De fleste fattige børn har anden etnisk baggrund

Der er mere end 64.000 fattige børn i Danmark, og det har alvorlige konsekvenser, advarer Red Barnet.

De fattige familier vil ofte ikke have råd til, at børnene kan gå til fritidsaktiviteter eller børnefødselsdage. (Arkiv). (Foto: Jacob Schou Nielsen © Scanpix)

Børn, der lever i fattigdom, har oftest en anden etnisk baggrund end dansk.

Det viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet ifølge Fagbladet 3F.

Tallene viser, at hele 56 procent af de fattige børn i Danmark er af ikke-vestlig herkomst. Det drejer sig om 36.200 ud af de i alt 64.400 fattige børn Danmark. Dertil er yderligere 3.300 børn fra andre vestlige lande end Danmark.

Det skyldes ifølge Lars Benjaminsen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blandt andet, at der blandt indvandrerne er en væsentligt højere andel, der er helt uden for arbejdsmarkedet.

Det betyder, at de får kontanthjælpsydelse eller integrationsydelse, som placerer dem nederst i indkomstfordelingen.

Ude i kommunerne mærker socialrådgiverne, at der er børn, som ikke har de muligheder, de burde. Det fortæller næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Ditte Brøndum.

- Så kommer børnene og beder om hjælp, fordi forældrene synes, det er for pinligt. Det er børn, der ikke bliver sendt i skole, fordi forældrene ikke havde råd til madpakker.

- Det er helt nede i de daglige fornødenheder, som jo skal til for at leve et normalt og sundt liv, siger hun.

Alvorlige konsekvenser for børnene

Opgørelsen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks definition af 'relativ fattigdom', hvor fattige er personer med en indkomst, der ligger under 50 procent af danskernes medianindkomst. I 2016 betød det konkret, at man var relativ fattig, hvis man tjente under 117.000 kroner om året.

Ifølge Red Barnet kendetegnes fattige familier blandt andet ved, at der ofte ikke er råd til, at børnene kan gå til fritidsaktiviteter. Der er heller ikke råd til at holde børnefødselsdage, og børnene deltager sjældent i andre børnefødselsdage, fordi der eksempelvis ikke er penge til en gave.

Og det har alvorlige konsekvenser for børnene både på den korte og lange bane, fortæller Majbritt Borgmann, der er seniorrådgiver i Red Barnet.

- Vi ser børn, der bliver påvirket af den stress, deres forældre oplever omkring ikke at kunne få pengene til at slå til. Det er børn, som påtager sig et stort ansvar for deres families økonomiske situation, siger hun.

Hun mener, at det er dybt bekymrende, når så mange børn bliver optaget af så tunge emner som økonomi. Det går nemlig ud over deres overskud til bare at være børn.

- Vi ved, at der er en klar sammenhæng mellem det at vokse op i en fattig familie og ens livschancer på sigt. Blandt andet deres muligheder for at få en uddannelse, siger Majbritt Borgmann.

DF: Lær dansk og få et arbejde

Red Barnet mener, at løsningen er at fjerne kontantshjælpsloftet og integrationsydelsen, så familierne får et bedre økonomisk grundlag.

Det er de dog slet ikke enige i hos Dansk Folkeparti, hvor socialordfører Karin Nødgaard ikke mener, at det er ydelserne, der er problemet.

Derimod handler det om, at forældrene skal tage ansvar for, at deres børn lever i fattigdom, siger hun.

- Så jeg vil helt klart opfordre forældrene til at lære at mestre det danske sprog, så de har lettere adgang til at få et job.

- Jobsituationen i Danmark er jo lige nu sådan, at det burde være til at få et arbejde, siger hun.

Majbritt Borgmann fra Red Barnet medgiver, at forældrene har et ansvar, og at det bedste er, at de kommer i arbejde. Hun mener dog stadig, at det er helt afgørende at lave ydelserne om.

- Alt, alt, alt for mange børn lider undervejs, og konsekvenserne både her og nu og på lang sigt er alt for store for de her børn, siger hun.

Facebook
Twitter