Debattører om #GunnarGate: DR har et ansvar for kønsdebatten

Selvom det er et underholdningsprogram, så skal DR vise nuancerne for kønnene, siger debattører.

(Foto: Dr © dr)

- Det er mere end bare kage.

Ordene er blevet sagt flere gange i DR-programmet 'Den store bagedyst', og i gårsdagens afsnit var der noget om snakken. En lyserød lagkage, der forestiller to mennesker under et tæppe, har nemlig startet en større kønsdebat på sociale medier.

I sæsonens 4. afsnit blev det et farvel til Gunnar Weis Reinhardt, der i mesterværks-opgaven skulle bage en festlig kage til en polterabend for mænd. Kagen skulle smage og ose af begrebet "mandehørm", og der faldt Gunnar ifølge dommerne igennem, da der var for meget "barnedåb" over kagen.

På sociale medier er programmet blevet beskyldt for at være sexistisk og kønsstereotypt.

Vi har spurgt kønsdebattørerne, hvad de mener om #GunnarGate.

Nina Groes - direktør i KVINFO

Nina Groes, direktør i KVINFO. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Oldnordisk definition

- Jeg synes, det var et tåkrummende pinligt afsnit fra start til slut, og det er svært at forestille sig, hvilket parallelunivers producenterne har hentet deres mandebillede fra.

- Selve definitionen af hvad der er en rigtig mand, er oldnordisk og matcher ikke med noget, jeg genkender fra den virkelige verden. Det blev understreget allerede, da vi startede med billeder af strippere og paintball.

- Stereotyper er med til at skabe begrænsninger for, hvordan vi lever livet som mand og kvinde, og hvad man må og ikke må.

Alle har en forpligtelse til at bekæmpe stereotyper

- Vi ser masser af stereotyper, men programmet tog den til ekstremer. Programmet er jo også noget af det mest sete, og det gør det ekstra sørgeligt. Vi burde være kommet videre.

- Det er ikke mange dage siden, Berlingske Business havde gode råd til, hvordan karrierekvinder klæder sig på arbejdspladsen. Enten kunne man vælge at være minimand eller forføreren, så de stereotyper fremkommer stadig ofte i mediebilledet. Jeg synes, alle har en særlig forpligtelse til at bekæmpe stereotyper, uanset hvor de kommer fra. Jeg så gerne, at DR gik forrest.

Henrik Marstal - forfatter, kønsdebattør og musiker

Henrik Marstal, forfatter, kønsdebattør og musiker. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

- Jeg kunne ikke holde ud at se mere end et kvarter. Det var trist at høre hele den der italesættelse af maskuline stereotyper.

- Der er mange nuancer, der ikke kan reduceres til 'sådan er du mand.' Det bliver forbigået i programmet, der jo er et familieprogram, der også ses af børn og teenagere.

- Indvendingen er ofte, at det bare er sjov, skæg og underholdning, men det er ikke bare en kagedyst – det er public service, der ses af en million mennesker, der præger den måde, vi opfatter kønnet på. Det er med til at sætte stereotyper op, som mange mænd falder udenfor.

DR er før faldet i

- Jeg synes nogle gange, DR er faldet i i forhold til at have en progressiv opfattelse af kønnet.

- Det er det seneste i rækken, hvor DR eklatant udviser en manglende forståelse for, hvad det vil sige at tale om køn i dag. Det er ærgerligt, for det er en stor public service-kanal, med stort ansvar for, hvad de sender ud.

- Jeg vil gerne appellere til, at DR slår sin shitstorm-detektor til. Det viser for mig, at det er tid til at tage en alvorlig snak om, hvad public service egentlig dækker over.

Kønsdebatten er følelsesladet

- Kønsdebatten er ofte følelsesladet og får folk til at reagere kraftigt. Måske fordi vi er opdraget med kønnet som den primære del af vores identitet og selvforståelse.

- Hvis vi begynder at diskutere et mere flydende kønsbegreb, mærker mange en angst for sin identitet.

Mads Christensen - forfatter, foredragsholder og debattør

Mads Christensen, forfatter, foredragsholder og debattør. (Foto: Brian Bergmann © Scanpix)

Folkesport at være forarget - Det er jo blevet en folkesport at være rasende og forarget over petitesser. Der skal ingenting til at få ilden til at flamme. Det undrer mig ikke, at nogen er faret i blækhuset.

- Jeg har ikke set de andre kager, men hvis den var brun og havde en økse igennem, så havde den været mere mandig. Det gør ikke Gunnars mandighedsfortolkning forkert, fordi den ikke er brun. Der er programmet måske ikke særligt rummeligt.

- Jeg har for eksempel adskillelige lyserøde skjorter, det gør mig ikke mindre maskulin.

Der skal være forskel på mand og kvinde - Der skal være forskel på tyk og tynd og dum og klog. Den her jagt med, at vi alle skal være ens, er helt pervers. Det er skønt, hvis man lærer drenge at kaste med økser og giver pigerne lyserøde kjoler på. Samtidig skal der være mangfoldighed og højt til loftet.

- Der kommer jævnligt holdninger op, jeg synes, der er skræmmende og science-fiction-agtige. Vi ser det i Sverige, hvor man har hele det her kønsneutrale begreb høn, og det synes jeg, er uhyggeligt. Der skal altså være plads til forskellen på os.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk