Danske F-16-fly pensioneres to år tidligere - baner vejen for donation til Ukraine

De danske F-16-fly skal udfases i 2025, oplyser Forsvarsministeriet. En donation til Ukraine rykker tættere på, siger fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen

De danske F-16-fly er mellem 30-40 år gamle, men er blevet opdateret med de nyeste instrumenter og våbensystemer. (Foto: © Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)

De skulle egentlig være blevet på vingerne frem til 2027.

Men nu skal Flyvevåbnets F-16-fly pensioneres to år tidligere. Det har Forsvarsministeriet meddelt Folketinget.

Dermed rykker en dansk donation af F-16-fly til Ukraine også tættere på, fortæller fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V).

- Når vi nu er gået det skridt, at vi går i gang med en trænings- og efteruddannelsesindsats for de ukrainske piloter, så kommer vi også til at forholde os til, hvorvidt vi skal lave en konkret donation til Ukraine af de danske F-16-kampfly, og hvor mange det skal være, siger han.

De ukrainske piloter skal ifølge ministeren bruge 6-8 måneders træning, før en mulig donation af danske F-16 fly kan blive til virkelighed.

- Det betyder ikke, at man ikke kan træffe en beslutning inden. Men de (F-16-flyene, red.) kommer til at være i Danmark indtil 2024, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Årsagen til, at Forsvaret hurtigere kan undvære F-16-flyene, er, at afløserne, F-35-kampflyene, kan komme hurtigere på vingerne end forventet, fortæller Troels Lund Poulsen.

- Vi kan få F-35 indfaset og gjort operative tidligere end planlagt. Og derfor er vi nu i den situation, at F-16-flyene kan pensioneres tidligere, siger han.

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (Foto: © Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)

Tidlig pension af F-16 betyder færre Nato-missioner

Efter Ruslands invasion af Ukraine blev det i juni sidste år ellers besluttet at livstidsforlænge de danske F-16-kampfly til 2027.

Dengang fortalte daværende forsvarsminister Morten Bødskov, at F-16-flyene skulle deltage i Nato-missioner og ”bidrage til afskrækkelsen af Putin”, mens de nye F-35-fly blev gjort klar.

Og den situation er uforandret, vurderer forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen:

- Jeg tænker, at det, der har ændret sig, er ønsket om at støtte Ukraine, siger han.

- Argumentet for at fastholde F-16 to år ekstra var jo at løse en række opgaver for Nato, men nu er det åbenbart sådan, at de danske politikere siger, "vi uddanner ukrainske piloter, og så må andre lande løfte opgaverne for Nato," siger forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen.

Flyvestation Skrydstrup bliver flyveskole, når ukrainske piloter i sensommeren skal omskoles til at flyve F-16-fly. (Foto: © Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)

Danmark er sammen med Holland gået forrest i et initiativ om at omskole ukrainske piloter til at flyve F-16-kampfly, og de første flyvetimer på flyvestation Skrydstrup ventes ifølge forsvarsministeren at begynde til august.

Troels Lund Poulsen (V) slår fast, at Danmark stadig vil kunne varetage det såkaldte afvisningsberedskab, der håndhæver suverænitet i dansk luftrum. Men han erkender, at man i en periode må sige nej til at deltage i internationale missioner:

- Danmark kan jo ikke alt, og nu har vi jo stillet os i spidsen, sammen med Holland, for at lave den her uddannelsesindsats. Og det vil vi gerne gøre, for det kan være et godt bidrag til, at ukrainerne så får mulighed for at kunne få donerede F-16-kampfly på et tidspunkt, hvor de så også vil være i stand til at bruge dem, siger han.

  • En F-35 på besøg hos Fighter Wing Skrydstrup i Sønderjylland. Til efteråret bliver de første F-35-fly efter planen leveret til Flyvevåbnet. (Foto: © Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)
  • F-35 kampflyet er den nyeste model fra Lockheed Martin og Danmark har i alt købt 27 stk. Seks af dem skal blive i USA til uddannelse af piloter. (Foto: © Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)
  • En afgørende forskel på tidligere kampfly og F-35, er, at F-35’s radarteknologi og dens sensorer gør, at flyet hurtigere og mere effektivt kan udpege mål og sende måldata til andre enheder. (Foto: © Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)
1 / 3

Svært at donere fly

Selvom det kan lyde simpelt, så er det ikke så enkelt bare at forære flyene til Ukraine, fortæller chef for Center for Luft- og Rumoperationer ved Forsvarsakademiet Karsten Marrup:

- Det kræver for det første, at nogen kan flyve dem og anvende de systemer, som er noget helt andet, end det, de har i forvejen. Og der skal være nogle til at skrue på dem. Det vil sige noget teknisk personel, der er uddannet til at vedligeholde og servicere flyene, siger han.

Og derudover skal der mere end fly med i en eventuel pakke, vurderer major Karsten Marrup fra Forsvarsakademiet:

- Der skal en våbendonation med. Missiler, bomber og lignende skal følge med i donationen, sådan at man har alt det, man skal bruge for at kunne anvende flyene, siger han.

Siden krigens begyndelse i februar sidste år har den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, bedt vestlige lande om at donere kampfly til det ukrainske militær.

Men først i april i år blev præsidentens bøn til virkelighed, da nabolandet Polen, som det første land, donerede fire MiG-29 kampfly til Ukraine. Flymodellen er produceret i sovjettiden.

Og i maj åbnede USA så for at give vestlige allierede tilladelse til at donere de amerikansk producerede F-16-kampfly til det ukrainske militær.

Dermed er det nu kun et spørgsmål om tid, før vi vil se de første donationer af F-16, vurderer forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen.

- En donation vil tidligst kunne finde sted i starten af 2024. For man skal være færdig med at uddanne og træne ukrainerne, før de får flyene, og der skal være en base, de kan operere fra.

Kan ukrainerne vente så længe?

- Det kan de jo blive nødt til. For der er ikke nogen genvej, siger han.

Men kan vestlige kampfly ændre krigen til Ukraines fordel? Se DRs Explainer her: