De når aldrig at opleve ét helt 'normalt' gymnasieår - så nu vil en skov af hænder have aflyst eksamener

Gymnasieelever vil have samme vilkår som foregående "corona-årgange" - men det kan blive svært.

Flere af de ældste årgange på landets gymnasier kommer aldrig til at opleve ét helt skoleår uden restriktioner. Det er kendsgerningen, når de nu kan se tilbage på den sensommerdag i 2019, hvor de mødte spændte og håbefulde ind til første skoledag.

Årsagen kender vi efterhånden.

Corona.

Skrivebordet og sengen i hjemmet har været basen for utallige virtuelle undervisningstimer, og derfor vil 3.g'erne have aflyst flere af sommerens afsluttende eksamener, nøjagtig som det skete for de seneste to årgange.

- Vi er dem, der har været lukket allermest ned og har modtaget allermest virtuel undervisning, siger 19-årige Anna Vinther Nielsen, der går i 3.g på Viby Gymnasium.

I hendes første uddannelsesår klarede årgangen sig til midten af marts inden første nedlukning. Siden har yderligere en nedlukning samt en sognenedlukning sendt hende og klassekammeraterne hjem - samlet er det 132 dage ifølge tal fra Viby Gymnasium.

Anna Vinther Nielsen er blandt dem, der derfor kæmper for, at flere af årets eksamener skal aflyses, så der frigives mere tid til undervisning, inden studentervognenes festklare bas kalder.

- Jeg har været enormt bekymret for, om vi kan nå det pensum, vi skal. Om jeg har fået lært nok. Og jeg har også været bekymret for, om jeg har fået det ud af det, man skal have ud gymnasietiden, siger Anna Vinther Nielsen.

Folketinget har de seneste to år godkendt eksamensaflysninger på flere uddannelsesniveauer. For eksempel har de afsluttende gymnasieårgange haft henholdsvis tre og fire eksamener i 2020 og 2021 i stedet for syv eller otte.

Den model ønsker Alma Tynell, forkvinde hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, gentaget til sommer.

- Denne årgang har haft virtuel undervisning, nærmest fra da de startede. Så det vil sige, at det faglige fundament, som man egentlig skal bruge, har man manglet, da der har været virtuel undervisning, siger Alma Tynell.

Elevernes ønske er ikke delt af Danske Gymnasier. De repræsenterer alle landets gymnasier, og her er man imod aflysningerne.

- Det er noget, vi har drøftet i Danske Gymnasier, og vi har den holdning, at vi skal afholde eksamenerne så normalt, som det har været før corona, siger Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier og rektor Roskilde Gymnasier.

- Det er ikke et ukendt begreb at undervise virtuelt. Det har vi også gjort før corona, så det kan man godt få et godt udbytte af, tilføjer han.

Den tankegang køber Anna Vinther Nielsen ikke ind på. Ifølge hende har minimum 132 dage med virtuel undervisning gjort noget ved indlæringen og motivationen undervejs.

- Det faglige fundament, som de andre årgange, der blev studenter forrige år og sidste år, har haft, fordi de har haft mere fysisk undervisning, det står vi og mangler.

- Derfor er det fuldstændig afgørende, at man netop i år fokuserer på, hvordan vi kan gøre afslutningen bedre. Og det gør man ved at aflyse nogle af de eksaminer, så man kan forlænge den fysiske undervisning, siger Anna Vinther Nielsen.

Er det ikke en del af det studieforberedende, som er én af gymnasiernes hovedopgaver, at man går til de eksaminer, man skal?

- Jeg synes, at det er en del af det studieforberedende at modtage en ordentlig undervisning. Så hvis ikke den ordentlige undervisning er der, er der ligesom ikke nogen eksamen, der kan afspejle det, man har fået, siger Anna Vinther Nielsen.

Alma Tynell fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning bakker hende op.

- Vi ved, at den virtuelle undervisning er af meget ringere kvalitet end den fysiske undervisning. Vi hører det fra eleverne og lærerne. Der mangler klassediskussioner - alt det gode. Så det betyder, at man får et ringere fagligt udbytte, siger Alma Tynell.

- Og jeg synes egentlig, at det er en ærgerlig tanke ikke at tænke, at vi skal kæmpe så hårdt, vi overhovedet kan, for, at dem, der bliver studenter til sommer, får den samme gode studentereksamen, siger hun.

Henrik Nevers mener, at de fleste afsluttende klasser - modsat de seneste to afsluttende årgange - har haft et næsten normalt afsluttende skoleår.

- Vi når at afholde de timer, der skal være i fagene, så vi står sådan set ikke og mangler tid at undervise i. Så vores vurdering er, at vi godt kan nå at undervise de timer, vi skal, siger Henrik Nevers og pointerer, at Børne- og Undervisningsministeriet allerede har givet gymnasierne mulighed for at kompensere lokalt.

- Der er vedtaget for denne årgang for sommereksamen 2022, at man lokalt ude på skolerne kan tage højde for forløb eller emner, der er gennemgået under de nedlukkede perioder, og tage dem ud, hvis man synes, at de ikke er gennemgået godt nok, siger han.

Et borgerforslag, som blandt andre Anna Vinther Nielsen har underskrevet, har netop rundet 50.000 underskrifter og krydser dermed den magiske grænse, der gør, at emnet kan tages op i folketingssalen.

Det er umiddelbart hendes og resten af den afsluttende årgangs sidste mulighed for aflyste eksamener, men ingen partier har i skrivende stund reageret på forslaget, meddeler Mathias Sandbæk Olsen, der er personen bag forslaget, til DR.

Anna Vinther Nielsen håber dog, at borgerforslaget snarest samles op af politikerne - for der skal snart ske en afklaring.

- Jeg synes, det er dybt frustrerende ikke at vide, hvad der kommer til at ske, hvor mange eksamener vi skal forholde os til og om vi overhovedet bliver lyttet til.

- Det er en stressende proces, som vi er i gang med på tredje år i træk, for det var de samme frustrationer, jeg og de andre elever oplevede de forrige år, siger Anna Vinther Nielsen.