Deling af visirer kritiseres af eksperter: 'Hygiejne er åbenbart stadig noget, man sparer på'

Der er store kommunale forskelle på, hvordan corona-anbefalinger om visirer fortolkes.

I 20 af landets kommuner har ansatte på botilbud delt eller deler fortsat visirer. (Foto: (Grafik) Lone Halse Blinkenberg)

At dele eller ikke at dele.

Det er spørgsmålet på landets botilbud om brugen af visirer.

Det er nemlig op til kommunerne selv at vurdere, om ansatte skal dele visirer eller kun have et til personligt brug.

Og selvom Statens Serum Institut (SSI) vurderer, at "det er hensigtsmæssigt", at visirer er personlige, viser en rundspørge til landets kommuner, som DR har foretaget, at ansatte stadig deler visirer i flere kommuner.

Det er langt fra optimalt, lyder det fra Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

- Det er væsentligt, at vi beskytter personalet, for de kan jo både selv blive syge og sprede smitten mellem beboere. Så jeg undrer mig over, at man ikke kan finde råd til, at hver medarbejder har sit eget visir.

Professor i klinisk mikrobiologi, Hans Jørn Kolmos, fra Syddansk Universitet mistænker delingen af visirer for at være en måde at spare penge på i kommunerne.

- Jeg troede, at man havde lært noget nu. Men det har man tydeligvis ikke. Hygiejne er åbenbart stadig noget, man sparer på og vender hver 25-øre.

Også Allan Randrup Thomsen mener, at kommunernes sparsomme uddeling af visirer kunne være gjort med en økonomisk bagtanke.

Artiklen fortsætter under kortet.

Store kommunale forskelle

I ni af landets kommuner deler ansatte på botilbud stadig visirer i større eller mindre grad.

I otte kommuner har kun nogle ansatte deres eget visir den dag i dag, mens andre ansatte stadig deler.

I Assens kommune deler alle ansatte stadig flergangsvisirerne med hinanden.

En lang række andre kommuner har understreget, at ansatte i de første dage eller uger af pandemien var nødt til at dele visirer. Hvilke, det drejer sig om, står under hver enkelt kommune på kortet ovenfor, der er lavet på baggrund af en række aktindsigter, som DR Nyheder har fået i 95 af landets kommuner.

Visirerne skal bruges, når de ansatte er under én meter fra borgeren og for eksempel hjælper med tandbørstning, bad eller mad.

I sådan nogle situationer er der nemlig mulighed for såkaldt dråbesmitte, hvor enten borger eller ansat kan blive smittet med corona fra for eksempel spyt.

Derfor har SSI pålagt ansatte, at de skal bruge værnemidler, når de har den borgernære kontakt i mere end 15 minutter eller flere gange i løbet af dagen.

Men den manglende præcisering af, hvorvidt visirerne må genbruges af forskellige medarbejdere, er overladt til fri fortolkning.

Og fortolkninger har der været rigelige af.

For eksempel har Frederikssund Kommune gjort det valgfrit for botilbuddene, om de ansatte skal dele 3D-printede visirholdere med engangsvisirark, som skiftes efter hver brug, eller have deres eget personlige, mens man i Assens Kommune lader ansatte dele visirer.

Her understreger leder for Socialområdet Carsten Petterson dog, at visirerne bliver rengjort, inden en ny medarbejder tager det i brug.

- Den type flergangsvisirer, som vi har, kan og bliver anvendt af flere forskellige medarbejdere – og derfor er der også udarbejdet en brugs- og rengøringsvejledning, skriver han i en mail til DR.

Så selvom SSI i sin seneste anbefaling skriver, at det er "hensigtsmæssigt", at ansatte har personlige visirer og 81 kommuner også har sikret netop det, så deler ansatte på flere af landets botilbud fortsat værnemidlet.

Artiklen fortsætter under infografikken.

Er penge i kommunekassen en faktor?

At det er op til den enkelte kommune, om visirer skal deles på tværs af de ansatte eller være personbundne, er flere eksperter kritiske overfor.

- Det havde været rart, hvis man (SSI, red.) frarådede deling af visirer, når flere kommuner fortolker anbefalingerne, som de gør. Der er ingen tvivl om, at smitterisikoen bliver større, hvis man deler visirer, siger Allan Randrup Thomsen og fortsætter.

- Jeg mener, at det er småligt, at kommunerne ikke kan finde pengene til at anskaffe det nødvendige antal visirer. Det forekommer mig som en dårlig disponering. Både samfundsmæssigt, men også etisk - både over for personale og borgere.

Hans Jørn Kolmos mener heller ikke, at det burde være op til kommunerne, hvorvidt medarbejdere deler visirer eller ej. Han efterspørger derfor klarere rammer fra SSI.

- De skal have en stærk institution, som siger præcist, hvad man skal og ikke skal gøre. Men i stedet placerer de ansvaret lidt hist og pist. Og så bliver det sådan noget, hvor man lokalt selv bliver nødt til at handle ud fra, hvad man tror og mener, er det rigtige. Og sådan skal det jo ikke være.

Han mistænker desuden at kommunernes økonomi påvirker deres beslutning om, at ansatte skal dele visirer:

- Hvis der ikke er en klar udmelding fra toppen (af Statens Serum Institut, red.), så bliver det jo sådan nogle lokale fortolkninger, som formentlig er dikteret af, hvor mange penge man har i kassen.

SSI vil ikke svare på den konkrette kritk fra Hans Jørn Kolmos, men henviser til en tidligere udtalelse fra sektionsleder ved Statens Serum Institut Brian Kristensen.

- Vi anbefaler, at man har sit eget visir, men vi fraråder ikke, at man deler, har han sagt og pointerede ved samme lejlighed, at deling af visirer stiller højere krav til de ansattes hygiejne i forbindelse med rengøring af visirerne.

- Det er ingen hemmelighed, at det er bedre, at de ansatte har deres eget visir, for så er sandsynligheden, for at man bringer smitte videre, endnu mindre, har Brian Kristensen udtalt.

Kommunernes Landsforening (KL) har ikke ønsket at svare på DR Nyheders spørgsmål om sagen.

Opdateret 22. juli 2020: Københavns Kommune samt Glostrup Kommune har præciseret, at ansatte på kommunens botilbud ikke deler visirer.

Opdatering 10. august 2020: Artiklen er blevet opdateret med information om, at de visirer, der deles i Frederikssund Kommune, er 3D-printede visirholdere med engangsvisirark, som skiftes efter hver brug.

Facebook
Twitter