71 procent af danskerne erklærer sig direkte som modstandere af fyring af 300 medarbejdere i DR, som følge af virksomhedens store underskud.
Det viser en ny meningsmåling fra Gallup i Berlingske Tidende.
Især vælgere fra venstrefløjen, Socialdemokraterne og De Radikale er imod, at der afskediges folk i Danmarks Radio for at redde medievirksomhedens økonomi.
86 procent af socialdemokraterne, 80 procent af de radikale og 81 procent af SF og Enhedslistens vælgere siger nej til fyringer.
Nej til flere penge
Hos De Konservative og Dansk Folkeparti vender henholdsvis 61 og 66 procent sig mod fyringerne.
Modstanden mod fyringer er lavest i Venstre, hvor kun 57 procent er imod.
Samtidig siger et flertal på 61 procent nej til at politikerne på Christiansborg skal bevilge flere penge til at dække DRs underskud, mens 33 procent siger ja.