Denis har gået hjemme i over ti år: Brugte computerspil til at komme væk fra angsten, stofferne og virkeligheden

35-årige Denis Johansen fra DR-serien Mandefald kæmper i dag med flere tunge diagnoser.

(© dr)

Denis Johansen bor alene. Han har ingen uddannelse eller arbejde, og han har endnu ikke fået børn.

Dermed er Denis på 35 år en del af en stigende udvikling i samfundet. Aldrig har så mange mænd boet alene. Og det er de kort sagt dårlige til.

Så hvorfor er en 35-årig mand, der ellers virker til at have hovedet og udseendet med sig, arbejdsløs og enlig? Når man spørger Denis, skal vi tilbage til hans barndom.

Denis voksede op i den lille by Vårst ved Aalborg sammen med sine forældre, en storesøster og storebror. Men som så mange andre kernefamilier gik den i stykker, og forældrene blev skilt, da han var otte år gammel.

Hans søskende var så gamle, at de flyttede hjemmefra, mens han valgte at blive boende hos sin far, fordi det var der, hans skole og omgangskreds var. Når han ser tilbage, var det ikke den rigtige beslutning.

- Min far havde et alkoholmisbrug, som begyndte at tage til, og han fik det bare værre, efter de gik fra hinanden. Jeg var meget alene hjemme. Jeg stod selv op og gik i skole som ung knægt, fortæller Denis, der medvirker i DR-programmet Mandefald.

Et heftigt stofmisbrug

Denis fik altså lov til at passe sig selv derhjemme, indtil hans mor sagde, at det kunne være nok, og han flyttede hjem til hende.

Det betød dog også flere skoleskift, og han fik sig en omgangskreds, hvor han begyndte at lave lidt ballade – for det meste slagsmål og hærværk.

Han blev så svær at styre derhjemme, at han blev sendt på efterskole i 9. klasse. Denis har altid elsket musik, så på den måde passede musikefterskolen perfekt til ham. Men han passede ikke selv ind.

- Selvom jeg var begyndt at lave lidt ballade, så var jeg ved at få mig en omgangskreds derhjemme, som jeg ikke rigtigt havde haft før, og det blev lidt ødelagt, da jeg røg på efterskole, siger han.

Denis elsker stadig musikken, og han laver også sine egne numre. (© dr)

Han gjorde skolen færdig og begyndte kort tid efter på teknisk skole for at blive tømrer som sin far. Desværre brugte han mere tid på at hamre øl end søm.

Han gik i byen torsdag, fredag og lørdag, og det var ikke kun alkohol, der blev indtaget. Han tog amfetamin, kokain og ecstasy. Hash var nærmest noget af det eneste, han holdt sig fra.

- Når det bliver så voldsomt, som det var, så kan du ingenting. Jeg var jo weekendnarkoman. Jeg fik nærmest ingen søvn eller mad. Jeg levede på stoffer, alkohol og cigaretter. Det var voldsomt og stod på i en del år. Men stofferne gjorde mig jo til en anden, end jeg var normalt, fortæller han.

Denis er meget genert og introvert, men når han var høj, var han lige pludselig charmerende og social og kunne tale med alle mulige mennesker, som han ellers ikke turde tale med. Og så gør man det igen og igen, weekend efter weekend.

Denis droppede ud af tømreruddannelsen, ligesom han forsøgte flere andre uddannelser uden held. Det var dog ikke, fordi han bare sad derhjemme og trillede tommelfingre.

Han havde mange forskellige slags jobs. Han arbejdede blandt andet på natholdet hos Tulip Foods, hvilket han var rigtig glad for.

- Men så mødte jeg en dame fra Viborg og flyttede ned til hende og sagde farvel til det hele. Så begyndte tingene og det sociale at gå ned ad bakke, siger Denis.

Tunge diagnoser

Den hårde opvækst og de hårde stoffer har sat sine spor hos Denis, og for ti år siden, kunne han godt se, at han bare fik det værre og værre. Derfor søgte han behandling.

Han har været igennem flere forskellige slags behandling. Han var blandt andet i et tre år langt forløb hos Aalborg psykiatri, hvor han både havde samtaler med psykologer og var en del af gruppeterapi. Her forsøgte man især at komme af med hans sociale angst.

Denis kæmper nemlig med flere forskellige diagnoser, som angst og ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse.

- Den diagnose betyder, at hvis jeg kommer for meget ind i en social kreds, så ender jeg altid med at trække mig. Så jeg når aldrig at danne bånd til mennesker, før jeg har trækker stikket og løber væk. Jeg har jo angst for at blive forladt, som jeg i gåseøjne blev som barn, siger han.

Derfor søgte Denis mod en verden, hvor han kunne være social uden at skulle se folk i øjnene – computerspilsverdenen.

En overgang kunne han bruge 12 timer foran skærmen især på spillet World of Warcraft, mens stofferne blev skiftet ud med et cola-misbrug.

- Når man spiller computer, får man fornemmelsen af, at man opnår noget i den verden, som man ikke har opnået i det virkelige liv. Du er i en verden, hvor du godt kan være social og udadvendt med dem, man spiller med. Alle de ting jeg ikke er i virkeligheden. Det er meget det sociale aspekt, der fanger mig, fortæller Denis.

Søsters død blev vendepunkt

Sådan tog den ene dag den anden, mens han isolerede sig mere og mere fra omverdenen, hvilket langt fra hjalp ham med at slippe af med den sociale angst.

- Den bliver bare værre og værre, jo længere tid man sidder alene derhjemme. Så det er jo en ond cirkel, siger han.

I 2012 ændrede hans liv sig dog drastisk fra den ene dag til den anden. Hans søster blev diagnosticeret med kræft og blot halvanden måned senere, var hun væk. Denis var knust.

- Min søsters død var jo en livsændrende begivenhed. Det er som at smide en stor sten i vandet. Der står så mange rifler ud, der rammer så mange dele af ens liv. Det var et meget voldsomt forløb, vi var igennem.

Hendes død betød dog også, at Denis begyndte at se på, hvordan han egentlig behandlede sin krop. Han endte med at lægge sit liv fuldstændig om.

Han levede slavisk efter en kostplan, havde faste rutiner med træning og søvn, stoppede med at ryge, og colaen blev stående på hylden i supermarkedet.

For tre år siden mistede han også sin far, der døde af lungekræft. Og de to dødsfald har sat tankerne i gang hos Denis.

- Det gør det jo, når to, man er så tæt på, dør af kræft.

Siden er det gået op og ned for Denis – også i forhold til timerne, han bruger på computerspil. I øjeblikket spiller han dog slet ikke, men han kan ikke helt kvitte cigaretterne, og den sunde livsstil er heller ikke altid lige let at overholde.

Denis har en drøm om at starte sit eget firma. (© dr)

Frygten for at vælte

Denis drømmer om at starte sin egen virksomhed, der sælger dele til computere over nettet. Han elsker nemlig ikke kun at spille computer, men også at rode med alt det, der får den til at fungere.

Han har været i dialog med kommunen, hvor han har været med i et forløb i forhold til at få et mikrolån til virksomheden, så han kan blive selvforsøgende. For det er ikke ligefrem en badeferie at leve på kontanthjælp.

Men angsten og frygten for at komme på for dybt vand er aldrig langt væk.

- Man tænker jo ikke altid helt logisk over tingene, når man står og er ved at få et angstanfald, og man har de diagnoser. Der er så meget frygt i at skulle kaste sig ud i noget og stå i en eller anden træls anfaldssituation. Jeg har heller ikke lyst til at vælte så meget over en oplevelse, at jeg ryger i stofferne igen.

Derfor tør Denis heller ikke drømme alt for stort.

- Jeg ville jo gerne flytte i eget hus og få et lidt mere almindeligt liv, så jeg kunne være noget mere med, når vennerne kommer med kone og børn. Men i første omgang vil jeg egentlig bare gerne ovenpå igen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk