De mest stressede er de unge, de ledige, de syge - og kvinderne

Man er mere udsat for stress, hvis man er uden for fællesskabet, lyder det fra forening.

(Foto: Thomas Prakash Web og Mobil)

Regeringen har i denne uge udnævnt et stresspanel, der skal komme med anbefalinger, hvordan vi som samfund modvirker at flere og flere rammes af stress.

Men hvem er egentlig de mest stressede?

Hvis man troede, at de var travle børnefamilier, hvor begge forældre gør karriere, der var de mest udsatte for stress, så svarer det ikke til virkeligheden.

I hvert fald ikke den virkelighed som den nationale sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen i 2017 beskriver.

Her fremgår det nemlig, at risikoen for at opleve negativ stress er størst, blandt unge, enlige, ledige, syge og folk med kort uddannelse. Og især blandt kvinder er stressniveauet højest.

Det billede svarer meget godt til, hvad man oplever i Stressforeningen, der er talerør for og tilbyder rådgivning til stressramte.

- Især kvinder i alderen 25-55 år og unge mænd henvender sig i stigende grad hos os, fortæller næstformand Birgitte Larsen.

Hidtil har der været en overvægt af kvinder blandt dem, der henvendte sig, fortæller næstformanden.

- Jeg har mødt rigtig mange kvinder, der yder en kæmpe indsats på arbejdet, hvor de gør det godt. Når de så kommer hjem, er de ikke så gode som mændene til at smide sig på sofaen og se noget sport. De tager mere ansvar for det hjemlige og familien. De sidder i sådan en blæksprutte-funktion, hvor de yder på flere fronter, siger Birgitte Larsen.

Men på det seneste er især de unge mænd i stigende grad begyndt at søge hjælp.

- Jeg har talt med rigtig mange unge mænd i løbet af foråret, der har været stressede i forbindelse med eksamen, siger hun.

Mangel på identitet stresser

Hun kan genkende billedet af, at det ikke nødvendigvis er mangel på tid, men snarere manglen på en rolle eller en værdifuld identitet i fællesskabet, der kan være med til at skabe stress.

- Jeg oplever ofte, at den primære årsag til stress ikke udelukkende er forhold i arbejdslivet. Ofte skyldes det en kombination af faktorer, som skal findes både i arbejdslivet og privatlivet, men også i samfundsudviklingen - ikke mindst i tidens menneskesyn. Det handler også om den enkeltes rolle. Når det gælder de arbejdsløse, så er det forbundet med stor usikkerhed, uforudsigelighed og stigmatisering at stå uden for arbejdsmarkedet, siger hun.

- Alene det at føle sig uden for fællesskabet og være tvunget til at skulle skrive x antal ansøgninger og tage kurser, kan være stressende, siger Birgitte Larsen.

De uddannede søger hjælp

Hun oplever, at folk, der ringer til foreningen for at få rådgivning, er blevet mere tilbageholdende med at fortælle deres arbejdsgivere, at de har problemer med stress.

- Folk i dag er i højere grad begyndt at holde mund med, at de har eller har haft problemer med stress. De er bange for ikke at kunne få ny ansættelse eller for at blive fyret, hvilket er en reel frygt, fordi længerevarende sygdomsforløb er dyre for arbejdsgiverne, siger hun.

Ifølge sundhedsprofilen falder andelen af stressramte også blandt folk med en længere uddannelse, og det bekymrer Stressforeningens næstformand.

- Folk med en længere- eller middellang uddannelse har typisk lettere ved at få hjælp på deres arbejdsplads, eksempelvis tilbud om psykologsamtaler. Det er også dem, der oftest henvender sig til os. Der er stor social ulighed på stressområdet, siger Birgitte Larsen fra Stressforeningen.

Facebook
Twitter