Danske coronapatienter er blevet kortlagt: Kun 24 døde havde ingen kendte kroniske sygdomme

Man er først for alvor i risiko for at dø af coronavirus, hvis man både er oppe i årene og har en kronisk sygdom, viser kortlægning.

Det er først rigtig alvorligt at blive smittet med coronavirus, hvis man både er oppe i årene og kronisk syg. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Sandsynligheden for at dø af en infektion med coronavirus er ganske lille, hvis man ikke i forvejen lider af kroniske sygdomme.

Det står klart, efter at Statens Serum Institut har kortlagt sygdomsforløbet for 9.519 danskere, der har været konstateret smittet med coronavirus.

Da kortlægningen blev gjort færdig, var der registreret 524 coronarelaterede dødsfald. Ud af dem var der kun 24 patienter, der ikke havde kendte kroniske sygdomme i forvejen.

Det betyder dog ikke, at alle de 24 nødvendigvis var helt raske, inden de blev smittet med Covic-19. Det siger Reimar Thomsen, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital og en del af den ekspertgruppe, der har gennemgået de danske Covid-19-patienter.

- Man kan ikke sige, at de 24 personer intet har fejlet. De kan sagtens have haft en kronisk lidelse eller svær overvægt, det har bare ikke været i en grad, der har ført til hospitalskontakt eller medicinering tidligere, siger han.

Alder og kronisk sygdom

Kronisk sygdom er heller ikke i sig selv nok til at være en alvorlig risikofaktor. Der skal også en vis alder til, før man er udsat.

- Op til 50-60 år klarer man sig, selvom man har en kronisk sygdom. Så kronisk sygdom skal kombineres med en vis alder, før det bliver virkelig farligt.

- Og hvis man er 80 år, men ellers ikke fejler noget, så klarer man sig også godt. Så de ældre, der er raske og friske, klarer sig også fint, siger Reimar Thomsen.

Selvom kortlægningen viser en meget klar sammenhæng mellem høj alder og risiko for at dø af virusset, findes der dog en undtagelse, der bekræfter reglen.

I april døde en blot 36-årig social- og sundhedshjælper, efter han var blevet smittet med virusset.

Ud af de 9.519 danskere, der er blevet testet positiv for coronavirus, har 22 procent været indlagt. Seks procent er døde.

De resultater stemmer nogenlunde overens med de forventninger, Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen havde i marts, da coronavirusset begyndte at sprede sig i Danmark.

På det tidspunkt lød det, at cirka 80 procent af tilfældene ville give milde symptomer, som ikke kræver indlæggelse. 15 procent blev forventet indlagt på sygehus, fem procent på intensivafdeling. Dødeligheden forventedes at ligge på cirka to procent.

- Men der er det vigtigt at understrege, at der nok i virkeligheden har været cirka 100.000 smittede og ikke blot cirka 10.000. Så man kan ikke regne med, at seks procent af alle smittede er døde, det skal man nok dividere med ti, siger Reimar Thomsen.

Dør ikke tidligere end andre

Alvorlig sygdom ville ifølge Sundhedsstyrelsen og SSI oftest optræde hos ældre og svækkede personer med kroniske sygdomme.

Og ganske rigtigt viser det sig i SSI's kortlægning, at det i vid udstrækning er tilfældet. Tre ud af fire af de døde var over 75 år, og 82 procent har haft mere end én underliggende sygdom.

- Og så viser vores kortlægning, at de døde med coronavirus er 82 år i gennemsnit. Det er fuldstændig det samme som den gennemsnitlige person, der normalt dør i Danmark, lyder det fra overlægen.

Ifølge Reimar Thomsen understreger kortlægningen altså, at man først for alvor er i risikozonen for at dø af virusset eller få et så voldsomt sygdomsforløb, at det kræver intensivbehandling, hvis man både er over 60-70 år og samtidig har en eller flere kroniske sygdomme.

Her er det især kroniske hjerte-, lunge- og nyresygdomme samt diabetes, der giver problemer. Og generelt øger flere kroniske sygdomme risikoen ved virusset.

- Hvis man har fire eller flere kroniske sygdomme er ens dødsrisiko fem gange højere, end hvis man ikke har kroniske sygdomme.

Dermed adskiller Covid-19 sig ikke fra en almindelig influenza i forhold til, hvem der risikerer at blive hårdt ramt af den.

- Men den bliver voldsommere af, at den er så smitsom. Det er det problem, man har set eksempelvis i Norditalien, hvor tingene vælter, fordi smitten går så hurtigt, at sygehusvæsnet ikke kan følge med. Så kan dødeligheden blive højere, fordi alle ikke kan få intensivbehandling på én gang. Det er det, vi har undgået i Danmark, siger Reimar Thomsen.

FacebookTwitter