Danske kvinder fra IS-fangelejr er i dybeste hemmelighed blevet sigtet før hjemrejse

De tre kvinder hentes snart til Danmark og er sigtet efter terrorbestemmelserne.

En gruppe på tre kvinder og 14 børn kommer snart til Danmark fra lejrene i Syrien. (Foto: Foto: Michael S. Lund)

Når tre kvinder og deres 14 børn inden længe lander på dansk jord efter at have været tilbageholdt flere år i fangelejre i Syrien, er kvinderne allerede sigtet for terror.

Det viser retsdokumenter, som DR Nyheder har fået indsigt i.

De tre kvinder er alle blevet sigtet i dyb hemmelighed ved retsmøder i sommer. Det skete ved grundlovsforhør, afholdt for såkaldt dobbeltlukkede døre.

Derfor må offentligheden ikke få de præcise sigtelser mod kvinderne at vide.

Politiets journalnumre i sagerne afslører dog, at sagerne handler om terror.

Ifølge DR Nyheders oplysninger blev alle tre kvinder varetægtsfængslet in absentia – altså uden at være til stede i retten. Det betyder, at de skal stilles for en dommer, senest 24 timer efter at de er landet på dansk jord.

Én kvinde har været undersøgt siden 2018

Da de tre kvinder rejste ud fra Danmark for at tage til Syrien, boede de tre forskellige steder i landet. Derfor er det også tre forskellige byretter, der har afholdt de hemmelige retsmøder.

- Statens forhold til fremmede magter eller særlige hensyn til disse kræver en dørlukning, lød begrundelsen hos en af byretterne for at hemmeligholde sigtelsen i juli måned.

Det fremgår af dokumenterne, at der er stor forskel på, hvornår de lokale politikredse har oprettet sagerne mod de tre kvinder.

For en 32-årig etnisk dansk kvinde, der rejste ud i 2014, går politiets sagsnummer og dermed efterforskning tilbage til 2018. På det tidspunkt var kvinden tilbageholdt af de kurdiske myndigheder og netop kommet til lejren al-Roj, hvor hun også opholder sig i dag.

Først to år senere begyndte en anden lokal politikreds en officiel efterforskning mod en 37-årig kvinde med rødder i Østeuropa, og for en 34-årig etnisk dansk kvindes vedkommende er det først i år, at politiet har oprettet sagen.

'Kan sigtes for at støtte terrorgruppe'

De danske myndigheder vurderede tidligere i år, at de tre danske kvinder ville kunne sigtes for at have støttet terrorgruppen Islamisk Stat og for at have opholdt sig ulovligt i en konfliktzone.

Det skete, da regeringen i maj besluttede at hente de tre kvinder og deres 14 børn hjem.

På et pressemøde dengang sagde justitsminister Nick Hækkerup (S), at politiet vil stå klar, når kvinderne kommer til Danmark.

- De skal stå til ansvar for det, de har gjort, lød det også fra Nick Hækkerup på pressemødet.

Her kom det også frem, at PET har et 'godt kendskab til de tre kvinder og deres familier'. Det var på det tidspunkt efterretningstjenestens vurdering, at kvinderne muligvis fortsat var radikaliserede.

- PET er dog ikke i besiddelse af oplysninger om, at de tre kvinder skulle have modtaget våbentræning eller have deltaget i kamphandlinger, lød det.

Ifølge Rigsadvokaten kan kvinderne forvente fængselsstraffe på mellem tre og fem år, hvis de bliver dømt.

Ekspert: Mulighed for fængsling med børnene

Professor Jørn Vestergaard mener, at kvinderne kan være sigtet efter flere forskellige terrorbestemmelser. Han er ekspert i strafferet ved Københavns Universitet.

- Det vil være nærliggende at sigte dem for at lade sig hverve til terrorisme eller terrorparagraffen om at fremme af terrorisme, lyder det.

- Formodningen er jo, at de på et tidspunkt og i en periode aktivt har tilsluttet sig Islamisk Stat.

Derudover peger Jørn Vestergaard på, at dansk terrorlovgivning er 'rummelig' og også dækker over, at man kan have modtaget våbentræning eller have hvervet og instrueret andre.

- Der skal selvsagt være konkrete beviser for at få kvinderne dømt, men der skal ikke særlig meget til. Det kan for eksempel være udrejseplaner, kontakt til islamister og rabiate tilkendegivelser på sociale medier.

Hvad der skal ske med børnene?

Det er endnu ikke kommet frem, hvad der skal ske med de tre kvinders i alt 14 børn, når de lander i Danmark.

Men der er mulighed for, at kvinderne kan få lov til at være sammen med deres børn, selvom de ender med at blive varetægtsfængslet, fortæller Jørn Vestergaard.

- Det kan være for eksempel et ophold i et eget hjem eller på en institution. Dette kunne eventuelt være i en af Kriminalforsorgens institutioner.

- Hensynet til børnenes kontakt med mødrene gør det nærliggende at overveje en sådan model. Der må skeles til praksis i andre sager, hvor mødre til mindreårige fængsles, vurderer han.

Det er retten, der afgør det i hver enkelt konkrete sag.

Socialminister Astrid Krag (S) har tidligere fortalt, at flere myndigheder samarbejder om børnenes fremtid, og at tvangsanbringelser kan komme på tale:

- De her mødre har sikret de værst tænkelige vilkår for deres børn. Derfor vil vi naturligvis stå klar med en massiv, bred indsats, når børnene kommer til Danmark.

  • Der er fortsat kvinder og børn i lejrene. Her ses børn i al-Roj-lejren. Billerne er fra oktober i år. (Foto: Foto: Michael S. Lund)
  • Al-Roj er den nordligste af de to lejre, og det er også den mindste. (Foto: Foto: Michael S. Lund)
  • For nyligt blev kvinder og børn med dansk tilknytning samlet i al-Roj-lejren.
1 / 3

Myndigheder: Ingen kommentarer

Advokat Tyge Trier bekræfter, at han forsvarer en 37-årig kvinde. Han var dog ikke indkaldt til grundlovsforhøret i sommer.

DR har også været i kontakt med forsvareren for den 34-årige kvinde. Han ønsker ikke at sige noget. Den 32-årige kvindes forsvarer er ikke vendt retur.

Det har derfor ikke været muligt at få oplyst, hvordan kvinderne eventuelt stiller sig til sigtelserne.

DR har uden held forsøgt at indhente kommentarer fra de lokale politikredse og PET.

Efterretningstjenesten vil heller ikke oplyse, om man har foretaget sig yderligere i sagen.

Det er uvist, hvornår de tre kvinder og 14 børn kommer til Danmark. Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har fortalt, at det er nært forestående.

Her er et overblik over de kvinder og børn, som bliver hentet til Danmark fra Syrien.

Facebook
Twitter