Danske studerende: Vores internationale studiekammerater har dårlige vilkår

Lærere, der underviser på engelsk, bør komme på obligatorisk sprogkursus, foreslår DSF.

I Danmark er vi ikke gode nok til at give internationale studerende ordentligt forhold, mener Danske Studerendes Fællesråd. (© Colourbox)

Når udenlandske studerende kommer til Danmark, bliver de alt for ofte mødt af undervisere, der ikke kan tale ordentligt engelsk, og boligtilbud, der gør det svært for dem at integrere sig med deres danske studiekammerater.Sådan lyder kritikken fra Danske Studerende Fællesråd (DSF) på dagen, hvor det er kommet frem, at der er optaget 38 procent flere internationale studerende på de videregående uddannelser i år sammenlignet med sidste år.

- Det er positivt, at der kommer flere internationale studerende til Danmark, fordi det giver et bedre studiemiljø, men jeg er bekymret over, om vi kan tilbyde dem en ordentlig kvalitet, siger Jakob L. Ruggard, formand for DSF, til DR Nyheder.

Problemer med englishFra både danske og internationale studerende hører DSF, at mange undervisere langt fra er i stand til at tale et ordentligt akademisk engelsk på de engelsk-sprogede uddannelser.- Derfor burde det være obligatorisk at få opkvalifiveret sit engelske til et akademisk niveau, hvis man skal undervise på engelsk, foreslår Jakob L. Ruggaard.

Han efterlyser desuden en bedre boligpolitik, så de internationale studerende bliver bedre integreret med unge danskere:- Vi har en dårlig tradition med at parkere studerende fra udlandet på kollegier for dem selv. Det gør, at de har svært ved at få danske venner. Det skal der gøres noget ved.Danske unges ansvarSkal danske studerende også blive bedre til at tage sig af de internationale studerende?- Man kan nok godt blive bedre som dansk studerende, men det er ikke det, der er hovedudfordringen. Hovedudfordringen er, at der bliver skabt bedre rammer for, at danske studerende kan møde de udenlandske studerende, siger Jakob L. Ruggaard.63.525 ansøgere er kommet ind på en videregående uddannelse. 6.266 af dem har udenlandsk statsborgerskab.Det er hovedsageligt erhvervsakademierne og professionsbachelor- og bacheloruddannelserne, der i år oplever en stigning i antallet af studerende fra udlandet.

Facebook
Twitter