Danske FN-soldater stoppede ikke massakre på handicappede

Danske FN-soldater i Kroatien så i 1995 passivt til, da handicappede blive skudt lige for øjnene af dem.

Et stort antal danske FN-soldater, udstationeret i Kroatien, undlod i 1995 at gribe ind, da mænd i camouflageuniformer henrettede ni handicappede serbere for øjnene af danskerne.

Dette sorte kapitel i dansk krigshistorie er trods dens gru stort set ubeskrevet. Tragedien er kun overfladisk omtalt i enkelte avisartikler og i et par erindringsbøger, den ene skrevet af den daværende styrkechef, pensioneret oberst Jørn Jensen.

B.T. skriver søndag, at henrettelserne fandt sted ganske få meter fra et dansk kompagni på 200 fuldt udrustede soldater, der havde adskillige muligheder for at gribe ind overfor de 12 gerningsmænd, der med håndgranater og håndvåben myrdede løs foran de passive danskere.

Så på

Danskerne var de få forbrydere fuldstændigt overlegne - men soldaterne fik ordre til blot at kigge på.

Likvideringerne fandt sted 8. august 1995 i den kroatiske by Dvor, hvor de handicappede boede på en skole, som også de danske tropper delvist havde inddraget til lejr.

Omkring klokken 14.25 fik en deling på 30 danske soldater ved skolens vestlige side øje på 12 mænd i camouflagetøj, som gik på en vej nær skolen i den forladte by.

Linet op på en række og slået ihjel

Og fra en FN-bunker på taget af skolen så to danske soldater, hvordan fire af mændene tvang sig adgang til skolen med håndgranater.

Herefter blev de ni fysisk og psykisk handicappede linet op på række og slået ihjel en for en. Desuden blev tre-fire civile ført ud af skolen med hænderne bag nakken.

I alt stod massakren på i 15 minutter. B.T.s rekonstruktion af begivenhederne viser entydigt, at de danske soldater havde en række muligheder for at gribe ind.

- Vi kunne havde skudt drabsmændene. Det havde været så nemt som at skyde bjørne i Tivoli, siger Jan Wellendorff, der som seniorsergent så hele hændelsen fra 35 meters afstand fra FN-bunkeren på skolens tag.

Indrapporteret til kommandocentral

Foruden de to danskere på taget, så yderligere to mand dele af likvideringerne inde fra den danske lejr. Desuden lå en hel deling på 30 bevæbnede danske soldater i stilling ved skolens vestlige side, hvorfra de kunne høre lyden af håndgranater og skud inde fra skolen.

Observationerne blev - både af de to mænd i bunkeren på taget og af delingen vest for skolen - øjeblikkeligt meldt over radionettet til lejrens kommandocentral:

Alt hvad de manglede, var en ordre fra lejrens kompagnichef, major Jørgen Kold, til at gribe ind, men i stedet fik soldaterne besked på at observere.

- Her 16 år efter ønsker jeg ikke at deltage i en historie om, hvorvidt noget kunne være forhindret eller ej, siger Jørgen Kold i dag.

Var meget rystet

- Bagefter var folk i lejren meget rystede over, hvad der var foregået. Mange var vrede over, at vi ikke havde gjort noget. Det er forståeligt - især hvis man har set folk blive mejet ned på den måde, husker Bjarke Dupont Sørensen, der var oversergent i Dvor-lejren.

Det var den nu pensionerede major Poul Borchum, som kort efter likvideringen afløste Jørgen Kold som kompagnichef i Dvor. Han stiller sig uforstående over for den danske passivitet.

- Hvis jeg havde været der, havde jeg bedt mine soldater om at skyde varselsskud ind gennem ruderne for at få mændene til at stoppe, siger han.