De fleste bakker op om vaccinerne – men her venter folk med at lægge arm til

Det er særligt i de udsatte boligområder, at vaccinetilslutningen er lav.

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, har været med ude i Tingbjerg for at give vacciner (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

Det er ikke mere end et par uger siden, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) takkede for, at så mange danskere var klar til et skud coronavaccine.

- Tilslutningen til massevaccinationsprogrammet i Danmark er stadig tårnhøj, kæmpe stort tak for det, det er vejen ud i friheden fra pandemien, skrev ministeren på Twitter.

Men det er langtfra alle steder i landet, at befolkningen er lige interesseret i at få vaccinen.

Vaccinetilslutningen halter stadig langt efter i særligt de belastede boligområder, viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut.

Tingbjerg i København, Gellerup i Aarhus og Vollsmose i Odense, der alle er at finde på den liste, der tidligere hed ghettolisten, er nogle af de sogne i Danmark med lavest vaccinetilslutning.

Hele 40 procent af de Tingbjerg-beboere, der har modtaget invitation til en vaccine, har endnu ikke bestilt tid. Det samme gør sig gældende for 39 procent af borgerne i Gellerup og 35 procent i Vollsmose.

Til sammenligning er der på landsplan i gennemsnit 12,5 procent, der ikke har reageret på invitationen i e-boks.

Og den lave opbakning til vaccinen i de udsatte boligområder kan påvirke epidemien fremadrettet, lyder det fra Niels Sandø, enhedschef i enheden Forebyggelse og ulighed i Sundhedsstyrelsen.

- Det kan have den betydning, at der er større risiko for, at der kommer nogle udbrud af covid-19, siger han.

- Det er vigtigt, at vi har en høj dækning, både nationalt men også lokalt, og det er fordi, vi ønsker at have en immunitet i befolkningen over det hele.

Ved ikke, om vaccinen virker

19-årige Abdiasis Abdirashid bor i Tingbjerg i København. Han er en af dem, der indtil videre ikke har fået vaccinen.

- Nej, jeg har ikke booket en tid endnu. Da jeg første gang hørte om vaccinen, så hørte jeg på nettet og andre steder, at vaccinen nogle gange ikke hjælper én, og man stadigvæk kan få symptomer.

- Og så har jeg været i tvivl om, det var en god ide at tage den, siger han.

Er du i tvivl om, hvor godt den virker?

- Ja, det er jeg. Jeg er i tvivl om, den faktisk godt kan hjælpe eller slet ikke gør.

Det er også bekymringer for bivirkninger, der har fået en anden Tingbjerg-borger, Suhail Nawaz, til at vente med vaccinen.

- Jeg vil gerne have vaccinen, men ikke nu.

Han arbejder i en bager og løfter dagligt på tunge ting. Og han er bekymret for, hvordan bivirkningerne kan påvirke det arbejde.

- Min kollega fik ondt i armen. Vi har et fysisk hårdt arbejde, så derfor vil jeg gerne vente.

Abdiasis Abdirashid på 19 år er en af dem, der endnu ikke har takket ja til vaccinen. Han frygter, den ikke virker, men han stadig rammes af bivirkninger. (Foto: Nasra Jama)

Misinformation om vacciner

Chalotte Willemann Stecher er speciallæge i infektionsmedicin og læge på indvandrermedicinsk klinik på Hvidovre Hospital. Hun mener, at en af de ting, der afholder borgerne fra at blive vaccineret, er manglende information.

- Jeg ved godt, at Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en hel masse fine pjecer på forskellige sprog, men vi har at gøre med en befolkningsgruppe, hvor rigtig mange er analfabeter.

- Der er også rigtig mange med en tværkulturel baggrund med adgang til nyhedsmedier fra andre lande, hvor man gør rigtig meget brug af skræmmekampagner.

Den manglende viden om, hvad der er sandt, og hvad der er falsk, kan få mange til at afholde sig fra stikket af frygt for bivirkninger.

- På vores klinik er mange bekymrede for, at fertilitet bliver påvirket. Og det bakkes jo så op af, at gravide ikke anbefales at få vaccinen. Det er der jo en god forklaring på, men hvis man ikke har den information, kan man jo hurtigt tro, at der faktisk er noget med fertiliteten, siger hun.

Afstand spiller en rolle

Også hos Sundhedsstyrelsen peger enhedschef Niels Sandø på misinformation og frygt for bivirkninger som en af grundene til, at beboerne takker nej til stikket.

Men også forvirring over indkaldelser i e-boks, manglende viden om, hvornår man skal dukke op til vaccinen, og afstand til vaccinestedet spiller ind.

- Det nære har en betydning, det at vi laver en mobiliserende indsats har en betydning og kommunikation til borgerne har en betydning, siger Niels Sandø.

I juni rykkede Sundhedsstyrelsen ud med pop up-vaccinationssteder lokalt, hvor tilslutningen til vaccinerne var lav. Her oplevede man, at den fysiske afstand til vaccinationsstedet havde en stor betydning for tilslutningen.

- Vi kunne se en effekt. Vi kunne se, at af dem, der kom ned og blev vaccineret, der var mange, som ellers sandsynligvis ikke var blevet vaccineret, siger Niels Sandø.

Derfor vil Sundhedsstyrelsen også udvide tilbuddet, lyder det.

- Vi har allerede dialog med en række kommuner om at fortsætte denne her indsats. Og efter sommerferien vil vi sætte yderligere gang i det arbejde.

Facebook
Twitter