Demente på afveje bliver reddet: 86 kommuner bruger gps'er og alarmer

Mange kommuner udstyrer demente med gps. Men de skal huske at lade gps-batterierne op.

Hvert år forsvinder demente, og i værste fald fører det til, at de dør. Hvor mange det handler om, findes der ingen præcis statistik over. (Foto: Kasper Nymann © Copyright: Kasper Nymann/ Colourbox)

Størtstedelen af kommunerne sikrer demente borgere, så de ikke forsvinder, når de går en tur væk fra deres plejehjem.

DR
Nyheder har i denne måned spurgt landets 98 kommuner, om de demenssikrer, så det er nemmere at finde borgere, hvis de forlader et plejecenters område.

89 kommuner har svaret. Ud af dem svarer 86 kommuner, at de anvender demenssikring i større eller mindre grad.

Udstyret med gps

I praksis fungerer demenssikringen ofte ved, at de demente bliver udstyret med en

gps
.

Flere plejecentre har derudover installeret

alarmer
, som går, når de demente bevæger sig uden for deres bolig eller plejecenterets område.

Det er fem år siden, at kommunerne med en ny lov fik mulighed for at anvende

gps
- og alarmsystemer til at sikre demente.

At kommunerne udnytter muligheden i loven, glæder indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V).

- Det er enormt positivt, at kommunerne virkelig har taget fat om den her opgave. Den teknologiske udvikling har gjort, at man virkelig kan gøre noget for, at demente mennesker ikke kommer galt af sted, siger hun.

Risikerer at dø

Foreningen Ældre Sagen er også godt tilfreds med, at kommunerne er sikrer de demente.

- Det er fuldstændig pragtfuldt, at de gør det. Det er især det med

gps
de har fanget, siger Margrethe Kähler, chefkonsulent i Ældre Sagen.

Stod det til Ældre Sagen, skulle alle plejecentre demenssikre, så demente ikke forsvinder og i værste fald dør.

- Prøv at forestille dig, hvilken angst og skræk man har, når man ligger der, ikke aner, hvor man er henne, fryser og ikke kan finde tilbage. I mange tilfælde risikerer de at dø, så det er et must, siger Margrethe Kähler.

Hjem og malke køer

Når demente forsvinder fra deres plejehjem, skyldes det typisk ikke, at de er utilfredse, men at de lever i den virkelighed, der var deres for længe siden.

- De vil hjem og malke køer. Ind og handle på Børsen - eller hjem og smøre madpakker. Hvis de har kræfter nok, vil de op og af sted fra plejecentret. Det er en indre drift, forklarer Margrethe Kähler.

Det er ulovligt at låse dørene på plejehjem. Hvorfor det bør blive ved med at være sådan, forklarer Margrethe Kähler i videoen her. Klik på play.

Inden kommunerne i 2010 fik mulighed for at udstyre demente med en

gps
, var der debat om, hvorvidt det ville krænke de dementes privatliv, at man kunne spore dem. Det
afviser
Margrethe Kähler.

- Det er ikke Big Brother. Det er Big Mother, fordi det er beskyttelse af deres helbred. Man overvåger dem ikke løbende, men kun hvis de ikke er kommet tilbage. Så kan man se, hvor de er lige nu, siger hun.

Eftersøgning med helikoptere

Når demente forsvinder og ikke kan spores, påvirker det ikke kun de demente selv og deres

pårørende
. Det koster også samfundet mange penge at lede efter de forsvundne.

Det kender de til hos Nordjyllands Politi. Her har de i løbet af det seneste år været

involveret
i godt 80 eftersøgninger. I over 20 af sagerne skulle de ud og lede efter en dement borger.

Så sent som 1. juledag var Nordjyllands Politi ude at lede efter en 72-årig, dement mand, der ikke havde

gps
-udstyr på sig. Trods eftersøgning med hjælp fra blandt andet
Hjemmeværnet
og helikopter blev manden først fundet, da han var død.

Generelt koster det mange mandetimer og muligheden for at finde de demente kan ofte være lille. Vicepolitiinspektør Poul Severinsen er derfor stor fortaler, at demente bliver udstyret med

gps
.

- Der er ingen tvivl om, at

gps
-overvågning af demente virker rigtig godt. Vi har ikke været ude at lede efter nogen med
gps
, fordi dem finder kommunerne typisk selv, siger han.

Batterier skal lades op

At udstyre de demente med en

gps
er dog ikke tilstrækkeligt. Personalet skal også huske at lade
gps
’ens batterier op, lyder det fra Ældre Sagen, der kender til sager, hvor
gps
’erne ikke har virket.

At det kan ske, er en "dum fejl", lyder det fra Indenrigs- og Socialminister, Karen Ellemann:

- Det skal jo ikke ske. Selvfølgelig er det vigtigt, at man på den pågældende arbejdsplads ved, hvilke hjælpemidler der er, og hvordan de bliver brugt, så man ikke står med noget, der ikke har været til nogen hjælp, men bare har været til falsk tryghed.

I det nye år fremlægger regeringen en national

handlingsplan
for
demens
i det nye år. Planen er, at planen skal styrke indsatsen over det stigende antal danskere, der bliver demente, og deres
pårørende
.