Tema Danske soldater på Nato-mission

Danske soldater udsendes: Nato-styrke ikke stor nok til at forsvare Baltikum

Dansk bidrag skal være med til at afskrække russerne i Baltikum.

Der er meget lille risiko for, at danske soldater kommer i kamp under missionen i Estland. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Cyberspionage og russiske kvinder, der forsøger at lokke danske soldater i fordærv.

Det har været hovedfokus i omtalen af det danske soldaterbidrag på 200 mand, hvoraf 120 af dem i dag er draget til Estland i en Nato-ledet mission.

For de danske soldater skal ikke nødvendigvis forberede sig på konventionelle kamphandlinger. Rent faktisk er det meget usandsynligt, at der udbryder krig.

Danske soldater på Nato-mission

200 danske soldater udstationeres i Estland på Nato-mission. Det sker for vise Rusland, at Nato-landene står sammen. Beslutningen om at indsætte en Nato-styrke blev taget efter Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim og landets aktive rolle i krigen i Østukraine.

Gå til tema

I virkeligheden må man nok antage, at risikoen for, at de styrker, vi sender afsted, faktisk kommer i kamp, er forsvindende lille

Jens Ringsmose, Forsvarsakademiet

I stedet er de en del af en samlet Nato-koalition, der er udstationeret i Letland, Litauen, Polen og Estland. Sammen skal de sørge for at sende et stærkt signal til russerne om, at Nato-landene er opmærksomme på Ruslands ageren, og at de ikke vil finde sig i, at territoriet bliver krænket.

I en offentlig meddelelse om styrken, som Forsvarsakademiet udsendte 19. december, fremgår det, at størstedelen af missionen går ud på at afholde øvelser med de estiske soldater og hermed vise, at de er til stede i området.

DR Nyheder var med i lufthavnen, da de danske soldater tog afsked med venner og familie i morges inden den seks måneder lange mission. Og her var det ikke tanker om krig mod den store russiske bjørn mod øst, der fyldte mest.

- Vi skal faktisk bare vise vores tilstedeværelse ovre i Estland. Det skal vi selvfølgelig gøre ved at holde en masse øvelser og ved at interagere med det estiske folk, siger Nicky, der er overkonstabel af 1. grad.

- Opgaven er ikke meget anderledes end de opgaveløsninger, vi foretager os, når vi er hjemme på øvelse. Den eneste anden udfordring er et lidt anderledes terræn - og så er det lidt koldere end herhjemme, siger han.

Overkonstabel af 1. grad Nicky fortæller om missionen:

En krig vil kræve langt flere soldater

I den offentlige briefing forud for missionen lyder det ligeledes, at risikoen for kamphandlinger er meget små.

Til trods for det er det dog en fuldt udstyret kampstyrke, der er taget af sted til Estland.

Vi har nemlig både sendt tre kampafdelinger og en deling, der skal stå for logistikken. To af disse er panserinfanteriafdelinger, som har infanterikampkøretøjer med til Estland, mens den tredje deling - en mekaniseret deling - bliver udrustet med pansrede mandskabsvogne.

Ifølge Forsvarsakademiet vil de 4.000 Nato-soldater dog være noget nær chanceløse, hvis Rusland beslutter at invadere.

Missionen er nemlig udfordret af, at 'de baltiske lande med al sandsynlighed ikke lader sig forsvare, medmindre Nato beslutter sig for at udsende langt større styrker, end tilfældet er i dag'.

De danske soldater bør dog ikke forvente krig, lyder det fra Jens Ringmose fra Forsvarsakademiet, der er en af forfatterne bag missions-briefet.

- Risikoen bliver yderligere formindsket af, at vi sender soldater af sted, fordi det bidrager til at afskrække russerne fra overhovedet at overveje den slags ting.

- I virkeligheden må man nok antage, at risikoen for, at de styrker, vi sender afsted, faktisk kommer i kamp, er forsvindende lille, siger han.

Pas på kedsomhed

På grund af den 'forsvindende lille' risiko for kamphandlinger, så skal de danske soldater være opmærksomme på andre trusler.

Ifølge briefet kan det nemlig blive en 'kedsommelig affære' at være af sted i seks måneder. Og derfor skal de være særligt opmærksomme på, hvordan de agerer, når de har fri.

- Mindre fejltagelser – som for eksempel et trafikuheld, hvor danske styrker er involveret, eller en amourøs relation mellem en lokal kvinde og en udsendt soldat – kan forholdsvist let bruges i de russiske informationskampagner. Det samme kan for eksempel kompromitterende fotos eller lydoptagelser af berusede danske soldater på ”leave” (orlov, red.) i lokalområdet, lyder det.

Hør hvad Nicky, overkonstabel af 1. grad tænker om missionens alternative udfordringer:

Netop disse udfordringer er nogle, som er blevet indprentet meget tydeligt hos de udsendte soldater har Steen Wegener, oberstløjtnant ved Antvorskov Kaserne, tidligere fortalt.

Særligt har emnet "honey trap" været oppe at vende. Det fungerer som en fælde i form af en henvendelse fra en kvinde, der kontakter soldaterne, når de har fri – både på internettet og uden for basen - med det formål at lokke informationer ud af dem.

- Det lyder meget spionagtigt med smukke piger, der vil forføre danske soldater og få dem til at røbe militære hemmeligheder, men risikoen er der. Så det har vi talt meget med soldaterne om, så de ved, at der nok er nogle, som vil prøve at smigre sig ind på dem, sagde han.

Lige netop 'honey traps' er ikke noget, som Nicky, der er overkonstabel af 1. grad, er nervøs for.

- Selvfølgelig skal man tage det alvorligt, men jeg tager det med et gran salt.

Det danske bidrag i Estland løber foreløbigt et år. Om et halvt år kommer de første soldater hjem og bliver afløst af et nyt dansk kompagni.