"Den Hemmelige Krig" var redelig nok

En uvildig undersøgelse konkluderer, at Christoffer Guldbrandsens "Den Hemmelige Krig" lever op til de krav, man kan forvente af en journalistisk dokumentarfilm. Filmen skabte voldsomt røre i december.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har kritiseret "Den Hemmelige Krig" for ikke at være journalistisk redelig, men det afvises nu af undersøgelsen. (© DR)

En uvildig undersøgelse konkluderer, at Christoffer Guldbrandsens "Den Hemmelige Krig" lever op til de krav, man kan forvente af en journalistisk dokumentarfilm.

Filmen, der havde biografpremiere 4. december 2006 og tre dage senere blev vist på DR2, var ikke uredelig.

Talsperson for den gruppe, der har undersøgt filmen nærmere er Mette Bock, prorektor ved Aarhus Universitet og tidligere chefredaktør på JydskeVestkysten:

Flag på skjorten eller ej

- Det er lykkedes for regeringen at dreje fokus, altså at spinne så diskussionen kom til at dreje sig om andre ting, end filmens hovedpåstande. Og det vil sige, at man kom til at diskutere om soldaterne bar flag på deres skjorter, eller om de ikke gjorde, siger Mette Bock.

Og den slags skal

medierne
sikre sig bedre mod i fremtiden, siger mediedirektør i
DR
, Lars Grarup.

- Vi skal blive bedre til at sikre, at det spin, der er omkring en film som den her, ikke ødelægger vilkårerne for at lave et solidt journalistisk håndværk og dermed svækker de vilkår, der er, for at lave en demokratisk debat, siger Lars Grarup.

Filmen havde tilstrækkelig journalistisk

dokumentation
til at påstå, at danske soldater overdrog afghanske fanger i amerikansk varetægt, selvom regeringen vidste, at USA ikke overholdt Geneve-konventionerne.

Men filmen fremlægger ikke

dokumentation
for, at overleveringen skulle være sket rutinemæssigt.

Kritik fra Nyhedsavisen og ministerier

Nyhedsavisen, Forsvarsministeriet og statsminister Anders Fogh Rasmussen har kritiseret "Den Hemmelige Krig" for ikke at være journalistisk redelig.

MediaLinks:

Undersøgelsesgruppen mener, at filmen fremlægger tilstrækkelig journalistisk

dokumentation
for påstanden om, at regeringen havde givet Folketinget
vildledende
oplysninger om overdragelsen af de afghanske fanger til amerikanerne.

Men når en juridisk ekspert i filmen vurderer, at der er grundlag for at rejse en rigsretssag mod statsministeren, mener undersøgelsesgruppen, at instruktøren burde havde undersøgt, om andre juridiske eksperter delte denne vurdering.

Tortur kan ikke udelukkes

Filmen viser, at det ikke kan udelukkes, at fanger som danske styrker overlod til amerikanerne, kan have været udsat for tortur eller være blevet overført til USA's base Guantanamo i Cuba. Men der er ingen

dokumentation
for, at det er sket.

- Når filmen ikke kan dokumentere, at personer tilbageholdt af danske tropper senere er blevet udsat for tortur i amerikansk varetægt, kan man undre sig over, at instruktøren i filmens indledning har valgt at gøre netop påstanden om tortur til den bærende.

Undersøgelsesgruppen vurderer sammenfattende, at den omfangsrige brug af filmiske virkemidler i dokumentarfilmen er forsvarlig ud fra de etiske

normer
, der er gældende i filmbranchen. De kan dog diskuteres ud fra smagsvurderinger.

Regeringen fik sat form og ikke indhold i fokus

Om eksponeringen af dokumentarfilmen i tiden op til visningen på

DR
hedder det, at den voldsomme eksponering i
medierne
druknede i spørgsmålet, om statsministeren skulle for en rigsret eller ej.

Det forhold bærer instruktøren selv en væsentlig del af ansvaret for.

Men regeringen og regeringspartneren fik effektivt flyttet fokus fra indhold til form.

Selv om spinnet viste sig at være forkert på en række områder, skabte det ikke væsentlig kritik af regeringen i

medierne
. På den baggrund konkluderes det, at regeringen vandt spinnet om "Den Hemmelige Krig".

Den uvildige undersøgelsesgruppe:

Professor Erik Albæk, Center for Journalistik på Syddansk Universitet.

Mette Bock, prorektor ved Aarhus Universitet og tidligere chefredaktør på JydskeVestkysten.

Søren Steen Jespersen, tv-dokumentarist og partner i Bastard Film.

Journalist Michael Kristiansen, kommunikationsrådgiver og tidligere pressechef i Statsministeriet.

Lektor Mark Ørsten fra Institut for Journalistik på Roskilde Universitetscenter.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53288f6f6187a21a38d59bd5

Facebook
Twitter