Grønlandske forældre blev testet på dansk og fik fjernet deres børn. Nu vil minister se på sagen

Der er risiko for, at de danske myndigheder fejlvurderer grønlandske forældre, mener Institut for Menneskerettigheder.

Børn med grønlandske forældre, der bor i Danmark, bliver fjernet syv gange oftere, end det er tilfældet for børn med danske forældre. (© DR Grafik)

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) bliver nu trukket ind i sagen om, hvorvidt grønlandske forældre bliver fejlvurderet, hvis deres børn skal anbringes uden for hjemmet.

Det sker, efter P1 Morgen i de seneste dage har beskrevet en række sager, hvor herboende grønlandske forældre har fået fjernet deres børn, efter deres evner som forældre er blevet testet på dansk.

En række eksperter kritiserer blandt andet, at de samtaler, der er med til at danne grundlaget for, om forældrene må beholde deres børn, er foregået på dansk. Det sker på trods af, at forældrene ikke har dansk som førstesprog.

Samtidig er testene udviklet til danskere, hvor der ikke tages hensyn til de mange kulturelle forskelle, der er mellem grønlændere og danskere.

- Det er fuldstændig uacceptabelt. Forholdene skal være i orden, når man vælger at tvangsfjerne et barn. Retsgrundlaget skal være i top, og sådan som jeg hører det, er retssikkerheden ikke i top her, siger Aki-Matilda Høegh-Dam, folketingsmedlem for Siumut, og et af de i alt to grønlandske medlemmer af Folketinget.

Både hun og social- og psykiatriordfører for SF Trine Torp vil nu have social- og ældreminister Astrid Krag til at vurdere, om der skal ændres i måden, hvorpå man undersøger forældreevnerne hos grønlændere i Danmark.

Aki-Mathilda Høegh Dam (forrest i billedet) er folketingsmedlem for Siumut. Hun fortæller, at hun i Danmark havde svært ved at forstå de danske ansigtsudtryk. Det resulterede i, at nogle af hendes studiekammerater på Københavns Universitet spurgte hende, om hun var autist. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Lav IQ på grund af dårligt dansk

P1 Morgen har talt med flere grønlandske forældre, som har fået tvangsfjernet eller anbragt deres børn uden for hjemmet.

Flere af dem fortæller, at psykologsamtalerne foregik på dansk, selvom det ikke er deres førstesprog. Det menes blandt andet at have ført til et lavere resultat på den test af intelligenskvotient, som er med til at afgøre deres evne som forældre.

En af mødrenes intelligenskvotient blev vurderet til 72, hvilket svarer til at være lettere åndssvag. Til P1 Morgen siger moderen, at hun blev opfordret til at tage samtalen på dansk, selvom hun fortæller, at hun ikke forstod særlig meget af, hvad der blev sagt.

Desuden kan forældrene blive ført igennem flere test - såsom den såkaldte RME-test og Rorschach-test. Her bliver ens personlighed og empatiske evner vurderet som forælder.

I RME-testen måler man vedkommendes evne til at genkende følelser hos andre mennesker ud fra ansigtsbilleder. Men testene kritiseres for ikke at tage højde for, at ansigtsudtryk ofte har en helt anderledes betydning i Grønland end i Danmark. Samtidig er personerne på billedet danskudseende og ikke grønlandske.

Forældrenes evne vurderes også ud fra Rorschach-testen. Her bliver man bedt om at fortælle, hvad man mest forbinder nogle abstrakte blækklatter med.

Her vurderede en grønlandsk mor, at klatterne lignede natur, hvilket psykologen ifølge moderen havde svært ved at forstå.

Ud fra Rorschach-testen blev moderen vurderet til at have nedsatte sociale kompetencer. Samtidig lød konklusionen, at hun fremstod som en person, der sandsynligvis ofte ville være mere optaget af sig selv.

Mange danskere vil måske kunne se to nisser på dette billede. Men det er nødvendigvis ikke det, en grønlænder vil se. DR-Grafik: Bearbejdning af Rorschach-test. (© Rorchach/bearbejdet af DR Grafik)

Risiko for at blive diskvalificeret som forældre

Selvom testene er de bedste, der er til rådighed, så er problemet, at forældrenes svar bliver vurderet ud fa danske normer.

Det betyder, der er en risiko for fejlvurderinger, siger Rune Nielsen, seniorforsker på Rigshospitalet, hvor han forsker i kulturelle fejlkilder i psykologisk testning.

- Konsekvensen er, at man risikerer at blive diskvalificeret i forvejen, i forhold til hvordan man klarer sig i de her test, fordi man har en anden kulturel og sproglig baggrund. I denne her type undersøgelser, hvor det handler om tvangsfjernelser af børn, kan det have ret store konsekvenser for, hvad udfaldet bliver, siger Rune Nielsen til P1 Morgen.

Maria Ventegodt, der er national chef ved Institut for Menneskerettigheder, siger, at staten og kommunerne har en helt særlig pligt til at sørge for, at det oprindelige grønlandske folk er beskyttet i sådanne sager.

- Jeg er ret rystet over at høre om testene, og hvor vigtig en del de er af den samlede bedømmelse. Problemet er, at hvis beslutningsgrundlaget ikke er i orden for sådan en indgribende beslutning, så kan det være i strid med retten til at have et familieliv, siger Maria Ventegodt.

Ud fra de sager, hun har kendskab til, vurderer hun, at der er en risiko for, at de danske myndigheder diskriminerer. Hun peger blandt andet på en sag, hvor romabørn blev diskrimineret i Tjekkiet. Der blev børnene sendt på specialskoler, fordi de skulle igennem test, der ikke var tilpasset romabørnenes kultur og sprog.

Forening: Familier er blevet fejlvurderet

Foreningen Mentor Immanuel hjælper grønlandske familier, der har fået fjernet deres børn. Foreningens talsperson, Najannguaq Dalgård Christensen, mener, at flere familier er blevet fejlvurderet.

- Jeg kender alle forældrene, der har deltaget i indslagene i P1 Morgen. Når jeg har været sammen med forældrene og læst de her forældrekompetenceundersøgelser, så var de ikke i overensstemmelse med de oplevelser, jeg havde af forældrene, når jeg talte med dem på grønlandsk, siger Najannguaq Dalgård Christensen.

Hun mener, det er kommunerne og deres psykologers ansvar at være særligt opmærksomme, når grønlænderes forældreevner vurderes.

Samtidig skal de sikre, at deres mentale evner ikke fejlvurderes, fordi de ikke kan svare hurtigt og præcist, hvis samtalen foregår på dansk.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) vil ikke stille op til interview med DR. Men hun svarer i en mail, at hun har en klar forventning om, at kommunerne handler på det, hvis forældrekompetenceundersøgelserne ikke er gode nok. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

- Jeg tror heller ikke, at nogen danskere, der bor i Grønland med deres børn, ville være særlig glade for at blive testet på grønlandsk ud fra grønlandske normer og værdier. Resultaterne ville være helt skævvredet, siger Najannguaq Dalgård Christensen.

DR har forsøgt at få kommentarer fra psykologerne, der har foretaget testene på de grønlandske forældre, som DR har haft indblik i. Psykologerne har ikke ønsket at medvirke.

DR har også forsøgt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening (KL). KL har heller ikke ønsket at medvirke.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) har ikke ønsket at medvirke i et interview med DR. Dog har hendes pressemedarbejder sendt et skriftligt svar fra ministeren.

I svaret står der, at det vigtigste for regeringen er, at børn bliver beskyttet, men at det er helt grundlæggende, at børn og forældre kan forstå kommunikationen omkring deres sag.

- Det er selvfølgelig dybt uacceptabelt, hvis forældrekompetenceundersøgelser fejlagtigt vurderer nogle forældre til at være mentalt retarderede. Og der vil jeg gerne understrege, at kommunerne har en klar forpligtelse til at forholde sig til kvaliteten af de oplysninger, der står i de børnefaglige undersøgelser.

- Jeg har en klar forventning om, at kommunerne handler på det, hvis oplysningerne peger på, at det ikke er godt nok, står der i mailen fra ministeriet.

I artiklen forholder DR sig ikke til selve anbringelsessagerne, men udelukkende til, hvordan forældrene har oplevet de test, som afgørelsen blandt andet er blevet taget ud fra.