Dansk Sygeplejeråd: Farligt når læger ikke taler godt nok dansk

Formanden for Danske Regioner afviser, at der skal indføres nye test af udenlandske lægers sproglige kompetencer.

Risikoen for fejl øges markant, hvis sundhedspersonale ikke kan kommunikere ordentligt med en patient, siger 1. næstformand i Dansk Sygeplejeråd Anni Pilgaard. (Foto: © Lars Helsinghof Bæk, Scanpix)

Sygeplejersker på de danske hospitaler oplever jævnligt sprogbarrierer mellem patienter og udenlandske læger, der ikke taler godt nok dansk.

Og det går ud over patientsikkerheden, siger Anni Pilgaard, der er 1. næstformand i fagorganisationen Dansk Sygeplejeråd.

- Man skal ikke kunne ansættes som sygeplejerske eller læge i Danmark, før man mestrer sproget, for det er alt for farligt, siger hun.

Slagelse Sygehus fik i går et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det betyder, at sygehuset ikke længere må modtage og behandle akutte neurologiske patienter med epilepsi, hjernehindebetændelse, slagtilfælde og nervelidelsen Guillain-Barré syndrom.

Styrelsen vurderer, at hospitalet ikke kan varetage deres behandling forsvarligt, selvom sygehusledelsen har arbejdet på at komme problemerne til livs.

Læger fra Litauen, Polen og Rusland

Det fremgår blandt andet af tilsynsrapporten, der danner grundlag for påbuddet, at flere af de neurologiske speciallæger er uddannet i lande som Litauen, Polen og Rusland.

I rapporten henvises til "væsentlige sprogmæssige barrierer" mellem læger på den ene side og patienter og plejepersonale på den anden side.

  • Under et tilsynsbesøg den 16. februar i år blev der udført ti interviews med plejepersonale i Akutmodtagelsen og på det neurologiske afsnit, der er omfattet af påbuddet. Her er nogle af de kritikpunkter, de gav udtryk for:

  • Samtlige interviewede gav udtryk for, at der er væsentlige sprogmæssige barrierer i forhold mellem plejepersonalet og lægerne fra Medicinsk Afdeling 3, Neurologisk Afsnit. De største problemer opstår i forhold til kommunikationen om akutte opgaver, især hvis den enkelte læge ikke er til stede, da telefonsamtaler er særligt vanskelige at gennemføre på en forståelig måde.

  • De neurologiske speciallæger er tilgængelige per telefon, men ikke i fremmøde.

  • Man ser ikke de neurologiske speciallæger, man ved ikke, hvem de er og kan ikke sætte ansigt på.

Anni Pilgaard kender ikke de konkrete forhold på Slagelse Sygehus, men hun understreger, "at risikoen for fejl øges markant", hvis sundhedspersonale ikke kan kommunikere med en patient.

- Derfor bør arbejdsgiverne ikke ansætte udenlandsk personale, herunder læger, uden at tilbyde dem et intensivt danskkursus. Og den enkelte, der ønsker ansættelse i Danmark, må lægge sig i selen for at lære sproget, siger hun.

Regionrådsformand i Region Sjælland Jens Stenbæk afviser, at påbuddet til Slagelse Sygehus skyldes sprogbarrierer.

- Det har noget at gøre med, at vi er i en situation, hvor der ikke er tilstrækkeligt med speciallæger i forhold til denne gruppe, og derfor er der flere, der skal overflyttes til et andet sygehus. Påbuddet er ikke bundet i sproglige problemer, siger han.

Bent Hansen: Den lokale ledelse har ansvaret

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, bekræfter, at der mangler neurologiske speciallæger i hele landet.

- Det er helt naturligt, at man derfor forsøger at rekruttere på alternativ vis, siger han.

Regionsformanden vil ikke garantere, at problemer som dem på Slagelse Sygehus ikke opstår igen.

- Når der er mangel på speciallæger på nogle områder, så kan man ikke undgå, at sådanne situationer opstår, siger han.

Bent Hansen understreger, at sygehusene ”ikke må kravle over, hvor gærdet er lavest” og ansætte dårligere læger på grund af manglende arbejdskraft.

- Det er simpelthen ikke acceptabelt. Så den lokale ledelse skal påtage sig opgaven med hele tiden at følge op på, om kvaliteten er i orden, siger han.

- Det kan godt være, at nogle ledelser ikke har gjort det. Men det skal de gøre. Vi kan ikke lade patienter i stikken og lade som om, at kvaliteten er i orden, hvis den ikke er det, siger han.

Afviser ekstra test af læger

Der er forskellige krav til udenlandske læger, der vil arbejde i Danmark, alt efter om de er uddannet i Norden og EU, eller om de er uddannet i et andet land.

Læger fra Norden og EU skal ikke bestå en sprogtest for at kunne arbejde i det danske sundhedsvæsen. De skal dog kunne have ”en forsvarlig kommunikation” med patienter, pårørende og andet sygehuspersonale.

Bent Hansen mener ikke, at der skal indføres nye test.

I stedet skal de fem regioner indskærpe over for de lokale, lægelige ledelser, at de skal opretholde kvaliteten af det arbejde, som deres danske såvel som udenlandske lægekolleger udfører.

Drastisk indgreb

Og mens vi venter på at få flere speciallæger i neurologi, kan det ifølge Bent Hansen være nødvendigt at samle nogle enheder og samtidig fjerne alle arbejdsopgaver, der kan klares af andre faggrupper, fra speciallægerne.

- Det, at vi har én sag, hvor styrelsen har grebet så drastisk ind, betyder ikke, at hele systemet skal laves om. Men vi skal sørge for, at patienterne får den nødvendige kvalitet, og at der bliver fulgt op i klinikken til daglig, siger han.

- Det er dét, der betyder noget. Ikke et nyt eksamenssystem, ikke nogen nye papirer. Det gavner ingen.

Hos Dansk Sygeplejeråd har man også tillid til, at danske myndigheder grundigt kontrollerer, om sygeplejersker såvel som læger har de påkrævede kompetencer, før de får autorisation til at arbejde i Danmark.

- Vi skal blive ved med at bevare tilliden til vores ministerier og Sundhedsstyrelsen, men så skal de også lægge sig i selen for, at der ikke kommer nogen smuttere, siger Anni Pilgaard.

KRAV TIL LÆGER FRA LANDE UDEN FOR EU OG NORDEN:

  • De skal bestå en prøve i dansk.

  • De skal have godkendt deres udenlandske lægeuddannelse af de danske sundhedsmyndigheder.

  • De skal bestå en medicinsk fagprøve og et kursus i dansk sundhedslovgivning.

  • De skal gennemføre prøveansættelsesforløb inden for deres speciale.

KRAV TIL LÆGER FRA ANDRE NORDISKE LANDE OG EU:

  • De skal kunne have ”en forsvarlig kommunikation” med patienter, pårørende og andet sygehuspersonale.

  • Det er ansættelsesmyndigheden, der vurderer, om lægernes danskniveau er højt nok. Kilder: Sundhedsstyrelsen og Retsinformation.dk