Danskerne spiser smertestillende medicin - og får hovedpine

Danskernes forbrug af smertestillende medicin stiger kraftigt viser tal fra Lægemiddelstyrelsen. Problemet er bare, at man får hovedpine af for meget medicin.

Forbruget af gigtmedicin, der også bruges mod hovedpine, er steget med 55 procent. (© DR)

Danskernes forbrug af smertestillende medicin stiger kraftigt viser tal fra Lægemiddelstyrelsen. På fem år er forbruget af gigtpiller, der i stigende omfang også bruges som hovedpinepiller, steget med 55 procent.

Forbruget af det mest brugte hoved- pinemiddel paracetamol er steget med 13,5 procent.

På Dansk Hovedpinecenter er dr.med. Messoud Ashina bekymret over det stigende forbrug. Antallet af danskere med kronisk hovedpine er nemlig stigende.

- Og en del af stigningen skyldes formentlig at mange hovedpinepatienter tager for meget medicin, siger Ashina.

FacebookTwitter