Datteren døde, mens hun ventede på nyt hjerte: Nu vil Mads gøre alle danskere til automatiske organdonorer

Forslaget vil ikke med garanti give flere organdonorer, siger ekspert.

Mads Sebbelov er far til Josephine, der døde, mens hun ventede på et nyt hjerte. Han står bag et borgerforslag om at ændre loven om organdonation, så alle danskere over 18 år er tilmeldt donorregistret, medmindre de aktivt vælger det fra. (Foto: © Dennis Olsgaard, (c) DR)

Mads Sebbelov mistede i 2020 sin 15-årige datter Josephine, mens hun ventede på et nyt hjerte.

Hun blev en af de 18 danskere, der netop det år døde på ventelisten til et nyt organ.

Dødsfaldet tændte en ild i Mads Sebbelov, og han gik aktivt ind i kampen for at få flere organdonorer i Danmark og for at ændre loven, så man aktivt skal framelde sig som organdonor i stedet for aktivt at tilmelde sig, som det er i dag.

Den kamp er nu kulmineret med et borgerforslag, der har fået over 50.000 støtter og dermed er kommet igennem nåleøjet til folketingssalen, hvor det i dag skal diskuteres.

Mads Sebbelovs mål er at nedbringe ventelisterne til et nyt organ.

- Jeg kæmper denne kamp, så andre forældre ikke skal opleve at sige farvel til deres barn på en venteliste til et nyt organ, siger han.

Mangel på organer et problem

Selv om antallet af organer faktisk er steget de seneste år, samtidig med at antallet af døde på ventelisten er faldet, så er mangel på organer stadig et problem, mener Malene Deele, landsformand i Nyreforeningen.

- Der er over 300 nyrepatienter på venteliste, så der er stor mangel på organer i Danmark.

20 EU-lande har allerede indført aktivt fravalg til organdonation, og dermed er Danmark et af de få EU-lande, der ikke har indført det.

Senest har Holland i 2020 indført metoden, og for nylig opfordrede flere patientforeninger - blandt andet Diabetesforeningen og Nyreforeningen - danske politikere til at gå samme vej.

Men erfaringerne fra de 20 lande peger ikke nødvendigvis på, at det vil give flere organdonorer, hvis alle som udgangspunkt er organdonorer.

Det siger Anders Ølsgaard, projektleder på Dansk Center for Organdonation.

- Det at indføre aktivt fravalg af organdonation giver ikke i sig selv flere organer til transplantation.

- Rigtig mange mennesker i et register er ikke det samme som, at der organer nok. Det kan være et bidrag, men vi ved det ikke med sikkerhed, siger Anders Ølsgaard.

Han peger på, at de lande, der har indført aktivt fravalg, både har flere og færre organdonorer.

Alligevel ligger det fast, at Mads Sebbelovs borgerforslag med støtte fra næsten 54.000 danskere er nået hele vejen til Folketinget, hvilket kun 37 ud af i alt 1.305 borgerforslag har opnået.

Og manden bag forslaget deler ikke bekymringen for, at en ændret lov er nytteløs.

- Der er ingen, der kan give en garanti for, at det vil skabe flere organer ved at vende loven om, men jeg vil garantere, at det vil højne opmærksomheden og viden om organdonation, og det er vigtigt, siger Mads Sebbelov.

Venstre fritstiller medlemmer

I 2019 blev et lignende forslag om aktivt fravalg af organdonation stemt ned i Folketinget, hvor kun Radikale Venstre var for.

Dengang var Venstre imod, men siden har partiet internt diskuteret emnet og er nået frem til at fritstille folketingsgruppens 40 medlemmer, siger Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre.

- Den slags emner er hele tiden under udvikling, og man bliver påvirket som politiker af synspunkter og folk på sin vej.

- Normalt stemmer vi som samlet flok, men det kommer vi ikke til at gøre her, fordi vi har forskellige holdninger til spørgsmålet, siger Martin Geertsen, der ikke selv vil fortælle, hvad han stemmer.

Men trods usikkerheden om, hvor Venstres medlemmer vil lægge deres stemme, er det ikke sandsynligt, at Mads Sebbelovs forslag bliver stemt igennem og til virkelighed.

For både Konservative, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet oplyser til DR Nyheder, at de ikke vil stemme for.

- Forslaget går for langt. Det skulle nødig være sådan, at vi tager organer fra folk mod deres vilje. Jeg mener, at folk hellere selv aktivt skal tage stilling til om, de vil være organdonorer, siger Rasmus Horn Langhoff, sundhedsordfører for Socialdemokratiet.

Partierne vil hellere gå en anden vej.

De vil få flere til at forholde sig til organdonation ved at gøre det obligatorisk for alle over 18 år at tage stilling til spørgsmålet, når de får udstedt eller fornyet et kørekort, sygesikringsbevis eller pas.

Netop den vej at gå fik opbakning fra et stort flertal af Folketinget 19. maj.

Og allerede tirsdag i næste uge er partierne indkaldt til forhandlinger i Sundhedsministeriet for at tage stilling til, hvordan det konkret skal ske.

- Vi vil hellere en blødere model, hvor vi mere aktivt spørger danskerne om organdonation og på den måde få de organer, vi har brug for og samtidig sikre at alle gør det frivilligt, siger Rasmus Horn Langhoff.

Fortsætter kampen

Mads Sebbelov er stadig optimistisk, selvom hans forslag formentlig ikke får opbakning, når det behandles på Christiansborg i dag og igen senere på måneden.

- Jeg er blevet inviteret til et møde med sundhedsministeren, og jeg håber, at min og andres historier kan være med til at gøre indtryk, så tingene kan blive bedre end i dag, siger Mads Sebbelov.