De går på gaden 'for frihed' og ender i sammenstød med politiet: Hvorfor fører vrede over corona-restriktioner til vold?

I de seneste måneder har der været voldsomme demonstrationer. Både herhjemme og i udlandet.

I den seneste tid er sortklædte, vrede demonstranter stødt sammen med kampklædt politi, mens kanonslag, flasker og fyrværkeri er fløjet gennem luften.

Optøjerne er i flere tilfælde sket efter demonstrationer, der er arrangeret af gruppen Men In Black, som er en del af en bevægelse, der forholder sig kritisk overfor håndteringen af corona i Danmark.

Når der har været uroligheder, har det også ført til en række anholdelser, og 23. januar kom Men In Black for alvor i mediernes søgelys. Den dag blev der sat ild til en dukke, der skulle forestille statsminister Mette Frederiksen med tekten 'Hun må og skal aflives'.

Stifteren af bevægelsen var efterfølgende ude og tage afstand fra både volden og afbrændingen af dukken, og den efterfølgende demonstration forløb også forholdsvist fredeligt.

Men In Black organiseres via sociale medier, og efter gruppens eget udsagn er den upolitisk og favner alle, men de benægter ikke coronavirussets eksistens. I stedet er budskabet, at de ønsker et opgør med corona-restriktionerne og nedlukningen af det danske samfund.

Og det er ikke kun i Danmark, at frustrationer over nedlukninger vokser.

I flere steder i udlandet har der også været voldelige protester, der har været meget mere voldsomme end de danske. Ifølge en amerikansk tænktetank er coronapandemien med til at styrke voldelige bevægelser på den yderste højrefløj - både i USA, men også i Europa.

Hvordan det hænger sammen, kan du få svaret på i videoen, hvor du også kan høre mere om, hvorfor vi ser disse voldsomme og voldelige demonstrationer.

Opdateret den 15. februar 2021: Billeder af en tysk demonstration i afsnittet omkring højreradikale grupper i Tyskland er siden udgivelsen blevet udskiftet. Billederne var fra en moddemonstration mod corona-kritikerne arrangeret af den yderste venstrefløj.

Det ændrer ikke ved, at højreradikale grupper i Tyskland ifølge myndighederne har rykket deres fokus fra at være imod islam og migranter – til en modstand mod corona-restriktioner og vacciner.

FacebookTwitter