I aftes er et brev landet i postkasserne hos kommunalbestyrelserne i landets seks største byer.

Brevet er et opråb, hvori lærerkredsene fra København, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers samt Danmarks Lærerforening, udtrykker en fælles "stærk bekymring for den danske folkeskole".

Det sker i håb om, at både kommunalpolitikerne samt deres kollegaer på Christiansborg vil have budskabet in mente, når de i den kommende tid sætter sig til forhandlingsbordet for at indgå en ny økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne gældende for næste år.

Ifølge underskriverne af brevet har udfordringen med mistrivsel blandt børn og unge nemlig vokset sig så stor, at der er hårdt brug for øgede investeringer i folkeskolen.

Den oplevelse bakkes op af den seneste undersøgelse af mistrivsel blandt skoleelever fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) fra udgangen af 2022, der blandt andet peger på et fald i skoleglæden blandt skolebørn.

Så opfordringen fra Danmarks Lærerforening samt lærerkredsene bag brevet lyder, at kommunalpolitikerne skal gå efter at hive flest muligt penge hjem til en styrkelse af folkeskolen.

- Ude i kommunerne er man igen i gang med voldsomme besparelser. Men det er investeringer, der er behov for i folkeskolen. Investeringer i fremtiden, i børn og unge, siger formand i Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.

En nedadgående spiral

Initiativtagerne peger blandt andet på, at der er behov for at tilføre midler til at dække de voksende omkostninger på specialområdet i folkeskolerne, hvis ikke den almene folkeskole skal lide under dem.

I brevet beskrives det, at lærerkredsene i flere af byerne i det indeværende år oplever, at penge allokeres fra et sted i et forsøg på at lappe huller et andet sted.

- Når elever visiteres til det specialiserede område, og når kommunen skal dække den udgift, så er der ét sted, hvor pengene tages fra. Det almene område, lyder det fra Katrine Fylking, formand i Københavns Lærerforening.

Ifølge underskriverne af brevet har det store konsekvenser, da det går ud over lærernes muligheder for at tilbyde den kvalitet i undervisningen, som alle elever har krav på.

Endvidere rummer det almene område også de forebyggende indsatser, som skal være med til at sørge for, at elever ikke mistrives af forskellige årsager og netop får behov for specialiserede tilbud, hvilket i sidste ende skaber en selvforstærkende effekt.

- Det er helt tydeligt, at det er et problem, som lærerne ikke kan løse indenfor de givne rammer. Det er en konstant nedadgående spiral, og den spiral skal vi have stoppet, siger Katrine Fylking.

Derfor er det ifølge Nana Katrine Vaaben, der er docent på Københavns Professionshøjskole og har folkeskolen som forskningsfelt, heller ikke helt uden grund, at der bliver efterspurgt flere penge til at løfte opgaverne - for der er brug for dem.

- Skolerne mangler lige nu alt fra limstifter og op. Lejrskolerne er barberet væk, varmeregningerne kan ikke skrues længere ned, og huslejen er ikke til forhandling.

- Så der er til sidst kun et sted at spare, og det er på medarbejderlønninger. Det betyder færre lærere per elev, og det er virkelig ikke det, man har behov for, når vi ser den her mistrivsel blandt børn og unge, siger hun.

En dominoeffekt af mistrivsel

De fleste kan nok nikke genkendende til, at det er sjovest og mest motiverende at gå på arbejde, hvis man har mulighed for at udføre det på en måde, som man selv kan være stolt af.

Hvis dette ikke er muligt for lærerne, og eleverne mistrives som følge deraf, så kan den mistrivsel ende med også at forplante sig hos læreren og resultere i det, som Nana Katrine Vaaben kalder "moralsk stress".

Dette gør sig ifølge underskriverne af brevet gældende i alle seks byer, hvor man oplever lærere, der giver udtryk for en følelse af utilstrækkelighed og afmagt. De fleste af denne type henvendelser, som Danmarks Lærerforening modtager fra sine medlemmer skyldes "fejlslagen inklusion og manglende sammenhæng mellem opgaver og ressourcer".

For nogle resulterer det i langtidssygemeldinger, mens andre på sigt helt forlader lærerfaget.

- Vi oplever, at der er stigende krav i arbejdet. Og at der ikke er sammenhæng mellem de opgaver, vi skal løse, og de ressourcer, som der stilles til rådighed, siger formand i Københavns Lærerforening Katrine Fylking.

Nana Katrine Vaaben peger på to forskellige forklaringer.

Dels er lærernes opgaver blevet mere komplekse, da de qua ønsket om mere inklusion skal favne elever med en række særlige behov i højere grad end tidligere. Samtidig er skolerne ifølge hende hårdt ramt af de seneste mange års fokus på at højne effektiviteten på arbejdsmarkedet, da lærergerningen ikke er så nem at effektificere.

- Det er svært at sætte hastigheden op som lærer, uden at det går kraftigt ud over kvaliteten. Man kan ikke bare bede eleverne om at lære hurtigere, ligesom man ikke kan trøste et barn hurtigere, end det nu engang kan trøstes, siger hun.