Dansker besteg Mount Everest uden ilt på flaske: 'Så ekstremt, at ikke alle overlever'

Hele kroppen ryger op i den røde zone, når man kommer over 8.000 meter, siger forsker.

Kun 212 bjergbestigere er lykkedes med at komme til toppen af Mount Everest uden brug af ilt på flaske. (Foto: NAVESH CHITRAKAR © Scanpix)

- Det er absolut ekstremt.

Svaret bliver fulgt op af et lille grin. Formentlig på grund af spørgsmålet.

Det hører unægtelig også til i den kategori, der kaster indlysende svar af sig.

Hvor ekstremt er det at bestige Mount Everest uden ilt?

Nicolai Nordsborg, der er lektor på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, udbygger sit svar en smule.

- Det er så ekstremt, at ikke alle overlever. Og tog man dig eller mig og droppede os af deroppe, så ville vi ikke have mange minutter tilbage at leve i, siger han om det at bevæge sig op i ’The Death Zone’ – dødszonen, som det kaldes, når en bjergbestiger krydser højdemeter nummer 8.000.

Deroppe, hvor der kun er en tredjedel af den mængde ilt, vi optager hernede ved havoverfladen, og hvor kroppen går i akut alarmberedskab, fordi den presses til det yderste.

Kroppen i den røde zone

I nat dansk tid befandt danske Rasmus Kragh sig i den højde på verdens højeste bjerg med kurs mod toppen.

Han nåede sit mål og blev dermed den blot 19. dansker til at sætte fod på Mount Everests tinde, men den første til at gøre det uden ilt på flaske.

Rasmus Kragh måtte bruge tre forsøg, før det lykkedes at nå toppen af Mount Everest uden brug af ilt på trykflaske. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

En bedrift som kun lidt over 200 personer har præsteret før ham - og med god grund, forklarer Nicolai Nordsborg.

- Problemet er, at der ikke er ilt nok til livsvigtige kropslige funktioner. Der er ikke nok til, at hjernen kan fungere ordentligt, og der er ikke ilt nok til, at hjertet kan udføre sin funktion tilstrækkeligt. Alle vores energikrævende processer kører totalt i den røde zone, og derfor er det så farligt, siger han.

Hvor mange, der præcist er døde på Mount Everest igennem tiden, er uvist, men det er flere end 200.

De første til at nå det øverste punkt på verdens tag var newzealænderen Sir Edmund Hillary og sherpa Tenzin Norgay i 1953. De fik hjælp fra iltflasker til at klare den strabadserende tur.

Sherpaen Tenzing Norgay og Sir Hillary blev de første mennesker på toppen af Mount Everest i 1953. (Foto: ho © Scanpix)

Først i 1978 lykkedes det for mennesket at besejre Mount Everest uden brug af ilt på trykflaske, da italieneren Reinhold Messner og østrigeren Peter Habeler skrev sig ind i bjergbestigningens historiebøger.

Højdesygen sætter ind

Allerede ved 4.000 meters højde kan symptomerne på højdesyge opstå, og på det sidste stykke i dødszonen mellem 8.000 meter og toppen 848 meter længere oppe er påvirkningen ekstrem.

Det farligste stykke, hvor sanserne skal være skærpede, men hvor evnen til at tænke klart fordufter under højdepåvirkningen.

- Der er man så påvirket, at alene det at sætte den ene fod foran den anden stort set er en umulig opgave. Og hvis det nærmest føles umuligt bare at tage et skridt, så siger det sig selv, at den rationelle tænkning i forhold til at vurdere sikkerhed eller tage bestik af forholdene er voldsomt nedsat, siger Nicolai Nordsborg.

Problemet er, at atmosfærens tryk aftager i højden, og det betyder, at den måde, som iltmolekylerne kommer igennem lungevævet og ud i blodet på, bliver mindre og mindre effektiv, og så falder mætningsgraden af ilt i blodet.

Når hjernen stopper

Italieneren Peter Habeler beskrev oplevelsen af at være berøvet for ilt på denne måde:

- At ånde bliver så anstrengende, at vi knap har styrken til at fortsætte. Efter hvert 10 eller 15 skridt kollapser vi i sneen og hviler os, og så kravler vi videre. Min hjerne synes nærmest at være stoppet med at fungere, sagde han efter sit togt i 1978.

Rasmus Kragh besteg dødszonen i selskab med en sherpa, der kun havde ilt med til sig selv. Han ville med egne ord hellere vende om end at fortsætte hjulpet på vej af en iltmaske.

Hvad han også tidligere har måttet gøre to gange, hvor dårlige vejrforhold satte en stopper for hans opstigning 250 meter fra den forjættede top.

Denne gang lykkedes det for Rasmus Kragh.

Facebook
Twitter