Danske jagerfly har allerede været på vingerne 51 gange i år for at afvise russiske fly og skibe

Kampfly har fået mere travlt, viser tal fra Forsvarsministeriet.

De danske F-16-fly deltager i afvisningsberedskabet, hvor de sendes i luften for at undersøge og afvise mulige krænkelser af dansk luftrum. De har indtil videre været i aktion 51 gange i år. (Arkivfoto). (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Krigen i Ukraine og den øgede russiske aktivitet omkring Østersøen har fået de danske F-16-fly markant oftere på vingerne i forhold til de seneste mange år.

Det viser en opgørelse fra Forsvarsministeriet.

51 gange er de danske jagerfly i det såkaldte afvisningsberedskab indtil videre blevet aktiveret i år, og dermed har man i år allerede haft langt mere travlt end de foregående år.

Årsagen er krigen i Ukraine, der har skabt øget fokus på sikkerheden i Europa, og de krænkelser, som russiske fly og skibe med stigende hyppighed udfører, når de bevæger sig kortvarigt ind i dansk luftrum eller territorialfarvand, siger forsvarsminister Morten Bødskov (S).

- Det er meget alvorligt. Og vi kommer til at se, at området, Østersø-regionen, kommer til at have et højere spændingsniveau i fremtiden, siger han.

- Vi kan se, at efter Putins overgreb på Ukraine er aktivitetsniveauet blevet højere. Derfor er vi til stede med vores F-16-fly. Vores afvisningsberedskab er mere aktivt, fordi vi kan se, at de prøver grænser af hele tiden, siger Morten Bødskov.

Ny aftale om forsvarssamarbejde

I dag præsenterede han sammen med forsvarsministrene fra Sverige og Norge en aftale, hvor landene fremover vil arbejde tættere sammen om sikkerheden i området.

Man vil blandt andet dele radarbilleder, og danske og svenske kampfly skal samarbejde om at patruljere.

Både Danmark og Sverige har nemlig oplevet krænkelser i år. Fire russiske kampfly krænkede således det svenske luftrum i begyndelsen af marts, mens det 29. april var et russisk militærfly, der fløj ind i dansk luftrum ved Bornholm.

Men at afvisningsberedskabet er blevet aktiveret, er ikke det samme, som at et fremmed fly eller skib har krænket dansk område, forklarer DR's forsvarskorrespondent, Mads Korsager Nielsen.

- Det er udtryk for, at der har siddet en radiooperatør, der har kigget på skærmen og tænkt: "Der er noget mistænkeligt, som vi skal op og kigge nærmere på", siger han.

- Det kan være små civile fly, som ikke svarer på radioopkald, og så skal man op og sikre, at det ikke truer den civile lufttrafik, men det kan også være russiske fly, der er på øvelse og så pludselig sætter kurs mod dansk luftrum, siger Mads Korsager Nielsen.

To ekstra fly på Bornholm

Den øgede aktivitet kan også skyldes, at man med krigen i Ukraine er mere på vagt.

Danmark har udstationeret yderligere to kampfly på Bornholm - i området, hvor de fleste af de russiske provokationer sker, forklarer DR's forsvarskorrespondent, Mads Korsager Nielsen.

- En medvirkede forklaring på, at man ser tallet gå op, kan være, at man har flere fly at gøre godt med. Det skal nok tages med i det samlede billede, siger han.

- Det kan være udtryk for, at vi er mere på dupperne, siger Mads Korsager Nielsen.

Indtil videre er antallet af tilfælde, hvor de danske territoriale grænser rent faktisk er blevet krænket, dog ikke højere end det foregående år, viser tal fra Forsvarsministeriet.

Det danske søterritorie er blevet krænket 2 gange i år mod 5 gange i hele 2021, og luftrummet er blevet krænket 1 gang i år mod 2 gange hele sidste år.

- Det kan være udtryk for, at den øgede fokus på afvisningsberedskabet har virket, forstået på den måde, at når de danske fly sendes hurtigt på vingerne, har det den effekt, at russiske fly vender om, inden de krænker dansk luftrum, siger DR's forsvarskorrespondent.

Når de danske jagerfly sendes oftere på vingerne, er det dog ikke uden omkostninger.

- Det er noget, der sluger hundredvis, hvis ikke tusindvis, af liter brændstof, og det slider på materiellet. Der er også et økonomisk hensyn. Så man trykker ikke på knappen, bare fordi det kunne være sjovt, siger Mads Korsager Nielsen.