Dansk vaccinechef afviser EU-nøleri efter britisk nødgodkendelse: 'Processen i EU skal vi være rigtig glade for, og den er rigtig grundig'

"Jeg frygter lidt, at det er gået for hurtigt for englænderne. Det må jeg sige," udtaler Thomas Senderovitz.

På mandag begynder briterne at bruge den nye vaccine. (© Sofie Jackson Bangsgaard)

Det vækker undren hos den danske Lægemiddelstyrelse, at Storbritannien har givet nødautorisation til en ny coronavaccine fra AstraZeneca.

Faktisk er det ikke til at sige, hvornår vaccinen kan få det blå stempel fra EU-myndighederne og dermed efterfølgende ende i de danske overarme.

Det fortæller Thomas Senderovitz, der er direktør i Lægemiddelstyrelsen.

- Jeg frygter lidt, at det er gået for hurtigt for englænderne. Det må jeg sige. Vi ved faktisk, hvilke data de har kigget på, og her adskiller vores opfattelse af, hvad der er rimeligt at godkende, sig ret markant på nuværende tidspunkt.

Det er dog nødvendigvis ikke ensbetydende med, at den ikke kan blive godkendt i EU's lægemiddelstyrelse, EMA, hvis der kommer bedre svar på bordet.

- Men lige nu er der et godt stykke vej til det, siger Thomas Senderovitz.

'Processen i EU skal vi være rigtig glade for'

Vaccinen, som er udviklet af universitetet i Oxford og medicinalfirmaet AstraZeneca, blev onsdag godkendt til nødbrug i Storbritannien, og de britiske myndigheder har bestilt 100 millioner doser.

En nødgodkendelse er ifølge EMA mindre grundig end en betinget godkendelse, som er det, EU arbejder på.

Tidligere på ugen meddelte EMA, at det svensk-britiske firma ikke har givet tilstrækkelige detaljerede oplysninger.

EMA skriver, at det senest modtog data fra AstraZeneca 21. december, og de er nu ved at blive vurderet.

- Vi er slet ikke klar til at godkende den her vaccine for nuværende, og faktisk er vi noget uforstående over for briternes beslutning. Der er et godt stykke vej. Vi har kigget ned i tallene, og vi mangler noget information fra firmaet, før vi er klar, lyder det fra Thomas Senderovitz.

Han afviser, at EU sover i timen og nøler med godkendelsesprocessen.

- Der er også lige en ret væsentlig detalje: Firmaet skal rent faktisk sørge for at bede om at få vaccinen godkendt hos de europæiske lægemiddelmyndigheder, og det har de ikke gjort endnu.

Der er ifølge Thomas Senderovitz et godt stykke vej til, at EU kan godkende vaccinen. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

- Processen i EU skal vi være rigtig glade for, og den er rigtig grundig. Og i det her eksempel med AstraZeneca tror jeg nok, at hvis alle kunne forstå, hvad det er, der gør, at vi tøver, så ville de være rigtig trygge ved vores proces, siger han.

Vaccinen fra AstraZeneca har tidligere vist at have en effektivitet på op mod 70 procent i forhold til at forhindre smitte med coronavirus.

Ifølge BBC bliver de første doser givet på mandag. I første omgang er der 530.000 doser klar til Storbritannien. Ligesom med vaccinen fra Pfizer og BioNTech skal man have to doser.

I USA forventer man først at godkende vaccinen til april, skriver flere medier.

0,23 procent har fået første stik

13.311 danskere er frem til i dag registreret som modtagere af første dosis af coronavaccine fra Pfizer og BioNTech. Det svarer til 0,23 procent af befolkningen, oplyste Statens Serum Institut i går.

Vaccinen bliver i første omgang givet til plejehjemsbeboere og sundhedspersonale i frontlinjen.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) har sagt, at man forventer, at alle plejehjemsbeboere er fuldt vaccineret ved udgangen af januar. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Det er myndighedernes forventning, at alle landets plejehjemsbeboere og ansatte har fået tilbudt at få vaccinen inden udgangen af januar.

Der er endnu ikke nok vacciner til alle danskere, men på sigt bliver alle tilbudt at få vaccinen gratis. Den bliver givet i prioriteret rækkefølge til befolkningsgrupper udfra blandt andet alder og risiko for at få et alvorligt forløb ved smitte med corona.

Facebook
Twitter