- Jeg kan mærke en større blodgennemstrømning, siger Pianel Poulsen, mens hun ligger på briksen hos sin kranio sakral-terapeut.

Som teenager brækkede hun sit haleben og sit korsben.

Siden har hun haft mange smerter og har derfor gået til behandlinger forskellige steder. I flere år gik hun til behandling hos en kiropraktor, som lægen anbefalede hende.

Effekten af behandlingerne hos kiropraktoren var dog kortvarig, fortæller hun.

- Med udsigt til at skulle have mange behandlinger fremadrettet, så ledte jeg efter en behandlingsform, som var blidere, og som havde en længerevarende effekt.

Og det fandt Pianel Poulsen for to år siden i den alternative behandlingsform kranio sakral-terapi, der foregår ved, at behandleren trykker i hovedbund og nakke på en blid og særlig måde – der efter sigende kan påvirke kroppen til selvhelbredelse.

Danskerne efterlyser åbenhed

Men det var ikke lægen, der anbefalede hende at prøve kranio sakral-terapi.

- Det kan godt være, at det er en fordom, men jeg har tænkt, at de (lægerne red.) ikke ville forstå det eller billige det, siger Pianel Poulsen.

Hun ville ellers ønske, at hendes læge havde anbefalet hende kranio sakral-terapi.

- Det ville betyde, at der var en større sammenhæng i den behandlingsindsats, man får som patient, siger hun og tilføjer, at hun har fået færre smerter, efter hun er startet til kranio sakral-terapi.

Og det er hun ikke ene om. To tredjedele – 67 pct - af danskerne mener, at sundhedsvæsnet bør være mere åbent over for at tale med patienter om alternativ behandling.

Det viser en stor rapport lavet af Trygfonden og Videnscenter Mandag Morgen, hvor 6000 danskere er blevet spurgt, om deres holdninger til sundhedsvæsenet.

Alternative behandlere efterlyser samarbejde

De tal kommer ikke bag på de alternative behandlere.

- Det er det, vi møder hele tiden. Vores klienter og patienter er kede af, at de ikke kan tale med deres læger om den alternative behandling, de går til, siger Charlotte Yde, der er formand for paraplyorganisationen for alternative behandlere, Sundhedsrådet.

Hun er enig med flertallet af danskere og mener, at det vil styrke patientsikkerheden, hvis lægerne var mere åbne over for at tale alternativ behandling med deres patienter.

- Jo mere samarbejde, der er, om, hvordan folk har det, jo større vil sikkerheden være, siger Charlotte Yde, der selv er homøopat.

Det er en alternativ behandler, der giver patienterne naturlægemidler.

Udenlandske læger bruger mere alternativ behandling

Også forsker Helle Johannessen, der igennem flere år har forsket i alternativ behandling, mener, at lægerne bør sætte sig mere ind i alternativ behandling og tale med deres patienter om det.

- Man efterlader patienterne på herrens mark, for så må de selv ud og finde information i annoncer i ugeblade og på nettet, hvor man kan finde rigtig mange udokumenterede oplysninger om alternativ behandling, siger Helle Johannessen, der er professor på Syddansk Universitet.

I andre europæiske lande bruger lægerne alternativ behandling i langt højere grad, end lægerne gør i Danmark, forklarer Helle Johannessen.

- De (danske læger red.) bør sætte sig ind i den forskning, der allerede findes. Der findes meget i udlandet, som for eksempel viser, at nogle former for alternativ behandling kan forbedre livskvaliteten og mindske angst og kvalme hos kræftpatienter, siger hun.

Læger: Vi mangler evidens

Hos Lægeforeningen er formand Andreas Rudkjøbing enig i, at patienterne bør kunne tale med deres læge om alternativ behandling.

- Vi opfordrer generelt til, at man er nysgerrig og har et åbent sind i mødet med patienten. Det er væsentligt, at man kan samtale om mange forskellige ting og herunder naturligvis også alternativ behandling, siger han.

Men han mener ikke, at landets læger bør anbefale deres patienter alternativ behandling.

For ham er det altafgørende, at der er videnskabelig dokumentation for, at en behandling virker, inden lægerne anbefaler den til en patient.

- Når man går til lægen, skal man have en sikkerhed for, at det, man får tilbudt som behandling, er veldokumenteret, og at det virker. Det er den helt grundlæggende tillid, der bør være mellem læge og patient, siger han.

Manglede evidens for Panodil

Hos de alternative behandleres paraplyorganisation erkender Charlotte Yde, at der på nogle områder mangler videnskabelig evidens for, at alternativ behandling har en virkning.

- Det er helt klart, at de alternative behandlingsformer skal arbejde mere på at få evidens. Det er ikke et spørgsmål, man kan svare nej til, siger hun og fortsætter:

- Det er ikke alt, vi kan forklare, og det skal vi huske i dag. Forskning er noget, der er kontinuerligt.

Ifølge hende er der flere præparater og behandlinger, som lægerne i dag udskriver og bruger, der ikke levede op til dokumentationskravene, da lægerne startede med at bruge dem. Hun nævner smertestillende håndkøbspiller som et eksempel.

Og det erkender Andreas Rudkjøbing:

- Det er rigtigt nok, at der er behandlinger, vi bruger i sundhedsvæsnet, som ikke har gennemgået de forskellige krav til dokumentation, som vi kræver af nye behandlinger - for eksempel Panodil, siger han og fortsætter:

- Men det vigtige for os er, at alle nye behandlinger gennemgår de her forskellige krav til dokumentation, effekt og sikkerhed, så vi fremadrettet sikrer, at alt, der bliver tilbudt, er veldokumenteret, siger han.

Patient: Kom nu i gang

Selv om der ikke er videnskabelig evidens for, at kranio sakral-terapien virker, er Pianel Poulsen ikke i tvivl om, at den har hjulpet hende.

- Jeg har fået færre smerter. Jeg har fået større bevægelighed i min ryg, jeg kan løbe og træne uden problemer, siger hun.

Derfor synes hun også, at der bør forskes i, hvorfor og hvordan det virker.

- Så synes jeg sådan set, at man skal komme i gang med at dokumentere den effekt. Fordi der er jo en effekt, ellers ville så stor en andel af Danmarks befolkning ikke vælge alternativ behandling.