De overlevede Krudttønden: 'Jeg hører de tre første skud og så forsvinder alt'

På torsdag er det fire år siden, Omar El-Hussein angreb kulturhuset Krudttønden og synagogen i Krystalgade.

For mange danskere vil lørdag den 14. februar 2015 stå lysende klart i erindringen.

Det var dagen, hvor terroren ramte Danmark, og hvor en bevæbnet mand på fri fod i et halvt døgn skabte frygt og usikkerhed.

Men for de mennesker, der valgte at bruge deres lørdag eftermiddag til et debatarrangement om ytringsfrihed i kulturhuset Krudttønden, var dagen mere end det.

For en af dem blev skudt og mistede livet. Resten kom levende ud af angrebet. Men det er alligevel en oplevelse, der har ændret livet for flere af dem, og som fortsat påvirker dem.

Den dag i dag mødes flere af øjenvidnerne fra Krudttønden stadig i det, de kalder Krudttøndegruppen. Dem kan du følge i dokumentaren "Vi overlevede Krudttønden" i aften klokken 21.30 på DR2 og derefter på DR TV her.

De første skud falder

En af dem, der overlevede angrebet, er Johanna Søndergaard. Hun kendte arrangøren og var via Facebook blevet inviteret til arrangementet, som hun syntes lød spændende. Så da klokken blev 15 den grå februardag, indfandt hun sig i Krudttønden.

Hun husker, hvordan debatarrangementet næsten lige var gået i gang, da de blev afbrudt af skud.

- Jeg hører de tre første skud, og så forsvinder alt. Jeg ryger ind i en boble. Jeg fornemmer, at der sker en masse ting omkring mig, men jeg bliver siddende. Jeg kan ikke røre mig.

- Jeg er uddannet sygeplejerske. Jeg er vant til at handle akut. Men pludselig mister jeg det bare, siger hun.

Johanna Søndergaard var en af dem, der befandt sig i Krudttønden 14. februar 2015.

Også satireforskeren Dennis Meyhoff Brink havde fundet vej til Krudttønden den lørdag, hvor blandt andre den svenske kunstner Lars Vilks skulle tale om ytringsfrihed.

Der var sikkerhedskontrol til debatarrangementet. En måned forinden var det franske satireblad Charlie Hebdo blevet angrebet, og tilbage i 2007 satte al-Qaeda en dusør på Lars Vilks' hoved, efter han tegnede profeten Muhammed som hund.

Dennis Meyhoff Brink havde bemærket det ekstra sikkerhedsopbud, men tænkte ikke videre over det.

- Man skal jo også gennem kontrol i lufthavnen, men derfor tænker man jo ikke, at flyet falder ned, siger han.

Panik

Da gerningsmanden, Omar El-Hussein, klokken 15.33 begyndte at affyre 28 skud fra en M/95-riffel mod kulturhuset, gik han i panik.

- Jeg hører gerningsmanden råbe noget på arabisk. Der løber det mig iskoldt ned ad ryggen. Der tænker jeg, at nu er det kommet til os. Det var Charlie Hebdo for en måned siden, og nu er det alvor her. Nu bliver vi slået ihjel, husker han.

Men det blev han ikke. Heller ikke Johanna Søndergaard blev ramt af skuddene.

Det gjorde derimod tre betjente, der alle blev såret af skud. Og ude foran Krudttønden skød og dræbte Omar El-Hussein filminstruktøren Finn Nørgaard, der forsøgte at forhindre ham i at skyde mod kulturhuset.

Kort efter flygtede Omar El-Hussein fra stedet, og imens ventede flere deltagere i uvished inde i kulturhuset.

- På et tidspunkt kan vi høre sirenerne. Det lyder som om, de er hele vejen rundt om bygningen. Der forstår jeg, at jeg overlevede, siger Dennis Meyhoff Brink.

Men selv om politiet nu tog over og transporterede de overlevende væk i en bus, mærkede de angsten og usikkerheden komme krybende.

- Mange af os er for første gang ude i det fri. Det virker ret utrygt. Jeg går med følelsen af, at der er nogen, der peger et gevær mod mig. At der er en rød plet fra et sigtekorn på mig, og at jeg kan blive skudt når som helst, forklarer Dennis Meyhoff Brink.

I klippet her kan du se Dennis fortælle om at komme ud fra Krudttønden for første gang efter angrebet:

Også Johanna Søndergaard følte sig udsat i timerne efter.

- Da jeg sætter mig ind i bussen, bliver jeg kontaktet af en journalist, som har fundet mig på Facebook. Der krakelerer det hele. Jeg føler mig ubeskyttet. For man kan finde mig, hvis man vil, siger hun.

Frygten fortsætter

Ud på natten fik de hver især lov til at tage hjem. Men selv i hjemmets trygge rammer fortsatte mareridtet for både Johanna og Dennis.

- Jeg har to låse på min dør, men jeg kan kun få låst den ene. Den anden vil ligesom ikke falde i hak. Jeg bruger mindst en time på at prøve igen og igen og igen at få den anden lås låst. Jeg kan ikke holde ud, at der kun er en. Men det lykkes ikke, fortæller Dennis Meyhoff Brink.

I de næste timer lå han længe i sin seng uden at finde ro. Til gengæld gennemspillede han forskellige flugtplaner i hovedet.

Men da de til sidst gik i ring, tog han telefonen frem for at se, om der var noget nyt om angrebet. Og der var ikke gode nyheder. Tværtimod.

- Der opdager jeg angrebet på synagogen. Og så bliver jeg endnu mere urolig. Det hele er under angreb. Han kunne slå til hvor som helst.

Se Dennis fortælle om frygten for at blive opsøgt i klippet her:

Livet går videre

I det næste lange stykke tid vendte angrebet op og ned på deres liv.

Dennis måtte efter et interview i Go'morgen Danmark på psykiatrisk ambulatorium, og døjede længe med en voldsom frygt, der tilsidesatte alt andet.

Johanna begyndte hurtigt at arbejde igen og kørte derudaf i et halvt år, mens hun overbeviste sig selv om, at alt var godt.

- Jeg havde skyklapper på. Jeg tænkte, at jeg godt kunne holde til at arbejde. Men jeg når kun at være på arbejde i få timer, så bryder jeg fuldstændig sammen. Der laver jeg en aftale med min arbejdsplads om, at nu går jeg hjem og sygemelder mig.

Hun var efterfølgende sygemeldt i syv måneder og fik hjælp hos en psykolog. I dag arbejder hun ikke længere som sygeplejerske, men har i stedet skiftet branche og arbejder i et ufaglært job på et borgercenter i Københavns Kommune.

Hun har efterfølgende fået erstatning for både svie og smerte og for tabt arbejdsfortjeneste. Hun har det bedre, men kan stadig få angstanfald.

I klippet her kan du se Johanna fortælle om at vågne dagen efter angrebet:

For Dennis Meyhoff Brink har angrebet mod Krudttønden også sat sig varige spor.

- Det var et skillepunkt i mit liv. Jeg så ind i et mørke, som har været med til at definere mig.

- Jeg er blevet mere opmærksom på, hvor afgørende det er at have mod. Mod er ikke at vove at gøre alt muligt. Det er at overvinde frygt. Derfor er jeg blevet meget opmærksom på, at det er vigtigt, hvis man skal leve et værdigt liv.

Den 22-årige Omar El-Hussein dræbte instruktøren Finn Nørgaard foran Krudttønden og senere vagten Dan Uzan foran synagogen i Krystalgade. Seks politifolk blev såret under angrebene.

Facebook
Twitter