Debat: Usandsynligt, at kriminelles hjernescanninger kommer med i retten

Hvad betyder hjernens biologi for vores gerninger, og hvad betyder det for retssamfundet?

I et forskningsprojekt på Rigshospitalet har læger undersøgt hjernerne på 20 voldelige personer fra sikrede fængsler.

Teknologien er i dag så langt fremme, at man via hjernescanninger kan se, at højaggressive hjerner reagerer anderledes på provokationer end gennemsnittet.

Forskningen blev fremlagt i DR-dokumentaren 'Vold på hjernen', hvor seerne møder voldsdømte Jacob, der vil vide, “hvad der er galt med ham".

Du kan se dokumentaren 'Vold på hjernen' her på DR TV.

Dokumentaren fik flere af seerne til tasterne på dr.dk’s debatside. En af dem var Peter Faulk, der spurgte forsvarer og dr.dk’s gæstedebattør Erbil Kaya, om advokater i fremtiden vil argumentere for, at de tiltalte skal have ingen eller lavere straf, hvis den tiltalte har en "voldelig hjerne".

- Jeg tvivler meget på det, lød svaret fra Erbil Kaya.

- Det er at fjerne det personlige og samfundsmæssige ansvar. Jeg tror, at hjernen udvikler sig i takt med de impulser, den udsættes for igennem livet. I perioder kan de være negative - i andre positive. Hvis man scannede Jacobs hjerne om fem eller ti år, føler jeg mig overbevist om, at det vil se anderledes ud, ligesom den formentlig ville se anderledes ud, hvis man satte ind med massiv hjælp og støtte, når han kommer ud, så han ikke igen oplever pressede og uoverskuelige situationer.

Du kan se alle svarene på vores debatside lige her.

Et andet spørgsmål gik på, om forvaringsdomme vil blive mere relevante, hvis man kan måle på enkelte personers hjerner, at de vitterlig er disponeret for adfærd, der gør andre mennesker fortræd.

- Hvis der måtte være videnskabelig evidens for det, så er det ikke et helt utænkeligt scenarium... Men jeg tvivler på, at det vinder indpas, da jeg formoder, at hjernen ændrer sig alt efter ens øjeblikkelige livssituation, og hvordan hjælpen lige sker for den enkelte, og hvordan den enkelte tager imod det, svarede Erbil Kaya.

Kan cannabisolie hjælpe på impulsiv aggression?

I dokumentaren fortæller Jacob og andre indsatte, at de ikke mener, deres behandling har nogen effekt, og en seer ville vide, om behandlingen er god nok.

- Min erfaring er, at det er småt med hjælpen. De kommer ud på et tidspunkt, og så er de efterladt til sig selv. Man kan hjælpe i form af eksempelvis anger management, men som det ses har det ikke en længerevarende virkning, når folk kommer tilbage til samme miljø, sagde Erbil Kaya.

Flere seere spurgte også ind til netop behandlingen - for eksempel Gitte Florentz-Petersen, der spurgte overlæge Gitte Moos Knudsen fra Rigshospitalet, om cannabisolie kunne være en behandling.

- Cannabis er desværre ikke noget godt stof til at forebygge impulsive aggressioner, også selvom det har en sløvende effekt. Vi er meget opmærksomme på, at medicinen ikke skal være sløvende eller have andre kedelige bivirkninger, svarede Gitte Moos Knudsen.

I dokumentaren hører vi også Jacob fortælle om sit tab af moderen - noget, som seerne påpegede i debatten - for kan det have en betydning for hans hjerneaktivitet under provokationer?

- Jeg mener ikke, vi kan tilskrive Jacobs hjernereaktioner, at han for ti år siden (som 19-årig) mistede sin mor, da hun døde i et epileptisk tilfælde. Hjernereaktionerne hænger tydeligt sammen med de aggressive træk, har vi set i vores studie, svarede Gitte Moos Knudsen.

Du kan se alle seernes input og de efterfølgende svar fra Erbil Kaya og Gitte Moos Knudsen lige her.

Facebook
Twitter