Demente på plejehjem får mere antipsykotisk medicin: 'Vi svigter de allermest sårbare'

Det er ofte et tegn på for lav kvalitet i den generelle behandling, når så mange demente ender på den type medicin, lyder kritik.

Forbruget af antipsykotisk medicin til demente skulle ned, sagde politikerne i 2016. I stedet er forbruget hos ældre demente på plejehjem gået op.

Stik imod intentionerne stiger forbruget af antipsykotisk medicin til demente på landets plejehjem.

I 2021 fik 28 procent af alle plejehjemsbeboere med demens antipsykotisk medicin.

Det er en stigning på cirka tre procent i forhold til året før ifølge de seneste tal fra Sundhedsdatastyrelsen, og det betyder, at næsten 5.000 demente på plejehjem fik antipsykotisk medicin i 2021.

Det er bekymrende, at så mange patienter med en demenssygdom får medicinen, fortæller Gunhild Waldemar, leder af Nationalt Videnscenter for Demens.

- Der er selvfølgelig nogle mennesker med demens, som har brug for antipsykotisk medicin, hvis de eksempelvis bliver udadreagerende eller decideret psykotiske.

- Men når så stor en procentdel får det, vil størstedelen formentlig få det, uden at det er til gavn. Derimod øger det dødeligheden markant og giver ofte alvorlige bivirkninger, siger hun.

I 2016 vedtog et bredt flertal i Folketinget ellers en Demenshandlingsplan, hvor et centralt punkt var at halvere forbruget af netop antipsykotisk medicin fra 20 til 10 procent.

Men ifølge de seneste tal fra 2021 er forbruget på plejehjem i stedet endt med at være cirka fem procent højere end netop 2016, da handleplanen blev vedtaget.

Øget dødelighed og alvorlige bivirkninger

Behandlingen med antipsykotisk medicin kan have flere alvorlige bivirkninger for mennesker med en demenssygdom. Det kan for eksempel være øget besvær med at kommunikere eller ekstrem sløvhed og mangel på energi.

Og medicinen kan i værste fald være dødbringende for den demente, fordi en svækket hjerne er mere modtagelig over for bivirkninger, fortæller Gunhild Waldemar.

- Dødeligheden øges med 30-35 procent inden for de første seks måneder efter starten af behandlingen for mennesker med demens, hvis man sammenligner med demenspatienter, som ikke får medicin, siger hun.

Derfor bekymrer det Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen, at så mange patienter med demenssygdomme får antipsykotisk medicin, selvom de måske ikke burde.

- Det er rigtig alvorligt, fordi der er mange tusinde patienter med demenssygdomme, som ikke har fået den rette behandling, men i stedet bliver bedøvet med medicin, der potentielt kan være livstruende.

- For mig at se, så svigter vi alvorligt som samfund, når vi ikke hjælper nogle af de allermest syge og sårbare patienter, som på grund af deres demenssygdom ikke selv kan råbe op.

'Et tegn på lav kvalitet i behandlingen'

Gunhild Waldemar understreger, at nogle patienter modtager antipsykotisk medicin med god grund, fordi de har alvorlige psykiske lidelser ved siden af deres demenssygdom.

Men for en stor del af de ældre, burde medicinen slet ikke udskrives, da det ofte er helt andre ting, der skal behandles, fortæller hun.

- Der vil være mange af de demente ældre, som bliver urolige eller udadreagerende, hvor grunden er noget fysisk som eksempelvis en infektion. Og så er det selvfølgelig dét, man skal give medicin for.

- Desuden mangler der ofte sundhedsfaglige eller pædagogiske ressourcer, som kunne forhindre, at antipsykotisk medicin blev løsningen. Det er generelt et tegn på en for lav kvalitet i behandlingen af patienter med demens, når man så ofte tyer til den type medicinering.

Sophie Løhde var sundhedsminister i 2016, da den daværende regering ville halvere forbruget af antipsykotisk medicin til demente. I dag er hun igen sundhedsminister, men forbruget hos ældre demente på plejehjem er blot steget. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Minister vil hive fat i lægerne

Men selvom Sundhedsstyrelsen generelt ikke anbefaler, at ældre med demens behandles med antipsykotisk medicin, er forbruget altså blot steget på plejehjemmene. Og det er dybt skuffende, siger den nye sundhedsminister Sophie Løhde (V).

- Det er et kæmpe problem, at så mange ældre med demens får udskrevet antipsykotisk medicin, når vi ved, at de ikke skal have det. Vi kan ikke være det bekendt, og det er et svigt over for de ældre.

Den antipsykotiske medicin kan udelukkende udskrives af læger - og ofte af de praktiserende læger - og derfor er det utilfredstillende for Sophie Løhde, at lægerne bliver ved med at udskrive medicinen.

- Det er et komplekst problem, men det kan ikke passe, at man bliver passiviseret ved at få udskrevet medicin, fordi man har demens.

- Vi skal have gjort noget ved det overforbrug, og derfor vil jeg nu tage en grundig snak med lægerne. Desuden skal plejehjemmene være bedre til at sikre at sikre socialpædagogiske redskaber som alternativ til medicin.

Plads til forbedring

Ifølge Bolette Friderichsen, praktiserende læge i Hobro og formand for Dansk Selskab for Almen medicin, kan der være tilfælde, hvor medicinen faktisk er nødvendig, fordi den demente virker forpint eller aggressiv.

- Men medicinen er generelt en dårlig ide og skal begrænses, fordi den ældre hjerne er meget skrøbelig, og de ældre kan blive sløve og i værste fald få hjertetilfælde.

- Derfor er der selvfølgelig plads til forbedring, når så mange demente på plejehjem får antipsykotisk medicin.

Det handler blandt andet om, at lægerne skal udskrive mindre medicin, have mere fokus på at fjerne medicinen igen og at plejehjemmene bliver, siger Bolette Friderichsen.

- Løsningen er et samspil mellem os læger, plejehjemmene og de pårørende. Det handler om mere viden om demens og bedre støtte til de ansatte fra demenskoordinatorer, så den enkelte demente bliver forstået bedre.

Cirka 85.000 mennesker lever med en demenssygdom i Danmark. Hør mere om sygdommen i denne udgave af Lægens Bord:

Sygdom i hjernen