Demonstranter kom tæt på Hu Jintao

Det er lykkedes Tibet-venlige demonstranter at komme ganske tæt på Kinas præsident.

(© Støttekomiteen for Tibet)

Trods et stort opbud af sikkerhedsfolk og politi lykkedes det her til middag Frit Tibet-demonstranter at opsende et tibetansk flag i heliumballoner under Hu Jintaos besøg på Langelinie.

Flaget blev sendt op på den modsatte kaj end Kongeskibet Dannebrog lagde til - det var her, Hu Jintao var på rundtur med regentparret og Københavns overborgmester Frank Jensen.

- Vi var desuden til stede, da den kinesiske præsident og hans følge ankom i biler til Den lille havfrue og viste andre tibetanske flag frem på cirka to meters afstand af ham, mens vi råbte "Free Tibet", skriver Støttekomiteen for Tibet i en pressemeddelelse.

Politiet sørger dog for, at ingen kommer i umiddelbar nærhed af præsidenten.

Stor demo senere

Gruppen opfordrer desuden på sin hjemmeside, at man gør det tibetanske flag og Free Tibet-budskaber tydelige under resten af statsbesøget, og der er da også tegnet politiske budskaber med farvekridt rundt om i de københavnske gader.

Studerende for et Frit Tibet, Støttekomiteen for Tibet og det Tibetanske Samfund i Danmark står desuden bag en Frit Tibet-støttedemonstration fredag aften klokken 18 på Højbro Plads ganske tæt på Christiansborg, hvor der samme aften er gallamiddag.

Omkring klokken 14 havde 175 mennesker tilmeldt sig demonstrationen via Facebook.

Det er lykkedes Tibet-venlige demonstranter at komme ganske tæt på Kinas præsident, Hu Jintao. (© Støttekomiteen for Tibet)

Støttekomiteen for Tibet

Det er lykkedes Tibet-venlige demonstranter at komme ganske tæt på Kinas præsident, Hu Jintao.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter