Dataetiker: Danske politikeres målretning af annoncer minder om Trump-kampagnen

Politikerne mener, at Facebook forbedrer dialogen med vælgere.

Cambridge Analytica gik over stregen med dataen fra de 87 millioner profiler, men det er så sandelig også Facebooks annoncesystem, der er synderen, siger rådgiver Pernille Tranberg. Grafik: Simone C. Møller

Danske politikere og partier bruger data fra Facebooks annoncesystem til at målrette deres politiske reklamer på Facebook. Det har P1 Orientering afdækket i dag.

Og den måde at bruge data om brugerne fra Facebook ligner den måde, som Trump-kampagnen brugte analysevirksomheden Cambridge Analytica på under den amerikanske valgkamp.

Det mener Pernille Tranberg, som er rådgiver hos tænketanken Dataethics.eu.

Cambridge Analytica-skandalen var speciel, fordi de havde indsamlet 87 millioner profilers data. Men det, som Cambridge Analytica gjorde, var politisk at målrette kampagner på Facebook, og det har de danske politikere også gjort, forklarer hun.

- Cambridge Analytica gik over stregen med dataen fra de 87 millioner profiler, men det er så sandelig også Facebooks annoncesystem, der er synderen, siger Pernille Tranberg.

‘Cambridge Analytica havde ikke nogen trylleformular’

Facebook kom i søgelyset i foråret 2018, efter den engelske avis The Guardians afsløring af, at 87 millioner profilers oplysninger var blevet delt med firmaet Cambridge Analytica.

Firmaet brugte oplysningerne til at lave politiske profiler af brugerne til målrettet annoncering.

- I medierne blev det beskrevet som om, Cambridge Analytica havde fundet en trylleformular til at få viden om vælgerne, men det var ikke magi, sagde Benjamin Rud Elberth, der er ejer af Elberth Kommunikation og ekspert i sociale medier, i foråret til P1 Orientering.

- Det, som Cambridge Analytica kunne, og det Facebooks annoncesystem kan, er fuldstændig det samme. Man kan genskabe de ting, som Cambridge Analytica har lavet på meget, meget få sekunder, sagde han.

En række danske politikere og politiske partier har betalt for at målrette annoncer med politiske annonceinteresser på Facebook.

Det er problematisk, mener fire juridiske eksperter, som P1 Orientering har talt med.

- Facebooks indsamling og behandling af disse politiske data er efter min vurdering ulovlig, siger Sten Schaumburg-Muller, der er professor på juridisk institut på Syddansk Universitet.

‘Facebook er et redskab til at komme i dialog med vælgerne’

SF er et af de partier, der har brugt de politiske annonceinteresser, der kan være ulovlige.

Jacob Mark, der er folketingsmedlem for SF, forklarer, at han ser Facebook som et positivt redskab.

- Jeg var 18 år, da jeg blev valgt første gang. Jeg var aldrig blevet valgt, hvis det ikke var for Facebook. Der havde ikke været en sjæl, der kendte mig, siger Jacob Mark.

Facebook er et redskab til at komme i dialog med vælgere, mener han.

- Det, at jeg har kunnet bruge sociale medier, har været en fantastisk mulighed for at snakke med folk, jeg aldrig ville have mødt, og for mig er det vigtigt, at vi stadig har den mulighed i fremtiden, forklarer Jacob Mark.

Henrik Dahl, der er folketingsmedlem for Liberal Alliance, målretter sine annoncer for at nå ud til vælgere, der ikke ligger så langt fra ham selv.

- Man sender jo sine budskaber til nogle, som man forventer har en sympati i forvejen, siger Henrik Dahl.

På den måde slipper han for at skulle kommunikere til blandt andet Enhedslistens vælgere, der nok næppe bliver enige med ham efter et opslag på Facebook, forklarer han.

- Set fra mit synspunkt er det jo spild af tid, hvis jeg sender mine budskaber af sted til medlemmer af Enhedslisten, fordi sandsynligheden for, at de læser det, jeg skriver og tænker; ‘jeg har taget fejl hele mit liv, og nu stemmer jeg så på LA’, er jo ikke ret stor, siger Henrik Dahl.

‘No shit Sherlock’

Flere danske politikere var i foråret kritiske overfor Cambridge Analyticas Facebook-annoncering.

- No shit Sherlock, skrev statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på twitter d. 22. marts 2018, da Cambridge Analytica skandalen kørte.

Tweetet var en kommentar til Mark Zuckerbergs undskyldning.

Statsministeren sagde til Politiken, at det var ‘ret bekymrende at se på’, og at ‘der er brug for at få det her under en eller anden form for kontrol’.

Da P1 Orientering senere på foråret afslørede, at Facebook generede oplysninger om deres brugeres seksuelle, politiske og religiøse interesser, sagde Christel Schaldemose, der er europaparlamentsmedlem for Socialdemokraterne, at hun var ‘rystet’.

Noget, som hun ikke troede, hun kunne blive over Facebook igen efter Cambridge Analytica-skandalen.

- Det er underligt, at man efterhånden kan blive rystet af noget, som Facebook gør. Men det er jeg faktisk. Religiøsitet, seksualitet og politisk overbevisning er meget følsomme informationer, som ingen private firmaer skal kunne indsamle på den måde, sagde hun til P1 Orientering i maj 2018.

Vi har nu forholdt Christel Schaldemose, at hendes eget parti, Socialdemokratiet, bruger netop de data, som hun kritiserede i foråret.

Hun forstår godt, at man bruger de politiske annonceinteresser, fordi de er effektive, men hun bruger dem ikke selv.

- Jeg bruger ikke de politiske annonceinteresser, fordi jeg er meget opmærksom på det dataetiske, siger Christel Schaldemose.

Men hun vil ikke kritisere sit parti for at bruge dem.

- Når så mange politikere bruger annoncer på Facebook ved hjælp af de her data, så kan det være et problem under valgkampen, hvis ét parti stopper med det. Så har alle de andre en fordel, siger hun.

Christel Schaldemose foreslår, at politikerne på Christiansborg laver en aftale om ikke at bruge de kontroversielle data, eller beslutter sig for at ulovliggøre det.

Facebook: Det er blot et bud på interesser

Facebook mener, at de annonceinteresser, som de kategoriserer deres brugere efter, blot er et bud på interesser og ikke en persons faktiske karaktertræk.

Derfor mener Facebook ikke, at deres profilering af folk falder ind under Persondataforordningens regler om særlige følsomme persondata.

- Facebook bruger ikke oplysninger om folks politiske holdninger til at målrette reklamer i EU. Disse kategorier er for eksempel baseret på, hvilke sider man har valgt at følge eller hvilke annoncer, man tidligere har klikket på.

- At antage at folk er højreekstremister på baggrund af deres annonceinteresser er ikke korrekt, skriver Peter Münster, der er kommunikationschef for Facebook i Norden.

Men den tolkning er de jurister, som P1 Orientering har talt med, ikke enig i.

- Det er jo ikke sådan, at bare fordi der ikke står ‘politisk opfattelse’ med store bogstaver, så falder det udenfor lovgivningen, siger Sten Schaumburg-Müller, professor på Syddansk Universitet.

Ayo Næsborg-Andersen, der er lektor på Syddansk Universitet, siger at det ikke er første gang, hun er uenig med Facebook om, hvad man skal kalde deres annonceinteresser.

- Der er for stort et sammenfald mellem, hvad man har en ‘interesse’ i, og hvad man bekender sig til politisk, siger hun.

Facebook
Twitter