En halv million afspilninger på Spotify til under 5.000 kroner. Sådan lyder tilbuddet på hjemmesiden Mediebooster.dk.
Det er afspilninger, såkaldte streams, der kan tage en musiker flere års arbejde at få, og som kan åbne døre til både spillesteder og pladeselskaber.
DR har fundet frem til tre danske hjemmesider, som sælger Spotify-streams. Det kan både være på kant med loven og være et problem for musikbranchen.
Jan Trzaskowski, professor i it- og markedsføringsret ved Aalborg Universitet, vurderer, at det kan ses som bedrageri, hvis man køber streams og tjener penge på det.
- Hvis en kunstner køber falske streams for at opnå indtægter fra Spotify, vil der være tale om bedrageri. Det er formentlig også i strid med markedsføringsloven, fordi man skaber en idé om, at man er mere populær, end man er og derved påvirker markedet, siger han.
Falske streams
Rasmus Rex er forsker ved Roskilde Universitet og har i mange år beskæftiget sig med streamingtjenester.
Han vurderer, at de tre hjemmesider falder under kategorien falske streams, selvom folkene bag siderne prøver at iscenesætte dem som noget andet.
Han forklarer, at begrebet fake streams dækker over, når en computer genererer afspilninger på eksempelvis Spotify, uden at nogen i virkeligheden hører det.
Med lovning om at "opnå større troværdighed" og "du løber ingen risiko" kan man på Mediebooster.dk købe op imod 500.000 streams på Spotify til 4.996 kroner.
Men det kan altså udgøre en risiko, hvis man køber eller sælger falske lyttere.
Det vurderer Kaspar Lindhard, der til dagligt hjælper musikere, som juridisk chefkonsulent hos musikrettighedsorganisationen Koda.
- Efter min bedste overbevisning er det strafbart. I Danmark er det ulovligt at begå databedrageri, og man kan derfor straffes, hvis man køber eller sælger falske streams, siger Kaspar Lindhardt, juridisk chefkonsulent.
En kunstner får udbetalt rettighedspenge for afspilninger på Spotify også kaldet royalties. Men både Mediebooster og Autolikes skriver, at "disse streams vil ikke generere royalties", altså at kunstneren ikke tjener nogen penge.
Fra Spotify lyder det dog, at enten får kunstnere udbetalt royalties, eller også tilbageholder de udbetalingen, fjerner streams eller lukker profilen, når de opdager brugen af falske afspilninger.
Royalties er rettighedspenge, som kommer fra musikernes fælleskasse, fortæller Spotify.
Det betyder, at tjener man penge på falske streams, er der færre penge til rigtige afspilninger.
Kaspar Lindhardt anslår, at det er svindel, selv hvis man ikke tjener rettighedspenge på de falske streams.
- Hvis man ikke tjener penge på det, kan man måske ikke blive dømt for bedrageri. Men jeg vurderer det stadigvæk som svindel, fordi det skaber et falsk billede af, hvor mange der lytter til en kunstners musik.
Spotify oplyser i et skriftligt svar til DR, at manipulerede streams er en udfordring på tværs af hele branchen, og at de arbejder hårdt på at tackle problemet.
'Hvis det direkte er ulovligt, så er det noget, vi skal have fikset'
DR har kontaktet de to virksomheder, som står bag Autolikes, SMM-World og Mediebooster, som alle sælger Spotify-streams, men kun én af dem er vendt tilbage.
Mikkel Olsen er direktør hos Smm-World ApS og fortæller, at han fraråder kunder at bruge tjenesten til at tjene penge.
- Jeg synes, det er en måde at give de små artister, altså dem, som ikke får nogen streams, et boost i algoritmen. Det er jo ikke fordi, de bliver eksponeret, som om de var Rasmus Seebach eller Nik og Jay.
Men man kan vel købe sig til samme antal streams, som Rasmus Seebach og Nik og Jay?
- Ja, det kan man godt, men det er ikke noget, vi ser, og som regel noget vi fraråder. Når folk spørger, om man kan tjene penge, så siger vi, at det er ikke det, der er formålet, siger direktøren.
Mikkel Olsen siger, at han ikke ved, om det er rigtige lyttere eller computergenerede lyttere, som man betaler for via hans hjemmeside.
Han benytter sig nemlig af en udenlandsk leverandør, som leverer streams, fortæller han.
- Hvis det direkte er ulovligt, så er det noget, vi skal have fikset, siger han.
Mikkel Olsen oplyser efter interviewet, at ud fra leverandørens angivelser er de streams, han sælger, genereret af rigtige mennesker.
Han kan ikke garantere, at streams ikke fører til udbetaling af royalties, men han anbefaler aldrig at tjene penge på hans tjeneste.
Et døgn efter interviewet med DR, har SMM-World.dk fuldstændig fjernet muligheden for at købe Spotify streams. Det skriver Mikkel Olsen på sin hjemmeside.
- Selvom vores tjenester er designet til ægte markedsføringsformål og ifølge vores leverandør involverede rigtige brugere primært fra USA, anerkender vi, at grænsen mellem Spotify-promovering og streammanipulation er blevet mere og mere kompleks, står der på SMM-World.dk
SocialAutomation ApS, som ejer Mediebooster og Autolikes, er ikke vendt tilbage på DR's henvendelser.
Musikerne ser det som snyd og bedrag
Lasse Matthiessen, der er forperson for Danmarks største forening for komponister, sangskrivere og producere, Autor, kender til de falske afspilninger og frygter, at det kan få konsekvenser for den danske musikbranche.
- Det er naturligvis et problem for musikbranchen, at man køber sig til popularitet, frem for at lade musikken og sin optræden tale for sig selv. Så vi tager afstand fra, at danske firmaer udbyder den slags muligheder for snyd til musikartisterne, siger han.
Når musikere har mange afspilninger, kan deres sange komme på playlister og blive ophøjet af algoritmerne. Mange streams gør også musikere mere attraktive for spillesteder og radiostationer, forklarer Lasse Matthiessen.
Fagforeningen Autor advarer mod at benytte hjemmesidernes tilbud om streams og kalder det 'snyd og bedrag'.
Spotify skriver i en mail til DR, at de giver bøder til pladeselskaber og distributører, når de opdager brugen af falske streams, og at deres system opdager størstedelen af dem.
Falske streams kan være omfangsrigt
Rasmus Rex, forsker i den digitale musikbranche hos Roskilde Universitet, fortæller at siderne hverken er mørklagte eller hemmelige.
- De her tjenester er nemme at finde, de er kun en kort søgning væk. Det er formentligt omfangsrigt i Danmark, men der findes ingen danske undersøgelser, siger forskeren.
Han forklarer, at det faktisk er både nemt og billigt at bygge en tjeneste, som automatisk streamer tusindvis af sange på eksempelvis Spotify.
- Der er også eksempler på det, der hedder streaming-farms, hvor man har købt hundredvis mobiltelefoner og lytter til musik fra dem alle sammen, siger han.
Til DR's spørgsmål om, hvordan brugere af Spotify kan stole på det antal streams, en musiker har, svarer de.
- Vores systemer opdager og håndterer unormale aktiviteter, inden de når et vist niveau, og vi handler hurtigt, når vi opdager dem.