Demente behandles med antipsykotisk medicin

Sundhedsstyrelsen har flere gange advaret mod at give demente antipsykotiske midler. Alligevel får mere end hver fjerde den slags medicin.

En overlæge siger, at det slet ikke er lægearbejde at berolige urolige demente. (© Stock exchange)

Trods

gentagne
advarsler fra
Sundhedsstyrelsen
bliver mange demente plejehjemsbeboere stadig medicineret med for mange antipsykotiske midler.

Det skønnes at mere end hver fjerde demente plejehjemsbeboere får antipsykotisk medicin.

Antipsykotiske midler kan nemlig have bivirkninger som sløvhed,

knogleskørhed
og blodpropper. Ved langvarig brug kan antipsykotiske midler i værste fald udløse
dødsfald
.

Ikke lægearbejde at skabe ro

Derfor må lægerne sætte foden ned, ned når de gang på gang bliver tilkaldt for at medicinere urolige demente, siger Nils Gulmann, der er tidligere overlæge og psykiatrisk konsulent:

- Lægerne skal sige til personalet: Det her er ikke lægearbejde. Det at et gammelt menneske

vandrer
ud i det blå for at besøge sit barndomshjem er jo ikke noget vi ret beset kan behandle på. I dag er der 25.000 svært demente over 80 år. Og antallet stiger kraftigt.

Ønsker opgør mod overmedicinering

Ældre Sagen, der kalder brugen af antipsykotiske midler unødvendig og livsfarlig og kræver et opgør mod overmedicinering.

Organisationen mener, at der skal tages hånd om de demente, på en helt anden måde, end det gøres mange steder i dag.

- Der er alt for mange steder, hvor demente og ikke-demete bor sammen og hvor der opstår konflikter af den grund. Personalet ved generelt ikke nok om

demens
sygdomme, siger Margrethe Kähler, der er ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen.

Hun tilføjer, at der mangler demensindrettede boliger i Danmark. Der findes kun 6.000 af den slags boliger, men der er altså 25.000 svært demente.

Facebook
Twitter