De første rådne mink med feta-konsistens er smidt i ovnen, så 'hr. og fru Jensen' kan varme sig på dem

Menneskers hjerne er bygget til at reagere på råddenskab, så det bliver svært at ignorere lugten af mink, siger ekspert.

Sådan så det ud ved massegraven i Nørre Felding torsdag morgen. (Foto: Mikkel Berg Pedersen © Scanpix)

Tidligt torsdag morgen, mens mange danskere lå og sov med udsigten til en fridag, begyndte gravemaskinerne at røre på sig to steder i det jyske.

Efter et halvt år i jorden - noget af tiden såmænd over jorden - skal cirka 13.000 ton mink nu graves op i de to militære øvelsesområder i vestjyske Nørre Felding syd for Holstebro og midtjyske Kølvvrå, hvor de blev gravet ned i november.

De skal så køres til 13 forskellige forbrændingsanlæg rundt i landet de kommende måneder, hvor de sammen med alt muligt andet affald vil blive brændt ved høje temperaturer og omsat til varme og strøm, der sendes ud til 'hr. og fru Jensen', som det bliver sagt af Niels Ulrik Nielsen.

Han er bestyrelsesformand på Maabjergværket i Holstebro, der er ét af de anlæg, der ikke tidligere har prøvet kræfter med afbrænding af mink.

- Det går fint indtil videre. Det bliver blandet med husholdningsaffaldet. Vi vidste ikke på forhånd, hvilke problemer minkene ville give, men de indgår i driften nu, og indtil videre er der ingen lugtgener udover det sædvanlige, lød det fra Niels Ulrik Nielsen ved 8.30-tiden.

Her forklarer Niels Ulrik Nielsen mere om arbejdet:

Netop frygten for lugtgener har fyldt en del hos ikke mindst de tusindvis af naboer rundt i landet, der potentielt ser frem mod knap to måneder med risiko for, ja, stanken af rådne mink i luften.

DR Nyheder mødte én af dem tidligere på dagen.

Mogens Leth bor tæt på minkgravene i Nørre Felding, og hvis vinden kommer fra øst, og det bliver en varm dag, forventer han at kunne lugte det i sit hjem.

Til gengæld er han positivt overrasket over støjen fra gravearbejdet.

- Fem lastbiler er kørt ud, men vi har ikke hørt noget af betydning. Jeg er derimod ikke tryg ved det, der sker lige nu, når det gælder forureningen. Skaden er allerede sket, og vi har en brønd, der om nogle år kan blive påvirket af det, siger Mogens Leth.

- Jeg håber, de fortæller os om deres måleresultater, hvis det viser sig, at forureningen er på vej i vores retning.

Mogens Leth er nabo til minkmassegravene i Nørre Felding. Hans største bekymring er en potentiel forurening af drikkevandet.

Forureningen er sket ved at stoffer som ammonium og phenoler - der er stoffer, man typisk finder ved kadavere - er sivet ned i jorden.

Både i Kølvrå og i Nørre Felding har lokale været bekymret for, om minkgravene risikerede at forurene drikkevand i områderne.

Men ifølge en undersøgelse fra Miljøstyrelsen skulle der ikke være fare for drikkevand eller akut fare for søer og vandløb ved de nedgravede mink.

Miljøstyrelsen har oplyst, at hvis man ikke fjerner forureningen, vil den nå vandløb i løbet af 2-3 år og Boutrup sø efter 6-10 år.

I forbindelse med opgravningen af minkene vil Fødevarestyrelsen grave ekstra jord op under minkene og køre det til godkendte modtageanlæg. Desuden bliver der i 2022 lavet pumpeboringer omkring minkgravene. Herfra kan vand pumpes op og blive renset i et lokalt opstillet rensningsanlæg.

Indtil det er på plads, vil grundvandet blive målt i udvalgte boringer omkring gravene én gang om måneden.

Ekspert: 'Naboer får svært ved at ignorere lugten'

Karen Sørensen er uddannet biolog og seniorspecialist i miljø hos Teknologisk Institut i Taastrup.

Hun har i mange år arbejdet med lugte på forskellige områder og blandt andet i industrien, ligesom hun ved noget om, hvordan mennesker opfanger dem og reagerer.

- Helt grundlæggende kan man sige, at lugte håndteres på samme måde, uanset om der er tale om et forbrændingsanlæg eller en brødfabrik. Der er filtre, der skal begrænse lugtene, men noget vil slippe ud, og spredningen afhænger af vejrforholdene, siger Karen Sørensen.

- Lugt er kort forklaret 'bare' molekyler i gasform, og derfor bliver de båret af vinden, til de falder til jorden. Er der ikke ret meget vind, damper de af meget lokalt omkring det sted, de kommer fra. Er der meget vind, kan de bæres langt afhængig af styrken.

- Bør naboer, der måtte komme til at lugte det her, være bekymrede?

- Nej. Lugte er meget sjældent sundhedsskadelige. Det kan lugte fælt og være til gene, når det er så koncentreret, som det er tilfældet her (mange ton samme sted, red.), men man skal ikke frygte at blive syg af det.

- Kan man gøre noget for at begrænse påvirkningen?

- Man kan jo lukke døre og vinduer, men ellers er det nok svært. Vores lugtesans har en evne til at sige til vores hjerne, at nu skal den stoppe med at sende den besked videre, der hedder, at 'noget lugter fælt'. Man kalder det at blive lugtblind. Det kræver bare, at lugten er konstant som i eksempelvis en svinestald, forklarer Karen Sørensen.

Lugten af døde mink båret af vinden vil ikke være konstant, fordi den kommer og går med vindretningen - vindfanen, om man vil - og derfor skal naboerne ikke forvente at kunne ignorere den.

- Lugtesansen vil opfange lugten hver gang, den dukker op. Det er noget, der er indbygget i os, fordi den skal gøre os i stand til at vurdere, hvad vi ikke skal putte i munden. Næsen renses hele tiden, så den er klar til at reagere på forrådnelsesgasser og på den måde fortælle os, hvis eksempelvis kød er fordærvet. En hund vil derimod måske opfange den samme lugt som fantastisk, fordi dens lugtesans er anderledes skruet sammen.

Karen Sørensen sammenligner det med at vænne sig til en lugt med den oplevelse, mange sikkert vil genkende ved at komme hjem til sine forældre eller et andet sted, man besøger ofte.

- Lugte går direkte i vores følelsescenter, så de kan udløse minder og sætte tanker i gang. Det er forskelligt, hvordan man bliver påvirket af det. I forhold til lugten af mink vil nogen måske forbinde det med noget positivt, ligesom man kan forbinde lugten af gylle med sin barndom, hvis man er vokset op på landet. I tilfældet med minkene er det dog nok de færreste, der vil få en decideret positiv oplevelse ud af det, siger Karen Sørensen.

Forventer en konsistens som fetaost

Torsdagens og de kommende to dages arbejde kaldes en prøveopgravning, fordi det skal vise, hvilken tilstand minkene er i efter et halvt år under jorden.

Konsistensen af de døde mink vil ifølge Fødevareministeriet være et sted mellem fast sæbe til brun sæbe, men da minkene har været pakket ind i et lag kalk, forventer man, at farven og konsistensen nok nærmere minder om fetaost.

Det bliver også testet, hvor lang tid det tager at brænde dem.

- Der er en linje af opgaver, der skal hænge sammen, og det skal spille, så der ikke kommer ventetid eller andet, hvor der kommer unødige lugtgener eller andet. Det testes, om hele setuppet fungerer, siger fødevareminister Rasmus Prehn (S).

De indledende øvelser med at opgrave de omkring 13.000 ton aflivede mink begyndte med en prøveopgravning ved Nørre Felding tidligt imorges. Til stede var blandt andre fødevareminister Rasmus Prehn (S) i praktisk fodtøj. I midten går Fødevarestyrelsens indsatschef Kasper Klintø. (Foto: Mikkel Berg Pedersen © Scanpix)

Det er i øvrigt ikke tilfældigt, at arbejdet er begyndt på en helligdag, har fødevareministeren tidligere fortalt.

Det skal gerne nås, inden vejret bliver så godt, at lugtgenerne kan forværres, og på en helligdag kan der være mindre trafik, så lastbilerne hurtigere kommer frem til affaldsanlæggene.

Beslutningen om at grave minkene op blev taget i december, da regeringen indgik en aftale med Enhedslisten, SF, De Radikale og Frie Grønne om, at minkene skulle op og sendes til forbrænding.

At der er gået tid fra beslutningen, til arbejdet er begyndt, skyldes smitterisikoen.

En del af de mink, der blev aflivet i slutningen af 2020, var smittet med coronavirus, og Dansk Veterinær Konsortium har vurderet, at dyrene efter et halvt år under jorden ikke længere udgør en smitterisiko.

Fødevarestyrelsen forventer, at alle mink er fjernet i midten af juli.

Hvor mange mink er der og hvad skal det koste?

  • Der blev i alt aflivet 46.900 ton mink sidst i 2020.

  • En tredjedel af dem blev pelset og bortskaffet på almindelig vis.

  • Cirka 18.000 ton er allerede brændt, mens cirka 13.000 ton er gravet ned.

  • Ifølge en risikovurdering fra Dansk Veterinær Konsortium smitter minkene ikke med covid-19 efter seks måneder. Derfor kan opgravningen gå i gang nu.

  • Prisen på opgravningen, transporten og afbrændingen af minkene afhænger af, hvor meget minkmateriale, kalk og jord, der skal graves op, transporteres væk, afbrændes og deponeres.

  • Fødevarestyrelsen har vurderet, at det vil koste 72,2 millioner kroner. Dog har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmodet om at få stillet 150 millioner kroner til rådighed.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk