Flere end 18.000 grønlændere bor i Danmark.
Det er langt flere end hidtil antaget, og mange af dem er veluddannede.
Det viser foreløbige tal fra en ny undersøgelse fra Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget.
Tallene omfatter til og med tredje generation.
Undersøgelsen viser, at mange af grønlænderne er yderst veluddannede.
Således bor der blandt andet 25 læger, 8 jurister, 10 tandlæger, 108 sygeplejersker, 124 folkeskolelærere, 12 jordemødre, 153 pædagoger og 213 social- og sundhedshjælpere i Danmark.