Tit glemmer folk at tage højde for samtlige dødsrækkefølger. For eksempel, at en meget ung ægtefælle godt kan dø før den anden, eller ægtefællerne kan dø samtidig.

Nogle testamenter indeholder ønsker, der er i strid med reglerne om tvangsarv. For eksempel, at en samlever skal have brugsret til en fast ejendom, som er mere værd end det beløb, man må bestemme over i et testamente, når man har børn.

Mange skriver i deres testamente, at livsforsikring og pensionsopsparing skal udbetales til en bestemt arving, selvom det i stedet kræver meddelelse til pensionsselskabet, hvis der skal ske ændring af begunstigelser.

I testamenter for ægtefæller kan parterne have troet, at den længstlevende vil sidde i "uskiftet bo" til sin død og aldrig gifte sig igen. Derfor er der ikke taget højde for, hvordan arven skal deles, hvis den længstlevende vil giftes igen.

I fælles testamenter glemmes det ofte at inkludere en bestemmelse om, hvorvidt testamentet senere må ændres af den længstlevende.

Ofte glemmer folk at tage højde for, hvem der skal arve, hvis man overlever sine egne arvinger.

I et testamente kan man have en bestemmelse om, at arvingernes ægtefæller ikke får adgang til arven ved ægteskabets ophør, også kaldet særeje. Men mange laver en upræcis formulering, så det ikke fremgår om særejet også skal gælde, hvis eksempelvis arvingens ægtefælle dør før arvingen.

Mange glemmer at fremtidssikre deres testamente, så det tager højde for, at de måske får flere børn eller, at de gifter sig igen.

Hvis man laver et nyt testamente, så skal man tilbagekalde det gamle testamente, ellers kan der opstå tvivl om, hvilket testamente, der skal gælde.

Enker og enkemænd, der sidder i "uskiftet bo", overser, at de ikke må testere mere end deres halvdel af boet til arvinger, hvis de laver et testamente.