Dansker død efter busulykke i Tyrkiet

En dansker, der i aftes blev svært kvæstet i en busulykke i Tyrkiet, er afgået ved døden.

En person, der i aftes blev svært kvæstet i en busulykke i Tyrkiet, er afgået ved døden.

En bus fra Scanway-Tyrkiet Eksperten var på vej med danske passagerer fra lufthavnen i Antalya til ferieområdet Alanya, da bussen ifølge flere vidner kørte over for rødt og ramte en personbil, hvor der også var én eller flere danskere i, oplyser IHA News.

Føreren af bilen kom alvorligt til skade ved ulykken og blev indlagt på et hospital i området.

Det er denne person, der nu er død, skriver Politiken.

Familien til den afdøde er ved at blive underrettet, oplyser Ole Neustrup, der er souschef ved udenrigsministeriets borgerservice.

Ulykken skete i den tyrkiske by Antalya.

Ingen af de danske turister i bussen er kommet til skade, oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice til nyhederne.tv2.dk

Ifølge IHA News kom de over i en anden bus.

Udenrigsministeriet kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse yderligere om, hvornår og hvordan ulykken skete.

Facebook
Twitter