DEBAT Er skolernes tvungne lektiecafé en god idé?

Matematikopgaver har aldrig været til at slippe for, men fra dette skoleår skal eleverne løse regnestykkerne og andre opgaver i obligatoriske lektiecafeer. Fortæl om dine erfaringer.

Mandag mødte et nyt hold elever ind til skolestart og til nye regler fra skolereformen. Blandt andet er det frivillige tilbud om lektiehjælp blevet obligatorisk for alle. (Foto: Jens Thaysen © Scanpix)

Blækregning på teenageværelset er forlængst en saga blot. Og med folkeskolens lektiecafé, der fra dette skoleår er obligatorisk, forsvinder hjemmeopgaver næsten fra elevernes hverdag.

Til gengæld bliver tiden på skolebænken længere for de fleste.

Har du eller dit barn erfaringer med lektielæsning og lektiecafeer? Er du skolelærer, eller går du selv i folkeskolen? Eller har du bare en mening om, hvorvidt lektierne laves bedst i skolen eller derhjemme efter aftensmaden? Så vil vi gerne høre din mening om lektiecafeerne.

Folkeskolen - Forfra

dr.dk/debat sætter de kommende uger fokus på den danske folkeskole, og klokken 20.45 i aften sender DR1 første del af dokumentaren 'Folkeskolen - Forfra', som kigger på folkeskolen, efter at skolereformen trådte i kraft. Fortæl os din mening her.

Facebook
Twitter