hagemann Rise fortæller, at det for frugtplantagen giver pote i form af loyale og stabile medarbejdere, der får mere overskud til arbejdet, når de ved, at familien har det godt og at virksomheden vil sørge godt for dem.

- Vi har set så mange fantastiske ting dernede, og vi vil være frugtplantagernes talerør i de nordiske lande. Vi tager derned og ser, hvad der sker og tager tilbage og fortæller det - og det skal gerne give dem flere investeringer og skabe positiv opmærksomhed, siger hun.

Skeptiske ngo'er

Men selvom Anna Hagemann Rise er overbevist om, at Froosh er på rette vej for at skabe vækst i nogle af verdens fattigste lande, så bliver deres budskaber ikke altid godt modtaget.

Hun mener både, at der er for mange handelsbarrierer og at for eksempel EU gør det for svært for udviklingslandene at handle. Hun mener også, at mange ngo'er ligefrem spænder ben for private virksomheder, fordi de ikke ønsker at samarbejde om diverse projekter, siger hun.

Men sandheden er, at jeg har set for mange eksempler på, at ngo'er ender med at gøre det sværere for private virksomheder.

anna hagemann rise, csr-direktør froosh

- Som privat virksomhed kan vi jo tillade os at sige tingene lige ud, så ja - vi kommer til at sige ting, som ikke alle kan lide. Men sandheden er, at jeg har set for mange eksempler på, at ngo'er ender med at gøre det sværere for private virksomheder, siger Anna Hagemann Rise.

Ansvarlig kapitalisme

Men det er handel, og ikke bistand, der er vejen frem, hvis de fattigste lande skal udvikles og kunne klare sig selv på sigt, slår Anna Hagemann Rise fast.

Hun fortæller, at da hun senest var i Malawi, ville alle lige fra direktører på plantagen til lokale skolelærere diskutere politik, og det gennemgående tema var de nødhjælpsorganisationer, hvis ansatte bor i store villaer, på dyre hoteller og hvis børn går i de internationale skoler.

- Alle sagde: Tag jeres fine udstationeringspakker og rejs så hjem! Lad være med at narre folk hjemme i Europa til at tro, at I gør noget godt. Pengene ender i de forkerte lommer, og det skaber ikke bæredygtig vækst at give en pose ris eller et myggenet, fortæller Anna Hagemann Rise.

Kan mærke, at det gør en forskel

Anna Hagemann Rise har selv en fortid i New York, hvor hun har arbejdet med international udvikling - også for ngo'er. Men hun er ikke tvivl om, at hun gør en større forskel nu i det private erhvervsliv.

Hør udsendelse

Hør mere om Anna Hagemann Rises arbejde med 'Trade not Aid' i featuren 'Hvis verden skal forandres' her.

- Selvfølgelig skal der også international udvikling til, for det er vigtigt, at nogen tænker de store tanker, og der er en masse værdi i forskning. Men jeg kan godt få et sløret blik efter fem minutters institutionssnak, for i dagligdagen giver det ikke så meget. Det er meget mere konkret, det vi gør, og man føler man får noget fra hånden, siger hun.

Hun peger på projektet i Malawi som noget, der skaber resultater her og nu. Man kan se, at kvinderne lærer noget, at de kan tjene en smule penge, så børnene kan komme i skole - og at det skaber en forskel lokalt.

Fra money, money, money til øje på formål

Projektet fra Malawi er blot et af otte projekter, som danske virksomheder er involveret i - og som bliver vist frem på en stor fotoudstilling på Women Deliver.

Vi vil en forandring i verden, vi vil en investering i piger og kvinder - og der er vi nødt til at have alle med. Det er ikke noget, FN eller erhvervslivet kan klare alene.

Katja iversen, direktør for women deliver

Katja Iversen, der er direktør for konferencen, glæder sig over, at danske virksomheder er med til at gøre en forskel. Men der er også brug for ngo'erne.

- Vi vil en forandring i verden, vi vil en investering i piger og kvinder - og der er vi nødt til at have alle med. Det er ikke noget, FN eller erhvervslivet kan klare alene, siger hun.

Katja Iversen anerkender, at der kan være problemer mellem det private erhvervsliv og ngo'er - men hun mener også, at der er store forandringer på vej.

- Vi er langt videre, end vi var for fem år siden, og jeg synes, at det er vidunderligt at se den forandring. I gamle dage var det money, money money - nu er det purpose (formål, red). Vi vil alle gerne have den gode historie, vi vil alle gerne føle, at vi gør forskel - og den forandring ser jeg både hos ngo'er og virksomheder. Så jeg tror, at siloerne er på vej ned, siger hun.