De ansatte hos Udenrigsministeriets Borgerservice har håndteret en dobbeltkrise: Man reflekterer først senere

Udenrigsministeriets Borgerservice har haft nogle usædvanligt travle dage efter begivenhederne i Nice og Tyrkiet.

Borgerservices vagtchef Martin Ellehøj i det globale vagtcenter i København, som har haft rygende travlt denne uge.

Når tsunamier, flystyrt, terror og militærkup - eller forsøg på samme - finder sted, går et kæmpe maskineri af et kriseberedskab i gang i de omfattede lande.

En vigtig del af den danske maskine sidder på Asiatisk Plads ved Knippelsbro i København.

De er hverken soldater, politifolk, reddere eller læger, men for danskerne er de altafgørende i krisesituationer.

Udenrigsministeriets Borgerservice modtager opkald fra fortvivlede danskere, der enten står i et land i en akut krise, eller danskere herhjemme, som mangler kontakt til potentielt udsatte familie og venner i udlandet.

I denne uge blev Borgerservice helt central, da Nice og Tyrkiet pludselig ikke længere var trygt ferieland.

- Det var min kollega Lisbeth, der modtog det første opkald fra en dansker i Nice, siger Martin Ellehøj, der var vagtchef og blev kaldt ind sent torsdag aften, da kollegaen Lisbeth ringede ham op hjemme.

Det var en af Martin Ellehøjs kolleger fra Forsvarsministeriet, der ringede:

- Han fortalte, at han stod på strandpromenaden i Nice sammen med sin familie. De havde fejret Bastilledagen, og han havde oplevet angrebet. Han vidste, han skulle ringe og informere os, siger han.

Først forfærdelse og så praktik

Omkring klokken 23 møder Martin Ellehøj ind. Som vagthavende chef er det ham, der skal have overblikket og være i kontakt med ambassaden, pressen og borgerne på de sociale medier.

Det er ikke første gang, Martin Ellehøj akut er blevet kaldt på arbejde. Det var også ham, der havde vagten under terrorangrebet i Paris i november sidste år.

- Jeg fik den følelse, alle får, når de hører om angrebet. At det er forfærdeligt, at det skete igen. Men så går man i arbejdstænkning og fokuserer på at løse situationen bedst muligt for de danskere, der måtte være involveret, siger han.

Martin Ellehøj prøver at danne sig et overblik over, hvor mange danskere der ringer ind, fordi de savner nogen. Omkring 250 gange kimer telefonen. Der er kun ham og Lisbeth den aften på kontoret i København.

Når Borgerservice får en henvendelse fra nogen, der savner familiemedlemmer, starter de med at ringe til vedkommende eller kontakte dem på sociale medier. Det har familien som regel selv gjort, men det skal gøres.

- Dernæst ringer vi for eksempel til deres hoteller, hvis familien ved, hvor de bor, og ellers kontakter vi de franske myndigheder, siger Martin Ellehøj.

Den danske ambassade i Frankrig har kontakt til de franske myndigheder, så hvis en dansker bliver identificeret blandt de døde eller sårede, vil ambassaden straks meddele det til Udenrigsministeriet, så familien herhjemme kan få vished.

- Fredag sendte vi en af vores medarbejdere til Nice, så hun med egne øjne kunne tjekke de lokale hospitaler for danskere,siger Martin Ellehøj.

Medarbejderen havde billeder med af de danskere, der stadig var savnede. Og hun blev en del af det danske krisecenter, som SOS International havde oprettet til de danskere, der havde oplevet det voldomme angreb.

Forsinkede følelser

Borgerservice sidder desuden med et globalt vagtcenter på Asiatisk Plads, som har åbent hele døgnet, og som via internationale medier og de danske ambassader er Danmarks øjne i verden.

- Det er vores første forsvarslinje. De er omgivet af computer- og tv-skærme, så de kan holde øje med, hvad der sker i verden, siger Ole Egberg Mikkelsen, Martins chef og chef for Borgerservice.

Hans ferie fik en brat afslutning, da lastbilen ramlede ind i turisterne på strandpromenaden.

Derudover har Danmark en international operative stab, som blandt andet har deltagelse af rejsebranchen, Rigspolitiet og lufthavnene, som danner grundlaget for en hurtig dansk indsats for at hjælpe danskere ved katastrofer som dem i Nice og Tyrkiet, forklarer Ole Egberg.

Medarbejdere i Udenrigsministeriets Borgerservice er uddannet i psykologisk førstehjælp. Både for deres egen og danskerne i rørets skyld.

- Ind i mellem går der nogle dage, før man når at reflektere over, hvad der er sket, fordi vi har et stort praktisk ansvar. Når man så ser billederne med lastbilen, der kører på promenaden, så kommer følelserne - forsinket, fortæller Martin Ellehøj.

Krise i krise

I Borgerservice har medarbejderne adgang til krisepsykologer, og de har også tæt kontakt til kollegerne på ambassaden.

Det blev særligt vigtigt et døgn efter, da et voldeligt kupforsøg i weekenden blev virkelighed i Tyrkiet.

- Denne krise var på mange måder mere omfattende, fordi den var politisk, og fordi vi ikke vidste, hvordan Tyrkiets politiske situation ville udvikle sig.

Den intensive historie gentager sig mere eller mindre fra aftenen før på Borgerservice i København. Dog sidder der flere medarbejdere ved telefonerne, end natten før, dels fordi krisen i Nice ikke er overstået, dels fordi ansatte, der til dagligt arbejder med politiske forhold i Tyrkiet, er blevet kaldt ind.

Martin har lige lagt sig i sin seng, da telefonen endnu engang ringer. Han er helt udmattet efter et travlt døgn, og han har kun sovet to timer natten før.

- Jeg kastede mig bare ind i bilen og tog på arbejde igen. Der var en ny opgave, som skulle løses.