DDR havde ti spioner i Danmark

DDR beskæftigede ti agenter i Danmark, men de var sjældent på overarbejde. Danmark var nemlig ikke specielt interessant for DDR, Sverige var langt vigtigere.

De østtyske spioner i Danmark under Den Kolde Krig havde ikke stress. De leverede i gennemsnit to oplysninger om måneden. (© Stock.xchng)

Vi spoler tiden tilbage til 1981. Den Kolde Krig raser og spionerne har kronede dage. Den østtyske ambassade i København har også brug for snushaner, og i perioden fra 1981 til 1989 har den ti spioner i sit brød.

Oplysningerne stammer fra en ny undersøgelse, som bliver fremlagt i aften på Humboldt Universitetet i Berlin.

Ophavsmanden er videnskabelig medarbejder ved Stasi-arkivet, Helmut Müller-Enbergs, og han har gennemgået DDRs spionageaktiviteter i Danmark og de øvrige nordiske lande indtil Murens fald i 1989.

Ustressede spioner

Spionerne i Danmark kan ikke have lidt af stress. Målt på mængden af nyttige informationer, må de have levet et forholdsvist afslappet liv i København. Ifølge Helmuth Müller-Enbergs leverede de ikke mange hemmelige oplysninger om danskere eller Danmark.

De fleste af de oplysninger DDRs sikkerhedstjeneste Stasi fik, kom nemlig ikke fra folkene på stedet.

To informationer pr. måned

- Mere end 90 procent af alle oplysninger kom fra andre østeuropæiske efterretningstjenester, heraf 14 procent alene fra den sovjetiske efterretningstjeneste, KGB, siger han Helmuth Müller-Enbergs.

Statistisk set sendte den såkaldte residentur - spionfilial - i København kun to informationer til Østberlin om måneden.

- Man kan roligt sige, at de slappede af, siger forskeren til Berlingske Tidende

Sverige mest interessant

En af grundene til at spionerne ikke var så produktive kan måske være, at Danmark slet ikke var særlig interessant for østtyskerne.

- Generelt indtog Danmark ikke den mest prominente plads, men lå snarere i yderkanten, siger den tyske forsker.

Sverige var nummer ét på listen, Danmark var nummer to. Ikke desto mindre havde man særlige interesser, som det gjaldt om at holde øje med. Det to mest markante emner var "Socialdemokratiet og maoisterne".

Dæknavn Herbert

Den gennemgående efterretningsperson på DDR-ambassaden på Svanemøllevej på Østerbro gik under dæknavnet Herbert og han var formodentlig leder af residenturen, fortæller Müller-Enbergs.

Herberts egentlige identitet er ikke afsløret. Det skyldes, at det såkaldte Rosenholz-arkiv, som indeholder navnene, er sendt til de enkelte lande af USA, der på mystisk vis fik fat i materielt efter Murens fald.

Det er således op til landene at frigive navnene, men det fremgår ikke, hvem der er i besiddelse af navnelisten i Danmark.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk