En sejltur fra havet ved Hvide Sande til Thyborøn tager omtrent fire timer i godt vejr.

Hvis det blæser kraftigt, kan sådan en sejlads på 42 sømil godt tage op imod fem timer. Måske endda seks.

- Det er i værste fald et spørgsmål om liv og død. Vores fiskere og søfarende, der sejler kystnært, risikerer at skulle vente meget længe på at få hjælp.

Sådan lyder det fra Jens Slot, der er formand for Foreningen af Danske Redningsmænd, der har omkring 200 medlemmer.

Jens Slot taler om tilstanden på de danske redningsskibe, der ligger rundt i havnenes redningsstationer og venter på, at nogen ude på vandet får brug for dem. Det kan være alt fra professionelle fiskere i kuttere til fritidssejlere i lystbåde.

Tre af Danmarks i alt 13 store redningsskibe er lige nu ude af drift, og samtidig er et mindre fartøj beregnet primært til kystnær indsættelse hevet op på land til et planlagt to-årigt gennemsyn.

Det skyldes ifølge Danske Redningsmænd, at hele flåden af store skibe er blevet for gammel - og det truer altså sikkerheden til søs.

- Set fra redningsfolkenes synspunkt synes jeg, det er en alvorlig situation, for dem, vi sender på havet, skal vi gerne have hjem igen, siger Jens Slot.

- For fiskerne og de søfarende er det også en alvorlig situation, for den tid, der går, inden man får hjælp, bliver bare meget længere, hvis man skal have sendt en båd fra en nabohavn.

Og mange redningsskibe er oppe i alderen. Eksempelvis er redningsskibet i Hanstholm fra 1979, skibet i Nørre Vorupør er fra 1963, og det største skib på Anholt redningsstation er også fra 60'erne. De resterende er typisk fra enten starten af 90'erne eller årene 2003-04.

- Skibene er simpelthen utidssvarende. Der er ofte nedbrud på dem, og flere redningsfolk taler om, at det er med nerverne uden på tøjet, når de sejler ud i dem. Man skal huske på, at det er fartøjer, vi sender ud i storm og kuling. De skal netop ud og hjælpe andre i dårligt vejr, forklarer Jens Slot.

Han tilføjer, at ingen efter hans vurdering er kommet til skade som direkte konsekvens af den ringe tilstand på fartøjerne.

- Men vi har flere tilfælde her i Thyborøn, hvor skibe har fået problemer med motorstop. Her er det også minutter, der tæller, når de skal have hjælp. Det er heldigvis sjældent, det ender med dødsfald, men det kan også resultere i miljøkatastrofer som eksempelvis olieudslip.

Martha er 'indlagt til reparation'

På værftet i Hvide Sande er redningsskibet Martha Lerche fra Thyborøn lige nu "indlagt til reparation", fortæller værftets direktør, Carl Erik Kristensen.

- Det er jo ved at være en gammel dame, der er bygget sidst i 80'erne, og så kommer de klassiske eksempler på, at man kan se ældning på sådan en båd. Det kræver noget vedligehold og nogle gange også større reparationer.

Uden det store skib kan redningsmændene i Thyborøn ikke gå ud i hårdt vejr, siger Villy Jakobsgaard, der er leder af redningsstationen.

- Den store, som vi mangler nu, bruger vi i dårligt vejr. Det er mest fiskekutterne, vi hjælper med den, men det sker også, at det er coastere, så den mangler vi alvorligt lige nu.

Redningstjenesten har også helikoptere til rådighed, men der er situationer, hvor de ikke kan flyve ud, eller hvor man vurderer, at det er mere sikkert at bugsere et nødstedt skib væk end at få de ombordværende hevet op i en helikopter.

- Og så koster en fiskerbåd måske 50 til 100 millioner kroner, så når vi kommer ud, kan vi ikke bare sige til folk, at de skal forlade det. De vil jo gerne have skibet med hjem, forklarer Villy Jakobsgaard.

Alfred Fisker, formand for Thyborøn og Thorsminde Fiskeriforening, siger til DR, at en god kystredningstjeneste er lig med tryghed for hans medlemmer.

- Det er helt essentielt for et kystsamfund som det her, at vi også har en kystredning, der fungerer. Det er dem, som skal hjælpe os, når vi kommer i problemer, siger han.

Han nævner redningsfartøjet C.B. Claudi, som har hjemme i Hanstholm, hvor han selv er opvokset som endnu et eksempel på et skib med en del år på skroget.

- Det blev bygget, da jeg var dreng, og det er jo efterhånden ved at være et par dage siden. Det er simpelthen uanstændigt, at hele vestkysten ikke er dækket af en fungerende redningstjeneste. Det kan man simpelthen ikke være bekendt, siger Alfred Fisker.

Tre års ventetid blev til otte

Ifølge mediet Fiskeri Tidende, som drives af Danmarks Fiskeriforening, har man siden 2010 arbejdet på en fornyelse af den danske redningsflåde, og i 2014 blev der faktisk afsat et trecifret millionbeløb til nye redningsbåde på den jyske vestkyst.

Dengang var forventningen hos de vestjyske stationsledere, at den første af de nye redningsbåde ville blive søsat i løbet af tre eller fire år, skriver Fiskeri Tidende.

De tre-fire år er nu blevet til otte.

DR Nyheder har forsøgt at få en forklaring fra Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som svarer, at "der vil gå fem til otte år, før flåden vil være transformeret til en moderne og effektiv styrke."

I februar oplyste Forsvarsministeriet til Fiskeri Tidende, at opgaven med at producere nye redningsbåde til Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn, Hvide Sande og Esbjerg har været i udbud, og at man nu er i gang med en juridisk og teknisk kvalitetssikring forud for valget af leverandør.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) har ikke ønsket at stille op til interview i sagen.

Rettelse i teksten til billedet i toppen: Det fremgik tidligere, at båden ligger til reparation i Thyborøn. Men det er - som vi nu har skrevet - i Hvide Sande. Vi beklager fejlen.