Danskerne cykler mindre end for 20 år siden: 'Vi er blevet mere magelige'

Folketinget har afsat milliarder til nye cykelstier, men vi cykler mindre og kortere.

Kronprins Frederik kører sine børn til løbet Royal Run, men danskerne cykler generelt mindre i det daglige, viser tal fra Vejdirektoratet. (arkivfoto). (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Rettelse: Tal om danskernes brug af cykel til arbejde og skole er rettet fra 37 procent til 45 procent, og kilde er tilføjet. Artiklen er desuden opdateret med præcisering af Cyklistforbundets forslag.

Når Tour de France-feltet i begyndelsen af juli indleder årets løb i København, er der lagt op til en folkefest for den tohjulede.

Et stort set enigt Folketing har på forhånd udråbt 2022 til Cyklens År, og Danmark vil blive brandet internationalt som en cykelnation, hvor selv kronprinsen fragter sine børn i en ladcykel.

Men bag cykelfesten lurer en lille magelig hemmelighed. For til daglig - sådan en mandag morgen, hvor det er mørkt, vådt og blæsende - er vi faktisk blevet mindre begejstrerede for at cykle.

Det viser tal fra Vejdirektoratet.

Danskerne cykler markant mindre, end vi gjorde for 20 år siden. Hvis Vejdirektoratets tællinger i år 2000 viste, at der i gennemsnit var 100 cyklister på en strækning, var der tilsvarende sidste år kun lidt over 94 cyklister på samme strækning.

- Det er et udtryk for, at danskerne ikke bruger cyklen helt så meget og på helt samme måde, som vi har troet, siger afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet.

- Man havde jo håbet på, at med alle de her cykelstier, vi fik bygget, så ville danskerne cykle noget mere, og det gør de ikke helt, fastslår hun.

Milliarder til flere cykelstier

Folketinget har afsat tre milliarder kroner til flere cykelstier og bedre cykelinfrastruktur frem mod år 2035.

Men de cykelstier, der er blevet bygget de seneste ti år, har altså ikke fået flere til at cykle.

Går man bag om tallene, fortælles en lidt mere nuanceret historie om cykelnationen Danmark.

Det er blandt andet de unge og de, der bor i byerne, der tager jernhesten.

I København cykler borgerne i gennemsnit tre kilometer om dagen, men ude i landets mindre kommuner er det under en kilometer dagligt, fortæller Marianne Foldberg Steffensen.

- Hvis man kigger rundt i Danmark, kan vi se, at der hvor der er korte afstande til skole, arbejde og indkøb, cykler vi. Men når man kommer ud i de små kommuner, hvor der er længere mellem tingene, så cykler man ikke så meget. Og de ture, vi cykler i Danmark, de er ikke så lange, siger hun.

Vi vil helst ikke cykle langt

Den aldersgruppe, der cykler mest, er de 18-29-årige, og kun 45 procent af cykelturene er til og fra arbejde eller skole, viser tal fra DTU's Transportvaneundersøgelse i 2016-2019.

- Så det med at cyklen er vores foretrukne transportform til og fra arbejde, det passer ikke.

- Jeg tror, at det handler om, at vi ikke har lyst til at cykle så langt, siger Marianne Foldberg Steffensen.

- Vi er blevet mere magelige, og mange har fået bil, nogle har endda fået to biler, og når man først har en bil, er man meget tilbøjelig til at bruge den også på de helt korte ture, siger hun.

Minister: Børn skal lære god cykelkultur

Transportminister Trine Bramsen (S) ærgrer sig over faldet i danskernes pedaltramperi.

- Jeg holder nøje øje med tallene og må bare konstatere, at de bevæger sig i den forkerte retning, selv om vi har opfattelsen af, at vi er en stolt cykelnation, siger hun til Ritzau.

Hun siger, at hun har sat et arbejde i gang for at finde årsagen til, at danskerne cykler mindre.

Ministeren mener dog, at det er børnene, der er nøglen til at redde cykelnationen. De skal have gode cykelvaner ind tidligt.

- Derfor vil vi sætte en række initiativer i gang i skoler og daginstitutioner landet over i forhold til at sikre en god cykelkultur, fra børnene er små. Det er der, de gode vaner skal etableres, og det er der, vi kan se, det ser rigtig skidt ud, siger Trine Bramsen.

Forbund vil have cykelfradrag

I Cyklistforbundet ser landsformand Jens Peter Hansen dog helt andre løsninger.

Han mener, at pendlere, der cykler til arbejde, skal have et befordringsfradrag per kørt kilometer ud over seks kilometer om dagen. Og at arbejdsgiverne skal have bedre mulighed for at betale cykler til medarbejderne.

- Gode cykelstier gør det ikke alene, vi er også nødt til at se på økonomiske incitamenter, siger han til Ritzau.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) er dog ikke umiddelbart klar til at give cyklisterne fradrag for hver kørt kilometer.

- Jeg har stor sympati for forslaget om fradrag til cyklister, men i regeringen satser vi på forbedringer af vilkårene for cyklisme, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Ministeren vil dog gerne drøfte mulighederne "for at understøtte øget udbredelse af arbejdsgiverbetalte cykler".