Debat: Er grænsekontrollen 268 millioner kroner værd?

Grænsekontrollen har indtil videre kostet en kvart milliard kroner. Vi har spurgt fire politikere, om grænsekontrollen er pengene værd?

Grænsekontrollen blev indført i januar 2016 i et forsøg på at få styr på asylansøgerne, der rejser til Danmark efter turen op gennem Europa. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

268 millioner kroner.

Så meget har de sidste 14 måneders grænsekontrol ved den tyske grænse kostet politiet. Vi har spurgt fire politikere - to fra Christiansborg og to fra grænselandet - om kontrollen har været pengene værd.

Preben Bang Henriksen, retsordfører (V)

Er kontrollen en kvart millliard værd?

- Det er svært at sige, hvad en grænsekontrol skal koste. Det svarer til, at man efter et indbrud sætter tyverialarm op og så piller den ned igen, når man har konstateret, at den virker.

Et af argumenterne mod grænsekontrollen er, at den ikke bremser asylansøgere, som har ret til at søge asyl ved grænsen. Hvad siger du til det?

- Det er svært at dokumentere, hvor mange asylansøgere det har hindret i at komme ind i Danmark. Men efter grænsekontrollen blev indført, er antallet af asylansøgere reduceret til en fjerdedel. Jeg skal lade det være usagt, om det skyldes grænsekontrol eller ej, men men situationen i Sydeuropa er tiden ikke til at lempe på kontrollen.

Politiet klager over, at kontrollen tager tiden fra for eksempel voldssager. Kunne politiets ressourcer ikke bruges bedre?

- Der er helt klart behov for flere politiressourcer hjemme i politikredsene. Og det er ligeså klart, at det betyder noget, at 1.200 betjente er allokeret til grænse- og terrorbevogtning, når den samlede styrke er på 10.500.

- Men det er vigtigt at præcisere, at tilstanden ikke er stationær. Vi har indsat hjemmeværn, etableret en uddannelse og øget optaget på politiskolen, og vi har overført mange betjente fra bureaukratisk til mere aktivt politiarbejde. Når alle de ting er indfaset,er jeg sikker på, at vi har en normal situation igen.

Pernille Skipper, retsordfører (EL)

Der er blevet brugt 268 mio. kr. på grænsekontrol. Har det været pengene værd?

- Jeg synes, det er hul i hovedet. Det er tydeligvis ren symbolpolitik og vanvittig dyrt, og det har voldsomme konsekvenser. Det er både cykeltyverier, indbrud brud og voldssager, der ikke bliver behandlet, fordi der står betjente og glor nede ved grænsen.

Selv om asylansøgere ikke bliver stoppet ved grænsen, så er antallet af asylansøgere faldet kraftigt, siden den blev indført. Har den ikke haft en præventiv effekt?

- Nej. Hovedårsagen er jo, at de bliver stoppet i Tyrkiet og Grækenland, hvor de i øvrigt lever under forfærdelige forhold. Dem, der dukker op her, bliver jo ikke sendt tilbage. De kan søge asyl ved at henvende sig til en betjent, der står dernede.

220 er blevet sigtet for menneskesmugling. Er det ikke et bevis på, at det hjælper?

- Så vidt jeg ved, så har der også været rejst sigtelser for menneskesmugling i andre perioder, hvor vi ikke har haft grænsekontrol.

Flertallet af danskerne går ind for grænsekontrol. Hvorfor lytter du ikke til det?

- Jeg er også for grænsekontrol, men det er vigtigt, at vi gør det klogt. Spørgsmålet er ikke, om vi skal have grænsekontrol, men hvordan vi gør det, og om vi bruger vores sparsomme politiressourcer godt. Intelligent grænsekontrol, som har et kriminalitetsbekæmpende formål, og som går efter menneskehandlere og våbensmuglere, er godt, men det opnår man ikke ved at sætte betjente ved grænsen.

Fakta om grænsekontrol

  • Grænsekontrollen blev indført 4. januar 2016

  • Grænsekontrollen består af stikprøvekontroller ved i alt 15 grænseovergange, så ikke alle bliver kontrolleret.

  • Der er i døgnet sat omkring 160 betjente af til opgaven.

  • Da grænsekontrollen havde fungeret et år var 2.849 personer blevet afvist ved grænsen.

  • Politiet fører ikke statistik over de afviste. Det vides altså ikke, om det er EU-borgere, der har glemt deres pas, eller personer, der ikke havde ret til at rejse ind i landet.

  • 220 personer blev sigtet for menneskesmugling.

  • Politiet havde det første år kontrolleret 2,8 millioner pas.

  • I 2016 blev der brugt 626.425 mandetimer på stikprøvekontrollerne.

  • Asylansøgere har ret til at søge asyl i Danmark og bliver ikke stoppet i kontrollen.Kilde: Rigspolitiet

Bent Paulsen, viceborgmester i Tønder (DF)

Er kontrollen en kvart milliard værd?

- Det mener jeg. For det første har vi holdt en del illegale overløbere, der ville over grænsen, tilbage. Og så tror jeg, at det er forebyggende. De tør ikke gå over den danske-tyske grænse, fordi de ved, den er bevogtet.

Et af argumenterne mod grænsekontrollen er, at den ikke bremser asylansøgere, som har ret til at søge asyl ved grænsen. Hvad siger du til det?

- Ja, det har de, men vi kan se, at der er kommet betydelig færre herop nu. Vores grænsekontrol har meget at sige. Den er meget vigtig.

Kun en promille af de 2,8 millioner, der blev tjekket i 2016, blev afvist. Er det overhovedet nødvendigt med grænsekontrol?

- Det mener jeg, det er. Det skulle gerne gøres permanent og så med noget mere bevogtning, så alle grænseovergange er bevogtet. For lige nu kan dem, der kender området, sagtens finde et sted at komme over.

Politiet klager over, at kontrollen tager tiden fra for eksempel voldssager. Kunne politiets ressourcer ikke bruges bedre?

- Det er rigtigt, at politiet mangler ressourcer, men til september får vi de nye kadetter, som kan overtage bevogtningen af grænsen, så det frigiver nogle flere politifolk.

Thomas Andresen, borgmester i Aabenraa (V)

Er kontrollen en kvart millliard værd?

- Alt skal jo holdes op med, hvad det har medført. Politiarbejdet har på andre områder ligget brak, og jeg havde hellere set, at man havde anvendt ressourcerne her.

Hvorfor er du modstander af grænsekontrollen?

-Presset på den dansk-tyske grænse er der ikke mere, så derfor så jeg gerne, at man tilførte ressourcerne til andre områder igen. Så kan man kalde den til live i det øjeblik, hvor vi igen konstaterer et pres på flygtningeområdet.

- Og så har vi en tradition for et godt naboskab. Vi har gennem tiden brugt mange ressourcer på det gode samarbejde over grænsen - at sørge for arbejdskraften og varernes frie bevægeligheden. For mig er grænsekontrollen derfor et tilbageskridt.

2.900 personer er blevet afvist ved grænsen sidste år. Er det ikke et tegn på, at det virker?

- Mit postulat er, at de mennesker ville man alligevel være kommet i berøring med, for hvis de ville nyde fordelene ved vores velfærdssamfund, så ville de skulle henvende sig til myndighederne.

- Og jeg tror stadig, at kriminalitet og kontrol vil være meget bedre udført i baglandet - med nummerpladescannere og internationalt samarbejde. Intelligent politiarbejde er at efterforske bagmændene i stedet for at tro, at man med held kan fange den enkelte nede ved grænsen.

220 er blevet sigtet for menneskesmugling. Er det ikke et bevis på, at det hjælper?

- Spørgsmålet er for mig, hvad det er for nogle mennesker. Menneskesmugling - er det en venligboer, der har haft en i bilen? Og hvad så når de er smuglet over grænsen, så skal de jo stadig henvende sig for at få del i velfærdsydelserne.

- Mit postulat er, at i sidste ende så er grænsekontrollen stadig kun symbolpolitik, for der er så mange overgange, at man kan komme over, hvis man vil.

DR sætter fokus på grænsekontrollen i dokumentaren Hvor går grænsen? på DR1 kl. 20.45 i aften.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter