De danske farvande gemmer på skjulte skatte - men måske får du dem aldrig at se

Tre skibsvrag på bunden af Østersøen ser formentlig ikke dagens lys igen, vurderer ekspert.

Tre skibsvrag blev for nylig fundet under en ekspedition i Østersøen. Ekspeditionen er en del af et større forskningsprojekt om nedbrydningen af træværk og andre materialer under vand i danske farvande. (Foto: © Sea War Museum Jutland og JD-Contractor)

De er alle sammen over 300 år gamle, men til trods for den høje alder holder de sig virkelig godt - under havets overflade.

Derfor er det også uvist, om de tre skibsvrag, som for nylig blev fundet på bunden af Østersøen, nogensinde ser dagens lys igen.

Det fortæller seniorforsker og marinarkæolog David John Gregory, der er tilknyttet Nationalmuseet. Han var en del af holdet fra vestjyske Sea War Museum Jutland og Nationalmuseet, der i sidste uge fandt de tre vrag, som kan dateres tilbage til 1600- og 1700-tallet.

- Dels fordi det er meget dyrt, men fund har det også godt, hvor de ligger.

Med avanceret teknologi gengiver undervandsrobotter med stor præcision et virtuelt billede af skibsvragene. (Foto: © Sea War Museum Jutland og JD-Contractor)

Årsagen, til at de tre vrag er så velbevarede, skyldes bundmiljøet i Østersøen, der er så surt og iltfattigt, at hverken pæleorm eller andet, der normalt angriber træværk, kan overleve.

Derfor er Østersøen blandt de steder, der formodes at være hjemsted for verdens bedst bevarede træskibsvrag, fortæller David John Gregory.

Han er leder af et forskningsprojekt, der over de kommende fem år skal undersøge nedbrydningen af kulturarv under vand i de danske farvande - herunder skibsvrag og bopladser fra stenalderen. Resultaterne fra ekspeditionen, der er organiseret og finansieret af JD Contractor A/S og Sea War Museum Jutland, indgår i forskningsprojektet.

Billeder af vragene, der er taget med et robotkamera, er også blevet brugt til at lave en 3D-video af et af vragene.

Den nye viden om de velbevarede skibsvrag i Østersøen kan derfor få afgørende betydning, når man i fremtiden skal afgøre, om et vrag skal bevares, hvor det er blevet fundet, eller om man skal bjerge de mest værdifulde genstande.

- Med den viden kan man lave en bedre kollektiv vurdering af, om et fund har det godt, der hvor det ligger, eller om der eksempelvis er nogle naturlige trusler som pæleorme, bølger, havbunds erosion eller menneskeskabte ting, der påvirker det. Det kunne være fiskeri, eller når man bygger en vindmøllepark, siger David John Gregory.

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen anslår man, at der er cirka 20.000 skibsvrag i de danske farvande.

Økonomi, økonomi, økonomi..

I både den danske museumslov og den europæiske konvention om beskyttelse af den arkæologiske arv, står der, at fund helst bevares in situ - det vil sige der, hvor det er blevet fundet, fortæller David John Gregory.

Og den primære årsag er et spørgsmål om økonomi.

- Hvad vil det ikke koste at bjerge et af de skibe, som vi har liggende nu på 150 meter dybt vand? Det vil tage 30 år at konservere det, og så skal man enten have et museum til det eller opmagasinere det. Det kan man ikke gøre med 20.000 vrag.

Derfor bliver de tre skibsvrag på bunden af Østersøen formentlig liggende, hvor de er nu, vurderer David John Gregory.

- Det er godt økonomisk set. Min holdning både som arkæolog og som en, der arbejder med bevaring, er, at det vigtigt, vi prøver at bevare ting, i stedet for at de bare forsvinder, siger han.

Et af vragene var udstyret med en galionsfigur. (Foto: © Sea War Museum Jutland)

Fund skal bevares

Ifølge David John Gregory har Sea War Museum Jutland planer om at lave en digital udstilling af de tre skibsvrag med udgangspunkt i det video- og billedmateriale, der blev taget under ekspeditionen.

For selvom man ikke kan se de ægte genstande, kan man alligevel få en fornemmelse af dem ved hjælp af 3D-print.

- Der er mange ting, vi alligevel kan fortælle, uden at man nødvendigvis har bjerget hele skibet.

I dag findes der nemlig mange moderne metoder - herunder eksempelvis 3D-modeller - som vi målrettet kan bruge til at finde svar på spørgsmål, vi skulle sidde med, uden at det har store omkostninger, oplyser David John Gregory.

Men der er selvfølgelig en grænse.

- Altså jeg vil mene, at hvis man lige pludselig fandt et bronzealderskib eller noget andet, som virkelig kunne udfylde en brik i vores viden, så er jeg rimelig sikker på, at folk vil være med til at udgrave den, bjerge den og konservere den.

Videoen nedenfor viser et af vragene helt tæt på.