- De bruger stadig ordene: ”Skrid hjem til jeres land”

Ali Izzat er født og opvokset i Danmark. Alligevel føler han sig ikke dansk. Hver 6. nydansker har det på samme måde.

Hans ene storebror sidder i fængsel. Den anden ligger hårdt kvæstet på sygehuset efter et bandeopgør. Den tredje har fået en hjerneskade efter et slagsmål.

Og selv har 22-årige Ali Izzat aldrig haft et fast arbejde, men har levet af kontanthjælp og forskellige småjobs. Hans lillebror går på friskole uden etnisk danske børn – og efter almindelig skoletid også i koranskole.

Ali Izzat er født og opvokset i Danmark. Alligevel føler han sig ikke dansk:

- De bruger stadig ordene: ”Skrid hjem til jeres eget land!” til dem, som er født i Danmark. Og så tænker man ok, hvor er det lige mit hjem er, siger Ali Izzat.

Ali Izzat er vokset op i Taastrupgaard og er hovedperson i dokumentaren ”Ali og hans brødre”, som vises i aften klokken 20.30 på DR1.

Hver fjerde føler sig mest som dansker

Og Ali Izzat er ikke den eneste, der ikke føler sig som dansker.

I en helt ny undersøgelse har Danmarks Statistik for DR spurgt et repræsentativt udsnit af ikke-vestlige indvandrere fra de ni lande, som flest ikke-vestlige indvandrere er kommet til Danmark fra.

På spørgsmålet ”Føler du dig meget som dansker eller mest som din oprindelige nationalitet?" svarer 17 procent, at de føler sig som deres oprindelige nationalitet. 51 procent føler sig lige meget som dansker og deres oprindelige nationalitet, og 25 procent føler sig mest som dansker.

Det er stort set samme billede i en undersøgelse, som Integrationsministeriet har lavet. Her svarer 16 procent af nydanskerne, at de hverken føler sig som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund, men som indvandrere.

(Foto: GRAFIK: Mads Rafte Hein © DR Nyheder)

Og selvom der i de seneste år er blevet flere, der føler sig som danske, så er det et kæmpe problem, når så mange indvandrere og efterkommere ikke føler sig danske. Det mener antropolog og adjunkt Anja Kublitz fra Aalborg Universitet, København, Institut for Kultur og Globale Studier:

- Hvis man ikke bliver en del af det danske fællesskab, så søger man andre fællesskaber. Mange søger mod lokale moskéer. Nogle søger mod Hizb ut-Tahrir og andre mod bandemiljøet, siger Anja Kublitz.

Følelse af mindreværd

Som barn i Tåstrupgård voksede Ali Izzat op blandt naboer, som også havde anden etnisk herkomst end dansk.

Faderen kom hertil som flygtning fra Irak midt i 80’erne og blev gift med Ali Izzats mor, som stammer fra Tyrkiet.

I hjemmet blev der udelukkende talt tyrkisk. Først da Ali Izzat startede i folkeskolen, begyndte han at tale dansk.

- Når folk spørger, hvor jeg kommer fra, ender jeg tit med at sige ”fra Irak”, fordi det er det, de gerne vil høre, siger Ali Izzat, selvom han hele sit liv kun har været to uger i Irak.

Når en stor gruppe mennesker som Ali ikke føler sig som en del af det danske samfund, får det en række negative konsekvenser:

- Det giver en følelse af mindreværd, af aldrig at være god nok, af ikke at blive anerkendt og så bliver incitamentet til at bidrage til samfundet mindre og samfundet mister sin sammenhængskraft, siger Anja Kublitz.

Som barn led Ali Izzat af lavt selvværd, og han syntes ikke, han var god til noget. Det fremgår af kommunens omfattende sagsakter.

I dag består Alis vennekreds primært af unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Anja Kublitz mener, vi bør lære af vores tidligere fejl, når det gælder integration:

- Når først vi har givet folk opholdstilladelse, gælder det om at inkludere dem på alle måder. Vi skal sikre, at de har adgang til arbejdsmarkedet, at de kan få statsborgerskab og at det bliver inkluderet økonomisk og socialt, siger Anja Kublitz.

Facebook
Twitter