De vestjyske bævere bliver flere og flere: Naboer vil have dem skudt

Grundejer har mistet op mod 10.000 træer på grund af de byggelystne gnavere.

I Aqua Akvarium og Dyrepark i Silkeborg kan man se de europæiske bævere, der er magen til dem, der findes i den danske natur. (© dr)

Et ynglende bæverpar i deres eget bæverbo og dertilhørende større variation i naturen.

Det lyder som en romantisk drøm om den danske natur.

Det er en drøm, der særligt i Vestjylland er blevet til virkelighed, efter at der i 1999 blev sat 18 bævere ud på Klosterheden i det vestjyske.

Godt 20 år senere er bestanden vokset til et sted mellem 240 til 270 eksemplarer af gnaveren med den flade hale og de lange fortænder, der kan gnave sig igennem snart sagt alt. Det viser et notat fra Aarhus Universitet.

Det er tal, der begejstrer hos Naturfredningsforeningen. Det fortæller John Clausen, formand for naturfredningsforeningen Vestjylland, mens han viser en 80 meter bred dæmning i Klosterheden frem.

- Den har skabt et vandareal, og det giver mulighed for nogle helt andre dyrearter her. Det kan være paddearter eller vandfugle. Så den er med til at skabe mere biodiversitet, siger han.

Biodiversitet og mere varieret natur var lige præcis målet med at få bæverne til at leve i Danmark igen.

Begejstringen for bæverne har dog en pris. For naboer til bæverne, der har bredt sig helt ned til Silkeborgsøerne, er drømmen snarere et mareridt.

For bævere bygger og gnaver, som bævere nu engang har lyst til at bygge og gnave.

Bæverne bygger dæmninger, der får vandløb og grøfter til at flyde over, og det skaber problemer for lodsejere - blandt andre Per Fjeldsted, der bor ved Klosterheden. (Foto: Michael Lyck © dr)

Det betyder, at træer bliver fældet i store mængder, buske gnavet ned, og marker oversvømmet på grund af bævernes dæmninger, der får vandløb til at gå over deres bredder.

Fældede op mod 10.000 træer på grund

En af dem, der har mærket bævernes indtog i den vestjyske natur, er Find Andersen-Fruedahl, der bor op ad Klosterheden.

Her ejer han 13 hektar jord, som han af egne sparepenge og med egen kraft har beplantet med sitkagran, fyr og rødbøg.

Kort efter bævernes indtog i området begyndte træerne at falde på stribe.

- De har gennem årene fældet 5.000 til 10.000 træer, fortæller han.

Find Andersen-Fruedahl er født på gården og har arvet grunden efter sine forældre. Den har han selv etableret som naturgrund.

- Det er jo en hel masse penge og en hel masse arbejde. Jeg har selv måttet købe en traktor for at kunne køre med en stor plov og med en plantemaskine. Jeg har plantet det i øsregn og været helt gennemblødt. Så det har ikke været uden omkostninger for mig at gøre det.

Bævernes raseren på hans grund fik ham til at gå til retten. Her krævede han 300.000 kroner af Miljøstyrelsen, så han kunne få rettet op på skaderne. Men den gik hverken i byretten eller i landsretten, der i 2019 stadfæstede byrettens dom.

Per Fjeldgren er en af de andre lodsejere nær Klosterheden, der er træt af bæverne og deres ødelæggelser.

På hans grund betyder bæverne, at han har været nødt til at sætte elhegn op langs træer.

- Det er bare en nat eller to, der ikke er strøm i, så er den der og fælder træerne. Den ved det bare. Den er ikke dum. Den har sine sanser i orden. Det er et imponerende dyr, siger Per Fjeldgren.

- Jeg ønsker et alternativ. Man må regulere dem og skyde nogle af dem, siger Per Fjeldgren. (Foto: Michael Lyck © dr)

Det er ikke bare træerne, det går ud over. Per Fjeldgren oplever, at hans marker svømmer over, og han kan godt vinke farvel til storken, der plejer at føle sig hjemme i hans lille sø.

- Bæverne har lavet en sti ned til vores lille sø, som havde rent vand, og som havde masser af frøer, der avlede til vores stork. Men den er fuld af grene og skidt og lort nu.

Bævere nøjes dog ikke med at gnave og bygge. Den graver også gangsystemer under jorden.

- Og så kan køerne til sidst ikke bo her, fordi de synker ned.

Lodsejere vil have regulering

Naturstyrelsen oplyser, at skovriderne har været ude mere end 100 steder i Vestjylland, hvor der blandt andet skal fjernes bæverdæmninger for at rette op på vandløbene igen.

Samtidig er styrelsens udgifter til at dæmme op for bæverskader bare steget og steget, siden bæverne blev sat ud i 1999.

For flere lodsejere og naboer - blandt andre Find Andersen-Fruedahl og Per Fjeldgren - til bæverboer er problemerne så store, at de gerne vil have lov til at regulere dyrene - altså skyde dem for at få bestanden bragt ned igen.

Som det er nu, står EU's habitatdirektiv dog i vejen for det. Men ideen får opbakning fra Danmarks Jægerforbund.

- Jagt er noget, som også foregår i Norge, Sverige og i de baltiske lande, hvor der også er masser af bævere. Så når bestanden vokser, er det helt naturligt at drive jagt på den. Det blev også skrevet i forvaltningsplanen i 1999, siger formanden for forbundet, Claus Lind Christensen.

Også Søren Gade, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, vil give jægere lov til at skyde gnaverne.

- Bæveren er jo ikke en truet dyreart. Det er mange steder et skadedyr. Det er helt fint, at man som stat har sagt, at man skal have dem i statsskovene, men det har aldrig været meningen, at de skal udenfor statsskovene. Det behøver vi ikke at leve med. Så kan man bare sige, at når de er uden for Klosterheden, så må de skydes, siger han.

Men den holdning må Søren Gade og lodsejerne længere ud på landet med.

Det mener Morten Vissing, zoolog ved Aqua Akvarium og Dyrepark i Silkeborg, der ligger inde med et par eksemplarer af gnaveren.

- Man kan på ingen måde kalde dem for et skadedyr. Vi skal lade være med at skyde alle de vilde dyr i naturen, hver gang vi føler os generet af dem. Vi vil gerne have biodiversitet, og så skal vi indordne os, siger han.

Auken: Så får vi aldrig vild natur

Zoologen får opbakning fra Margrethe Auken, Europa-Parlamentsmedlem for SF.

- Min første tanke er, at det altså ikke kun er københavnere, der ikke ved nok om naturen. Det gør man så åbenbart heller ikke i Vestjylland.

- Jeg bliver lidt chokeret, for så bliver det aldrig vild natur, hvis der skal så lidt til, før vi skal aflyse vores kamp for at få naturen tilbage, siger hun.

Hun er dog ikke afvisende over for, at der vil blive indført regulering af bæverne, når de er i såkaldt god bevaringsstand. Ifølge Miljøministeriet vil bestanden få den status i 2025.

Formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Vestjylland, John Clausen, roser bæverne for at skabe områder med mere biodiversitet - det være sig nye vandarealer eller nye opholdssteder for flere arter af fugle, planter, fisk eller padder.

Han kan på den anden side også godt forstå frustrationen hos de private grundejere, der får besøg af bævere.

- På Naturstyrelsens arealer udgør de jo ikke et problem. Her er de ligefrem inviteret. Men giver de anledning til uønskede oversvømmelser af private arealer, så kan jeg godt se problemet. Her kan man vælge at indfange og flytte dem. Man kan også regulere dem ved skydning. Det er imidlertid op til Vildtforvaltningsrådet at afgøre, om bæverne har bredt sig for meget, og hvad der så skal ske med dem.

Naturstyrelsen har på grund af vinterferie ikke haft mulighed for at kommentere på sagen.

I videoen herunder kan du se, hvordan det så ud, da bæverne blev sluppet ud i den danske natur i 1999.