Danske lystfiskere hiver kæmpetun i land: 'Havets Formel 1' kan blive et trækplaster for turister

Tunfisk kan blive attraktion for lystfiskere, men Dyrenes Beskyttelse mener, det er dyrplageri.

(Foto: Lars Mikkelsen)

311 kilo.

Det var vægten på dén blåfinnede tun, som fire-mandsbesætningen på 'Nora' i denne uge landede på havnen i Gilleleje.

De er nemlig blandt de 27 heldige, der har sikret sig en tilladelse fra Fiskeristyrelsen til at fange ét eksemplar af den mytiske rovfisk på dansk hav.

Og det var derfor med store forhåbninger, at Ask Peter Futtrup, Nicolai Ditlefsen, Jan Barfod og 12-årige Laurits Futtrup stævnede ud ved seks-tiden tirsdag morgen.

- Det er en jo en Formel 1-fisk, som folk rejser verden rundt og betaler utroligt mange penge for at prøve at fange, fortæller Ask Peter Futtrup.

- Så når man får muligheden for at fange den fra sin egen båd, er det jo en kæmpe oplevelse, siger han og tilføjer:

- Det er på mange lystfiskeres bucket-list.

Efter at den blåfinnede tun efter årtiers fravær er vendt tilbage til danske farvande, har Danmark byttet sig til en kvote på 5 tons.

Kvote er hurtigt opbrugt

I denne uge åbnede så et nyt vindue, hvor de godkendte lystfiskere kan fange fisken. Men da tunfiskene er nogle ordentlige krabater, går det stærkt med at bruge kvoten.

Torsdag eftermiddag lød opgørelsen fra Fiskeristyrelsen, at der var landet 13 tun på en samlet vægt af i alt 3,7 tons. Det giver en gennemsnitsvægt lige under 290 kilo.

En af dem bed på Ask Peter Futtrups krog tirsdag ved middagstid.

- Det er et adrenalin-sus uden lige, fortæller han.

- Hjulet larmer helt sindssygt. Man kan sammenligne det med et russisk køleskab parret med Wilson Kipkeeter, som spænder sig for din krog og løber en 800-meter på halvdelen af hans verdensrekord, fortæller han.

- Der er utroligt mange ting, der skal ske, på utrolig kort tid, samtidigt med at du har en fisk, der løber og ikke er til at stoppe, fortæller han.

Ask Peter Futtrup (t.v.), Jan Barfod, Laurits Ahrendt Futtrup og Nicolai Ditlefsen med tunfisken på 311 kilo og 2,6 meter. Blandt andet mavesæk, lever og andre dele af tunnen sendes til forskerne på DTU Aqua. Resten af fisken fordeles mellem besætningen og de andre fiskere, der har hjulpet med at mærke tunfisk. (Foto: (privatfoto))

Har erfaring med fangst og mærkning af tunfisk

Ask Peter Futtrup og resten af holdet er dog ikke nybegyndere, når det gælder tovtrækkeriet med den store fisk.

Han er professionel lystfisker, arrangerer fisketure for andre og har i flere år deltaget i DTU Aquas forskningsprojekt, hvor frivillige lystfiskere har hjulpet til med at fange, mærke og genudsætte de danske tunfisk.

For at kunne søge om tilladelsen og deltage i lodtrækningen om at lande en tunfisk, skal man da også har deltaget i mærknings-projektet.

Men der er faktisk grundlag for, at langt flere i fremtiden kan få mulighed for deres livs fangst, konkluderer forskere fra DTU Aqua.

I dag skal kvoten på de 5 tons landes. Det rækker til lige under 20 fisk.

Men hvis man i fremtiden laver et fiskeri, hvor lystfiskerne genudsætter tunfiskene efter fangsten - såkaldt catch and release - vil det være både bæredygtigt og et boost for oplevelsesøkonomien, vurder forskerne fra DTU Aqua i en ny videnskabelig artikel.

- Vores studie viser tydeligt, hvordan en genopbygning af bestanden af et af havets mest ikoniske dyr, nemlig den blåfinnede tun, kan understøtte en oplevelsesbaseret blå økonomi uden at det belaster bestanden ret meget, udtaler hovedforfatter og ph.d.-studerende Kristian Maar i en pressemeddelelse.

Forskerne har nemlig set nærmere på de lystfiskere, der deltog frivilligt i DTU Aquas mærkningsprojekt. Og her fremgår det, at de ofte bruger mellem 15.000 og 50.000 kroner om året på deres lidenskab.

Sportsfiskere: Helt fantastisk

Omkring 95 procent af fiskene overlever at blive sat ud igen, og dermed har forskerne regnet sig frem til, at hver død blåfinnet tun i løbet af de tre år, undersøgelsen varede, genererede 3 millioner kroner i gennemsnitlige årlige udgifter for lystfiskerne.

Det svarede til, at hver kilo tunfisk kastede omkring 12.000 kroner af sig i udgifter til fiskestænger, brændstof eller havnepenge.

Hos Sportsfiskerforbundet drømmer man om, at Danmark kan få sit eget lystfiskeri efter tun, som man for eksempel har det i Canada.

- Det ville være en kæmpeoplevelse, siger biolog Kaare Manniche Ebert, konsulent i Sportsfiskerforbundet.

- At tænke sig, at man i vores havmiljø, hvor stort set alt andet går tilbage og er presset, får en unik mulighed for at fange havets største og vildeste fisk. Det ville være helt fantastisk, siger han.

Også Ask Peter Futtrup ser store muligheder, hvis man kunne gøre lystfiskeriet mere permanent.

- Gilleleje og Skagen, hvor man i øjeblikket lander fiskene, ville have mulighed for at forlænge fiskesæsonen med flere måneder, og folk ville valfarte langvejs fra og bruge mange penge, siger han.

Laurits Futtrup med tunfisk på krogen.

Dyrenes Beskyttelse: Fisk kan mærke smerte

Men i Dyrenes Beskyttelse mener man, at det er uetisk at udøve catch and release efter tun, da det ifølge organisationen påfører fisk smerte udelukkende for sportens skyld.

- Det vil være en rigtigt forkert måde at drive det her fiskeri på, fordi det vil gå ud over mange flere tun, end hvis man tager dem hjem og spiser dem, siger Nicolaj Lindeborgh, biolog og konsulent for fisk i Dyrenes Beskyttelse.

Hvis man fisker og lander en kvote på 5 ton, kan det måske række til 20 døde fisk. Men lystfiskeri med genudsætning betyder, at flere fisk - måske 400, skønner Dyrenes Beskyttelse - når at komme på krogen og blive genudsat, inden man rammer kvoten.

Dyrenes Beskyttelse vil derfor helt havde forbudt catch and release-fiskeri.

'Hvad med torsk?'

Men i Sportsfiskerforbundet mener fiskebiolog Kaare Manniche Ebert, at den slags fiskeri ikke skader fiskene.

- Min holdning er, at hvis fiskene kan overleve genudsætning, og man gør det så skånsomt, at de ikke bliver stresset unødvendig, så er det etisk forsvarligt, siger han.

Han henviser til, at genudsætning i dag bruges, når fiskerne eksempelvis fanger torsk under mindstemålet.

- Jeg tror ikke, at tunens følelsesmæssige kapacitet er større end en torsk, der også bliver genudsat, siger han.

Makkerparret Ask Peter Futtrup og Nicolai Ditlefsen har selv fanget og genudsat omkring 30 tun i forbindelse med mærkningsprojektet.

Han oplever ikke, at tunen belastes unødigt ved at blive fanget og genudsat.

- De dykker, de svømmer, og hvis fisken er træt, bruger vi lang tid på at svømme den gennem vandet, til den er frisk og slår med halen, siger han.

Han mener, at det er den bedste løsning ville være et lystfiskeri med genudsætning.

- Vi har en meget begrænset mængde tun, som vi må fange, og dødeligheden ved catch and release-fiskeri er forsvindende lille, så rent økonomisk ville det være en langt bedre udnyttelse af kvoten, at flere mennesker kunne få denne oplevelse, siger han.